VENDEPUNKTET: CORONA-BEVIDSTHED – DEN GLOBALE HJERTERYTME
af GAIA | 12. september 2020
|En verden i krise har brug for et globalt spring i empati.
– Jeremy Rifkin
Steen Hildebrandt og Michael Stubberup
med Suzanne Brøggers ”Gækkebrev” indføjet i sekvenser
1. En sårbar verden
Vi er vidne til – næsten i slowmotion – hvordan en ukontrolleret smitte-naturkraft sætter samfundene nærmest i stå. Det minder om, hvordan jordskælv udfolder sig, minder om et epicenter, hvorfra en vibrerende resonans formidler rystelsen, smitten og nedlukningen i alle retninger. Vi følger således et omfattende globalt socio-skælv, hvor samfundets normale verdensorden styret af markedet, pengene og materiel vækst, er sat ud af drift, og hvor de vanemæssige sociale omgangsformer er brudt sammen.
Kan man tillade sig at danse og synge, mens verden går under? Jeg skriver anonymt og kan derfor kaste mig ud i det blasfemiske: Jeg nyder corona-dagene, så er det sagt. Midt i verdens ufattelige lidelser, nyder jeg coronadagene. Jeg ser civilisationens fernis krakelere, alt imens ligene af nogens kære smides i skraldespande i New York, og kølevogne kører rundt med de døde, fordi der ikke er kapacitet til at kremere dem. Men for mig er det et privilegium at få lov til at opleve dette historiske øjeblik, verdens vendepunkt, hvor der er opstået et helt nyt fællesskab mellem de unge, der kan miste deres job, mens de gamle risikerer livet.
Corona-krisen vil for altid ændre verden. Der vil være erfaringer, billeder, indsigter og oplevelser, som vil sætte sig varige spor. Vi lærer og bliver mindet om i hvert fald to ting:
1) Alt i verden er forbundet.
Og 2): Det, du gør, gør en forskel.
Man skal være blind for ikke at se, at begge disse sætninger er sande.
Et tredje perspektiv, der er blevet åbenlyst:
Vi har fået øjnene op for en anden, mere nøgen og mere sårbar verden.
De igangværende alvorlige kriser giver anledning til eftertanker, nye indsigter og en øget klarhed, der allerede er i gang med at ændre såvel de globale, som de nationale og de helt lokale politiske og ledelsesmæssige dagsordener. Det vil ændre virksomheders og menneskers værdier og tankemønstre.
Og vi ved noget nu, som ikke bare går væk igen:
Vi mennesker kan få de nødvendige forandringer til at ske – hvis vi vil!
”Dette handler ikke kun om pandemien, og om at få den under kontrol. Vi befinder os i et gigantisk vendepunkt. Mange lider, endnu flere vil dø, men vi befinder os i et meditativt øjeblik i verdenshistorien. Ingen vil nogensinde glemme det, der sker. Det er et ulykkeligt øjeblik, men også et sandhedens øjeblik.”
(Alaa Al-Aswany, i Politiken, april 2020).
2. Hjerterytmen
Corona-krisen har blotlagt den globale hjerterytme. Omsorgen for de gamle, syge og udsatte. Ansvaret for sammenhængskraften i samfundet, for sundhedssystemet og for de arbejdende mennesker der.
Med coronaen er vi blevet presset ”hjem i isolation” og til vedholdende at holde afstand. Både afstand og isolation er begge unaturlige for vores art, homo sapiens, der jo normalt fungerer via kontakt og nærhed.
Jeg tilhører selv målgruppen af sårbare, som tilværelsen nu vil gøre det af med ved hjælp af en lille infam duplikator kaldet Covid19, men nyder coronadagene, for jeg har fået min ungdom tilbage. Den fred og det langsomme tempo, jeg mindes fra gamle dage og som giver tiden rumklang. Jeg telefonerer hver dag med mine venner og vi lever tættere sammen end nogensinde – tættere-adskilt. Vi bekæmper corona ved at tale med hinanden.
Vi har alle et medansvar for at komme så godt igennem krisen som overhovedet muligt. Vi har alle et medansvar for at håndtere krisen. Og vi har et ansvar for at lære af krisen.
Corona-krisen og den dermed forbundne økonomiske verdenskrise vil være en trædesten frem mod, og et vindue til, en fortsat og stærkt øget opmærksomhed og ansvarlighed vedrørende den globale og dermed også den lokale klima-, bæredygtigheds- og verdensmålsdagsorden.
Det vil fremover træde tydeligere frem, at ansvaret for den, du er, og medansvaret for det fællesskab, du også er en del af, er to sider af samme sag. At medansvaret for kloden og ansvaret for at leve et udfoldet og afbalanceret liv går hånd i hånd.
3. Samhørighed
Den gamle verden er forbi og kommer aldrig igen. Noget nyt kan begynde. Det gamle bibelske syn fra Mosebøgerne, hvor mennesket skulle herske over Jorden, holdt ikke. Et nyt livssyn vil vinde frem under stor smerte. Den snævre egoismes tid er forbi, og den store sammenhæng åbenbares gennem en lille bitte virus. Menneskene over hele jorden er forbundet med hinanden i uendelige smittekæder.
Vi mennesker er skabt til omfattende forbindelse og kontakt med hinanden. Vi er en social art beregnet til at fungere i sociale processer. Tilknytning, tryghed og tillid er de bærende principper.
Vi viser nu vores sociale tilknytning gennem vores samfundssind; vi viser tillid til landets ledere ved at give og praktisere tryghed til vores medborgere, fx ved at være omhyggelige i kontaktsituationer.
En vedvarende nærværs-træning: Kontakt til andre mennesker ved bevidst at holde afstand.
Corona-krisen er også et vink med en vognstang til virksomheder verden over: Du er ikke alene. Alene er du ikke meget værd. Ja, alene er du intet værd. Du er afhængig af omverdenen. Du er også kritisk afhængig af den stat, som du måske i går kritiserede og undsagde, ja måske var du i færd med at snyde den for skat og afgifter. Derfor har du et medansvar for denne stat og for vores fælles verden. Du kan ikke bare køre dit eget løb og varetage dine egne snævre interesser, og så lade alle andre sejle deres egen sø. Der er ikke kun én interessent i din virksomhed: aktionærerne eller ejeren. Der er adskillige interessenter: Samfundet, verden, naturen, de ansatte, leverandørerne, kunderne.
4. Den nødvendige transformation
Mange på min alder føler, at de har fået en mere oprindelig fred tilbage, en skyldfri frihed, uden tvang og plager. Man skal ikke noget og er lovlig undskyldt. Dagene har fået uendeligheden tilbage og stilheden. Med det nedsatte tempo som modsvar til den gamle verdens overophedning er tilværelsen bogstavelig talt blevet cool – zen.
Måske går verden økonomisk rabundus, men det er den så nødt til, hvis en ny verden skal fødes.
Krisen, som vi er midt i, én blandt mange i disse år, er også udtryk for det naturfjendske perspektiv, som vores kultur er bygget på, nemlig at vi for længe siden mistede den dybere kontakt til naturen – både den store ydre og den indre.
En virus-pandemi er en naturproces, en selvorganiserende tavs udfoldelsesproces, som også de fleste sociale vaner og samfundets regler er det.
Så når vi ikke har en vaccine, er vores eneste våben at bryde de sociale vaner, at holde afstand og ikke være ret mange sammen i det hele taget. Vores sårbarhed tvinger os til at bryde de sociale vaner med bevidst opmærksomhed. Sårbarhed er ikke en fejl; det er naturens feedback; det er en invitation til fordybelse.
Vi bliver med Corona-krisen således mindet om verdens sårbarhed og skrøbelighed, og det er faktisk denne sårbarhed, som FNs 17 verdensmål adresserer. Så når vi har integreret Corona-sundhedskrisen, skal vi til for alvor at konfrontere os med de næste og endnu mere alvorlige udfordringer. På dansk hedder det bl.a. klimalovgivning, en ny dansk handlingsplan for verdensmålene og den bredere bæredygtighedsdagsorden eller sagt på en anden måde: Det handler om at videreudvikle det danske velfærdssamfund, således at det bliver til et bæredygtigt velfærdssamfund. Verden, og det vil sige lande, kommuner, virksomheder og familier, skal transformeres, som det hedder i den FN-resolution, der indeholder verdensmålene.
Om jeg da ikke frygter ”overvågningssamfundet”? Jamen, det har vi jo haft lige siden den dag vi fik et personnummer og blev registreret, i 1968. Den udvidede overvågning kan passende bruges til at holde øje med kommende katastrofer, oversvømmelser, skovbrande og pandemier.
5. Vanens skal klækker – til en ny verden
Det er på sin vis en global træning i kollektiv mindfulness vi er midt i, hvor mange hundrede millioner mennesker på samme tid øver sig i at holde bevidst afstand.
Fordi det strækker sig over så lang tid, flere måneder og måske et-to år mere, kunne man forestille sig at denne træning i systematisk at bryde dybe vaner kunne få stor og reel betydning fx i forhold til klimakrisen og den grønne omstilling, som jo også i høj grad handler om at bryde vaner; bryde vaner i stor stil!
”Building back better” er et begreb, der kendes fra fx katastrofeområdet. Når vi skal bygge samfundet op efter krisen, efter katastrofen, efter pandemien, efter ulykken, så skal vi ikke bare tænke på at komme tilbage til det gamle, til det vi kendte før krisen. Nej, vi skal tænke på og lære af de erfaringer, vi har gjort, og som andre har gjort, vi skal huske vores drømme og håb, og så skal vi gøre det endnu bedre bagefter. Det skal vi have med, når vi i disse måneder taler om og er optaget af perioden efter Corona-krisen: Vi skal og kan gøre det bedre.
Den gamle verden er forbi og en ny kan begynde. I Paris og Wuhan kan man nu høre fuglene synge, delfinerne er kommet tilbage til Sardinien, og udenfor Krakow kan man pludselig se bjergene, der var skjult bag smog. Den antropocæne tidsalder, hvor menneskene fyldte det hele, er forbi, himmellegemet Jorden kan igen ånde og er ved at genopstå under stor smerte.
Suzanne Brøgger
behøver ingen præsentation. Vi kan nøjes med at stadfæste hvad alle véd, at hun er én af Danmarks allervigtigste, allermest omdiskuterede, elskede og forkætrede forfattere. Og den første til, længe inden andre turde eller fik idéen til, at nedbryde og siden danse på grænsen mellem eksistens og fiktion.
Michael Stubberup
født 1956, cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forfatter til en række bøger, blandt andet med Steen Hildebrandt. Michael Stubberup er initiativtager til og leder af netværket Synergaia der rehabiliterer traumatiserede flygtninge.
Han er mangeårigt medlem af Vækstcenterets ledelse og underviser i træningsprogrammet Ledelse med hjertet.
Siden 2015 har han været inviteret deltager i FN’s Population Fund’s fortsatte dialog om sammenhængen mellem menneskelig vækst og bæredygtighed. Han er rådgivende medlem af Center for Systems Awareness og Foreningen Børns Livskundskab.
Steen Hildebrandt
født 1944, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen. Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.