Cirkler i landskab

af | | 16. november 2024

Cirkler i landskab lyst Kristin Koll

 

Jeg vågner af vækkeuret nogen minutter i fire en lørdag morgen i maj. Væggene gløder røde af solopgangen udenfor. Jeg har ikke sovet særlig meget og er lettet over endelig at kunne smyge mig ud af soveposen. Stille, for ikke at vække min kæreste og min hund, som sover tungt og ubekymret i vort lille, transportable hjem.

Stikker fødderne ned i støvlerne, som står klare, og lirker glidelåsen i teltet op, før jeg stikker hovedet ud ad teltåbningen; en gnistrende stilhed i pastel svæver blødt over landskabet.

Jeg krænger en lun dunjakke over hovedet og lister mig ud på tør lyng, hvor sneen er smeltet. Den jævne snorkelyd bag mig forsvinder ind i den lyttende morgen. Jeg tager en uldhue ud af lommen og trækker den godt ned over ørerne, spænder skiene på og begynder at gå.

Indover, i fjeldene.
Det knirker, når stavene skubber fra. Morgenluften river i næseborene.
Indover, i mig.
Til ekkoet af en stille cirkel, som brast.
Et skitag ad gangen. Indover. Indover.
Mærker natten og dagen, side om side. Går i møde det, som er.
Solopgangen og skyggerne. Uden at bede nogen af dem skynde sig.

Jeg går, lidt langsommere. Mærker efter. Ser fjeldene, som kysses godmorgen, og minder mig selv om, at fjeldet ikke er det røde, den gnistrende top badet i sol eller resterne af nat mod vest. Fjeldet Er bare.

Jeg Er også bare. En lang stund. Før jeg pludselig sanser et nærvær. Venlighed?

En cirkel af sten, smeltet op af sneen, kikker generte og nysgerrige på mig; – Hej, siger de. Jeg undrer mig, kan sten tale? Jeg ser mig rundt og opdager cirkler på cirkler af sten rundt om mig; bag mig og på begge sider af mig. Foran mig. Store og små stenkroppe. Nogen stadig sovende, de fleste morgentrætte. Jeg kan alligevel mærke varmen og venskabet imellem dem. Samhørigheden og lyngheden under sneen, som binder dem sammen. Den samme jord, jeg selv står på og Er. – Hej, svarer jeg, lidt overrasket, tilbage.

Noget dybt inde i mig slipper. Et sted længere inde hører jeg bækken. Åndedrættet føles varmt. Eller, måske slapper jeg bare af. I hvert fald åbner vi os mod hinanden, cirklerne og jeg, lyngen, mor-fjeldet, den nye morgen, rislen fra kilden i fjeldsiden og den smeltende sne – og Er. Sammen, i lag af sammenhænge. Sam-levende.

Uden at holde fast, uden at ville noget med det.

En hjejle letter med ét fra sit gemmested bag en sten og flyver op i en vid cirkel over os.

Jeg nikker, pludselig er jeg også genert, en hilsen tilbage til stenene og hvisker; – Tak!

Før jeg går videre, indover. Med varme blikke fra dusinvis af sten i cirkler – i ryggen, i hjertet – mens natten blegner.

 

 

Cirkler i landskab telt lyst Kristin Koll

Uforklarlige sammentræf

I Kontemplation holder vi, cirka hvert halve år, en skriveworkshop – med Peter for bordenden – for vores team og faste bloggere.

Altid i en atmosfære som er en sjov, hjertelig og lidt nervepirrende blanding af at vi alle gør vores bedste, arbejder mod en deadline og forsøger på én gang at forholde os legende og gravalvorlige til emnet.
Som denne gang  var synkronicitet. Som cirka betyder ‘samtidighed’.
Synkrone fænomener er begivenheder som indtræffer samtidigt på en måde som får os til at opleve at de har en forbindelse.
Samtidigt med at vi hverken kan forklare eller forstå forbindelsen.
Derved opstår en følelse af at stå foran en dør som begynder at åbne ind mod en anden verden. Mod en måske dybere form for sammenhæng end vi er vant til.
Synkroniciteter har til alle tider optaget mennesker overalt i verden. Læs her om hvordan tilsyneladende uforklarlig samtidighed har optaget vores blogforfattere – og mærk selv efter om du synes du i eller bag disse tekster alligevel aner en slags forklaring.

 

 

 

Tak til Katrine Annesdatter-Madsen for oversættelse fra norsk til dansk.

Foto: Kristin Koll.

 


Grundlægger og leder af Aldente og af Tipi Innovation som begge samskaber engagerende kommunikation, kreative koncepter og/eller cirkulædre løsninger for de som vil ivaretage ressourcerne for nutiden og for de som kommer efter os.

Kristin er initiativtager af Viddepraksis.no.

Hun har mastertraining i Social Presencing Theatre, er dybt dedikeret til natur og engageret i sammenhængen mellem ydre og indre natur.