Christoffer og jeg producerede alle fem afsnit af adventskalenderen på to døgn.
På en måde er ordet ‘producerede’ for køligt til at dække oplevelsen. Som var fuld af varme, humor og alvor og dybde, og som for os oplevedes som ét langt fælles kreativt flow.
Vi havde som udgangspunkt en ret detaljeret drejebog. Men meget af det som skete, opstod alligevel on the go. Christoffers idé med at vi skulle ud til Rørbæk Sø i andet afsnit opstod således spontant.
Det samme gjorde impulsen til i dagens tredje afsnit at vandre ud i Nørre Snedes gader og guide en meditation
dér.
Det var første gang jeg har prøvede at guide en meditation i en by. Det har altid virket så fascinerende hvordan man i zentraditionen opretter citycentre, gerne i metropoler. Der er for mig så meget medfølelse i at lægge instruktioner som er skabt til at afhjælpe lidelse, dér hvor lidelsen findes i koncentrerede doser. Og vi mennesker rykker jo sammen i byer. Selv praktiserede jeg de første mange år i hjertet af København.
Nu er Nørre Snede på ingen måde et specielt lidelsesfyldt sted. Men det er en aktiv by, med strømme af trafik og af mennesker. Det går jeg ud fra man vil kunne høre i dette tredje afsnit (jeg har selv ikke hørt det endnu, ingen af afsnittene har jeg hørt på forhånd, også for mig bliver det, og har det indtil nu været, en frydefuld overraskelse hvordan Christoffer i efterredigeringen har rammesat hvert afsnit).
Det støvregnede og blæste den dag mens vi i det grå og fugtige vejr langsomt gik over byens kryds (der er kun ét), forbi Brugsen og benzintanken, ned mod pølsevognen, mens vi samtidigt begge lyttede ind mod praksis, mod fordybelsen. Uden at glemme trafikken omkring os, uden at miste byen af syne.
Jeg håber at lidt af vores dobbeltrettede respekt og lydhørhed for byen udadtil, og vores forsøg på at mærke os selv og hinanden indadtil, kan høres i udsendelsen.
Jeg er så glad for at Lissi har sagt ja til at medvirke i dette afsnit.
Lissi er en veninde og dharmasøster, og hun har en enestående erfaring med døden. Mere end 100 dødsprocesser har hun fulgt i sit arbejde for hospicebevægelsen (som, understreger hun, udtales hospice med tryk på første stavelsen, ingen frankofile fornemmelser i denne omgang).
Sådan var Christoffers og mine to døgn: En vekslen mellem overskud og glæde, alvor og beretninger om døden, morgengrød med frugt og en grøn karryret med ris til aftensmad. Udvekslinger om hvem Jesus mon egentlig var. Afrikansk mælketé. En lang morgenmeditation i Vækstcenterets Store Sal og nogle kortere som vi optog.
Og musik – også et meget smukt og meditativt stykke skrevet af Christoffers kærlighedspartner.
Jeg prøvede at overtale ham til at vi inddrog stykket i udsendelsen, men han afviste det som for personligt.
Det var noget af glæden og trygheden ved at arbejde sammen med Christoffer. Hans professionalisme er på én gang fuldstændig åben og frygtløs i forhold til de fælles kreative idéer. Han er hele tiden parat til at prøve noget nyt, til sammen at springe ud på dybt vand. Uden at han et øjeblik mister fornemmelsen for de nødvendige etiske og faglige grænser.
TIDSÅND PÅ DR P1, søndag kl. 11.
De store spirituelle visdomstraditioner beskriver alle hvordan videregivelse er en direkte vej til større meningsfylde i livet.
Der er mange slags videregivelse:
Man kan give af sit materielle overskud, kan give videre ved at udtrykke værdsættelse og kærlighed.
Man kan give andre plads, opmærksomhed eller praktisk hjælp.
Lytte til dem, række dem en hjælpende hånd.
Adventskalenderes tredje afsnit handler om videregivelse. Med særlig henblik på julen. Hvor der et sted i gaveregnens overflod også ligger et ønske om at gøre noget for andre.
Hvor julemåltiderne også kan være en værdifuld deling og omsorgshandling.
Hvor vi mindes fødslen af et menneske, Jesus, hvis hele liv bliver én lang videregivelse.
Dette kalenderafsnit rummer et interview med en kvinde som har valgt at anvende adskillige af sine juleaftener til at give videre til døende.
Det rummer også et særligt fokus på de aspekter af Thomasevangeliet som peger hvordan vi, ved at drage omsorg for andre, også udviser den nødvendige selvomsorg.
Og i dagens afsnit af TIDSÅND giver Christoffer og Peter hinanden en anden slags gaver.
Foto af Christoffer Emil Bruun: Torben Eskerod
