TRÆ KAN FORBINDE DET ENKLE OG DET SUBLIME

af Kirsten Rotbøll Lassen | | 23. februar 2023

Siv Helene Stangeland og Reinhard Kropf, der er makkerpar i Helen & Hard Architects fortæller i denne video om deres tilgang til arkitekturfaget, om hvordan en tro på fællesskab og det at skabe bygninger gennem dialog med mennesker og natur, er omdrejningspunkt for hele deres virke.

De arbejder med bæredygtighed, og med deres brug af træ forsøger de ikke kun at forny selve arkitekturen, men også måden vi lever på.  De arbejder med, hvad de betegner som en holistisk, systemisk tilgang og med ”relationel arkitektur”, hvor muligheder, ressourcer, mennesker og materialer bliver inddraget i processen. Selve det at opbygge fælleskaber ses som værende en del af designprocessen. 

I videoen fortæller de om trækonstruktioner. Hvordan disse udgør et underliggende bygningsprincip. Om organiseringen af en bygning, dens flow, atmosfære og hvordan den opleves af mennesker. De deler deres erfaring med, hvordan træ virker beroligende på mennesker og kan reducere stress. Dét at forskellige træsorter har forskellige egenskaber bidrager til en bygnings kvaliteter.

 ”Naturen er den største inspirationskilde. Vi er så fascineret af træ, fordi det er så sanseligt et materiale. Du kan se vækstmønstrene, og hvordan kræfter har dannet dem. Træer har deres eget liv, og man føler en dyb respekt for den tid, det har taget for et træ at vokse. Vi arbejder med noget levende, et organisk materiale. Vi kan ikke gøre, som vi vil med det. Vi skal interagere med materialet.

 

Se også dette indlæg: KVINDER SOM SKABER RUM

 

 


Cand.pæd i didaktik, billedkunstner, underviser og projektleder.

Kirsten er udøvende billedkunstner og har dans og vandring som bevægelsespraksis. Hun arbejder med projekter og undervisning der inddrager kroppen og en kreativ kunstnerisk praksis. Fokus er på udtryk, og på hvordan det er muligt at italesætte, kropsliggøre og i billedskabende processer at arbejde med vores indre verden. Hun er del af Kontemplations faste team.

Efterlad en kommentar