Steen Hildebrandts ’Drejebogen’ – et vitalt bidrag til forståelsen af vores indre og ydre Danmarksbillede

Med et vågent øje på risikoen for selvfedme er vi alligevel nødt til at sige at der er noget særligt ved Danmark. I det hele taget ved de skandinaviske velfærds-demokratier (plus Holland).

Noget af dette særlige er den kombination af demokratisk dybde og social og kulturel solidaritet der kendetegner disse relativt små samfund. En dybde- og medfølelseskvalitet der som et væv gennemtrænger vores alles bevidsthed.

Vigtige tråde i dette væv er andels- og arbejderbevægelsens historie, 1900-tallets store socialreformer og den måde folkekirken, med ikke mindst en kirkereformator som Grundtvig, har forvaltet det kærlighedsbudskab der ligger i kristendommen.

Og, set fra et meditativt perspektiv, Kirkegaards ætsende skarpe insistens på personlig ægthed og introvert fordybelse. Og, i moderne tid, betydningen af at store spirituelle læreres som Martinus’, Bob Moores og Jes Bertelsens tråde i samfundsvævet.

Vi skal her være opmærksomme på at vi selvfølgelig ikke lever i et Paradis. De sociale forskelle og spændinger er også i Danmark, især siden år 2000, taget til. Vi er, på alt for spinkelt og tvivlsomt grundlag, blevet en krigsførende nation. Og den grønne omstilling, som vi har særlige muligheder for at gå i spidsen med, lader vente på sig.

Alligevel lever vi med enestående samfundsmæssige kvaliteter.

Hvor kommer de fra, hvad er den demokratiske dybdes og den sociale solidaritets historie og vigtigste årstal? Og dermed baggrunden for at en moderne, udogmatisk spiritualitet – med forståelse for sammenhængen mellem ydre og indre bæredygtighed – i dag måske kan finde fodfæste hos os.

Fokuseringen på årstal og enkeltbegivenheder kan vildlede. Udvikling bygger langsomt op, over måske århundreder.

Men gennembruddene er ofte instantane.

Dannelsen af det første danske andelsmejeri i 1882 er et sådant nøgleårstal. Andre afgørende år er perioden omkring 1850 hvor en række nye love der vedrørte statsadministrationen skabte grundlaget for den jo reelt ubestikkelige embedsstand vi har haft i hvert fald indtil nu? Og som har været en afgørende del af det danske demokratis politiske, sociale og kulturelle stabilitet.

Andre nøgleår til forståelsen af det Villy Sørensen kaldte ’det indre Danmarksbillede’, altså Danmark i vores hjerter, er den, af den enevældige Fredrik den sjette støttede, bygning af folkeskoler efter statsbankerotten 1814 der, sammen med dannelsen af en lang række såkaldte præstegårds-seminarier, ikke alene i løbet af få tiår fjernede analfabetismen i landet, men også skabte en omfattende klasse af progressivt indstillede skolelærere der blev et bærende lag i det kommende, unge og spæde demokrati.

Om et andet sådant, Danmarkshistorisk afgørende, initiativ handler Steen Hildebrandts artikel, Drejebogen, som vi bringer i morgen og overmorgen her på bloggen.

Hildebrandt er, med sin utrættelige, gennemslagskraftige, gennemført humane og vidende argumentation for vigtigheden af bæredygtighed, selv en vigtig del af det tæppe der rækker ind i fremtiden.

I denne artikel skriver han om et andet stort menneske hvis indsats var på én gang stor og ikke uproblematisk: Jens Otto Krag.

Man kan høre vingesuset når Drejebogen indleder med: ’I vinteren 1944 sad den dengang 30-årige kontorchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jens Otto Krag, i en lejlighed i København og skrev bogen og partiprogrammet: ”Fremtidens Danmark. Socialdemokratiets politik”.

Det er fascinerende at forestille sig denne unge cand. polit der sidder i et besat land, i en på alle måder usikker situation, og formulerer en vision for dansk velfærd der på mange måder rækker frem til i dag.

Steen Hildebrandt fortæller om denne visions detaljer, og jeg vil ikke fjerne glæden ved læsningen ved her at fortælle for meget. Men et af de helt vigtige punkter er den anbefaling af kollektive lønaftaler der er en afgørende del af den danske velfærdsmodel. ’At få har for meget og færre for lidt’.

En anden, mørkere, del er manglen på økologisk helhedstænkning i Krags drejebog. Som er historisk forståelig, der var dengang så meget frisk luft og rent vand og så mange uspolerede vådområder og rene åer at Poul Henningsen foragtelig til Dansk Naturfredningsforening kunne vrænge ’Naturen, det billige skidt!’ (den bemærkning kom han siden til at æde mange gange).

I dag er vi klogere. Eller nogen er. Og i hvert fald Steen Hildebrandt.

Hans artikel bringer et lille, ukendt, vitalt og dybt vigtigt stykke Danmarkshistorie op til overfladen. Så vi andre kan lære: Både noget om hvorfor vi i dag kan leve i dette enestående samfund. Og hvilke oversete sandheder der gør, at vores virkelighed nu er truet. Og hvad vi kan gøre for at imødegå truslerne.

Artiklen bringer en ellers ikke synlig del af fundamentet under det moderne Danmark op i lyset. Og får os til at forstå noget af baggrunden for at det i dag er muligt at se nødvendigheden af en både indre og ydre økologi, af at bæredygtighed er at tage ansvar for både indre og ydre affald.

Drejebogen kan læses her på bloggen fra og med i morgen 10. oktober.

 

---

Peter Høeg er mag.art., forfatter og underviser i meditation og kreativitet. Han er en af Kontemplations faste undervisere, medstifter af Foreningen Børns Livskundskab og en del af Vækstcenterets undervisergruppe.
Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Foto: Henrik Saxgren