DIGTE FRA LÆSEGRUPPE, 5. november
TAK for at dele disse bevægende tekster med os alle.
Digt fra Jenny
projekt som poesi
en billedstorm på række
her flyver vi
det som ikke kan repareres
må transcenderes
beskyttelse
transcendens
de stiger op
planetens sommerfugle
jeg trækker en hinde af guld
her sidder vi
jeg er elsket
jeg elsker
børn er de ikke
der er ingen der bærer dem mere
en kvindes erfaring
one must never
be far away from a sleeping child
i hjerterummet
bor ordene
kilden holder dem
levende
når noget går til grunde
opstår nyt liv
kvindens energi
er mørke langsomhed fordybelse
efterårets og vinterens bolig
livet i døden stauderne visner for at folde deres fnug
ud i det tidlige forår
din krops bløde dyr
lad det sniffe
elske hvad det elsker
i en fuldstændig dyreagtig gestik
stig op
klatr!
og hun så trinene
hugget ind i dragens skællede krop
kom nu kæreste
dearie
kom min ven og jeg vil vise
dig en lærkerede
blåbærrene
hun behøver ikke
brænde barnet i ovnen
forsegle det i sten
det er allerede gjort
man må altid være
i nærheden
af et sovende barn
sådan går en høvding
stor og høj og bred
hendes venstre hånd
mindede hende om
sin eksistens
en lille tidsel
kradsede hendes
håndflade
benpersonen, bendyret
delfinen
bor i en pose af græs
hulter til bulter ligger
de
tingene i poser
som kvinderne bærer og skriver
Tilføjelse fra Jenny: I digtet indgår sætninger eller inspiration fra forskellige af mine yndlingsværker (Ursula K. Le Guin: Fire veje til tilgivelse. Troldmanden fra jordhavet serien – Tehanu, bind 4; Inger Christensen: Alfabet og Sommerfugledalen), fra mine medmennesker i break-out-room (Torsten og Lasse) og fra Hannelis meditationer i praksisbiblioteket
Digt fra Eva
Forgængelighed.
Jeg kører fra hospitalet
Forbi børnehaven
Forbi søen
ind i skoven
mørket er tæt – hundene er vågnet på bagsædet
vi nærmer os hjem.
I børnehavens huse er der lys
bag vinduerne står en gruppe voksne mennesker i en rundkreds
udenfor holder forældrenes biler parkeret
Dér var jeg for 20 år siden.
For 20 år siden var jeg en af dem
og Villads var et af børnene.
Det er et kredsløb.
Digt fra Ann-Elin
Varsomt legger jeg et frø i hånda
vektløst, lite
jeg ser på det og undrer meg;
lille frø, hva skal du bli
hva ligger skjult i deg
Jeg pakker deg ned i jord
og venter
vet du skal bryte jordhinna
og strekke deg mot lyset
Digt fra Torsten
I en fremtid
som endnu er et frø
sidder mennesker i græsset
på en slette af lys
I deres midte har de plantet
et grantræ.
De giver det vand og muld og lys
og hjerte og håb
Det vokser langsomt,
baglæns i tiden,
gennem årstider
og storme;
baglæns gennem kriser
og livsløb,
til det ankommer i tide
til at lade en kogle falde
for min fod
Jeg lægger den til øret
og hører som en sagte brusen
et frø af en fremtid i lys
Digt fra Kenneth
Digt fra Anton
