VI GLÆDER OS TIL AT SE JER IGEN!

af Redaktionen | | 5. juni 2021

Teamvink

Kære venner og bekendte af Kontemplation

Nu hvor verden åbner op, kan vi med fortrøstning sige at vi glæder vi os meget til at se mange af jer på vores arrangementer i løbet af sommeren.

Her er et videopostkort vi i teamet har filmet på Øster Løkke:

På grund af forskellige coronarestriktioner omkring rejser mellem lande i Skandinavien er nogle af vores norske kursister forhindret i at komme til Danmark til sommer. Der er derfor opstået enkelte ledige pladser på sommerens arrangementer. Skulle du være interesseret, er du velkommen til at skrive til os.

Her følger oversigten over sommerens undervisning på Øster Løkke:

· Sommerretreat 2. – 8. juli
· Dedikation 10. – 20. juli
· Den indre og ydre natur 22. – 25. juli
· Kærlighed og fordybelse 4. – 8. august

 

Til praksisbiblioteket er i løbet af sidste måned tilføjet tre meditationer: 

En guidet meditation med Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg i musikalsk dialog med musikeren og komponisten Torben Westergaard.
En kort meditation med Celinah Malue Jakobsen, ‘At være med det som er’.
Og et praksisprogram om kreativitet med Peter Høeg.

Hjertelige hilsner,

på vegne af Kontemplations team og med varme hilsner fra Hanneli og Peter (som er i tremåneders retreat),

Jeanette Lykkegård