Vildrævens agurkesalat

af | | 17. juli 2019

IMG_2333

 

Den danske agurkesalat har rødder langt bagud i tiden, i det danske behov for at sylte, salte eller henkoge grøntsager til vinteren. Mange danskere kan endnu huske besøg hos bedste- eller oldeforældre på landet hvor der ikke var køleskabe eller frysere, og hvor glas med sommerens bær og grøntsager stod på hylder i kølige kældre eller spisekamre.

Man siger at ’hvad forstår bønder sig på agurkesalat?’. Hvad der egentlig ikke er retfærdigt mod den danske bondekultur hvor agurkesalaten altid har været vigtig, og heller ikke mod vores køkkenchef, Mikkel Strandbygaard i Vildræv Mad, der selv bor på en gård på landet, og har en fremragende opskrift på agurkesalat som han her deler.

Mikkel mener at dette enkle og fine tilbehør, der traditionelt blive serveret til kødretter, især stegt kylling, egner sig fremragende også til især lidt kraftigere og krydrede vegetarretter.

Han fortæller at hvis agurkesalaten serveres indenfor nogle dage, og gerne indenfor et døgn, efter den er lavet, har agurkerne bevaret en sprød friskhed der i dialogen med æbleeddiken og peberkornene bliver pikant.

 

Ingredienser:

1 agurk
1 dl æblecidereddike
1 dl vand
1/2 dl rørsukker
2-3 laurbærblade
1 tsk. salt
Friskkværnet peber
Hele peberkorn

 

Fremgangsmåden er således:

1. Skær agurken i tynde skiver. Man kan med fordel bruge mandolinjern, men det går også fint med en skarp køkkenkniv.
Læg skiverne på en tallerken og drys en smule salt over dem så noget af vandigheden trækkes ud.

2. Bring æblecidereddiken, vand, rørsukker, laurbærblade, salt, peber og de hele peberkorn i kog. Rør og lad koge til sukkeret er opløst.

Lad lagen afkøle.

3. Pres vandet af agurkeskivene med et rent stykke stof eller lidt køkkenrulle, læg skiverne i et glas og hæld den afkølede lage over.

4. Lad trække i en halv time inden servering. Et voilá.