I BOB MOORE’S FODSPOR #3
Underviser: Martin Guldberg
Vært: Morten Winkler
Referenter: Hanne Linde og Anne Rosenvold
Klip af lyd og video filer: Morten Winkler og Anne Rosenvold
Mailansvarlig: Jeanette Lykkegård og Hanne Linde
Referat fra tredje kursusgang, torsdag 26.10.2023
Om øvelserne fra sidste gang, virkninger og svar på spørgsmål:
Hvad er forskellen på id-punkt, essens-punkt og fokus-position?
Id-punkt og essens-punkt er det samme. Bob Moore brugte begrebet id-punktet (individualitetspunktet) om et punkt, der ligger cirka 30 – 40 cm over hovedet. Det findes ved at man strækker armen lige op over hovedet og bøjer i håndleddet så fingrene peger ind mod midten. Man kan her få energetisk kontakt med den essens, man er født med og som er forskellig fra person til person. Jes Bertelsen bruger begrebet essens-punktet om det samme område.
Fokusposition er et særskilt område, som Bob Moore begyndte at arbejde med på et senere tidspunkt, idet han opdagede at mennesker lettere får en kontakt opadtil, hvis de kontakter dette område lige omkring den mentale auras toppunkt, som er ca. 20 cm. over hovedet.
Om at lave øvelserne hjemme.
Lær øvelserne udenad så hurtigt som muligt, så du kan slippe guidningerne. Meningen er, at du skal lære din egen rytme at kende og lære at følge dit tempo og dit energisystem. Det er forskelligt fra person til person, hvilket tempo der opleves bedst, og det kan også skifte fra dag til dag. På den måde kan du også give mere tid og synke dybere ind der, hvor der er behov for det.
Hvornår kan man give øvelser videre?
Det er jo ikke hemmelige øvelser, men der er en gammel retningslinje fra Østen om, at man først giver en øvelse videre, når man har lavet den hver dag i et halvt år. Det at give den videre betragtes som undervisning og man vil sikre sig, at man har en egen erfaring og kan stå inde for øvelsen. Hvis man kun laver den hver anden dag, går der et år, inden den kan gives videre. Laver man en øvelse hver fjerde dag, går der to år, inden man har opfyldt kriteriet, osv.
Trekantsøvelsen
Første del kan laves som en selvstændig øvelse. Her opbygger man trekanten og ”sidder” derefter inde i den, mens man forholder sig afspændt og åben.
Virkning: Trekanten har en afbalancerende virkning på energisystemet og dermed på os. Man kan lytte eller sanse ind omkring en trekants forskellige sider. Hvis man fx fylder mere og det opleves som om der er mere energi på den ene side, kan det være et tegn på, at man prioriterer dén side og giver aspekterne relateret til dén mere plads i sit liv.
Hvis det er højre side og dermed yang, der fylder mest, kan man måske med fordel give mere plads til de bløde, værende og afspændte yin-aspekter. Hvis det i stedet er den venstre side og yin, der fylder mest, så er det måske det at handle, være struktureret og disciplineret, der skal have mere plads.
Det er ikke sådan, at det ene er bedre end det andet. Det handler om balanceforhold. Yin og yang supplerer hinanden. Vi kan være mere eller mindre balancerede i vores system, hvilket kan komme til udtryk i den måde vi bruger os selv på – og eventuelle ubalancer kan måske opdages via arbejdet med denne trekantsøvelse.
Forskellige eksempler med yang:
Yang har i sin gunstige og balancerede form med fasthed at gøre, men kan glide over i et mindre konstruktivt aspekt som rigiditet.
Styrke er også relateret til yang. Den kan i sin ikke-gunstige form glide over i en undertrykkende adfærd. Man bliver styrende over for andre eller over for sig selv, så man f.eks. undertrykker sider af sig selv.
Også mental klarhed, struktur og overblik knytter sig til yang. Det kan i sin mindre gunstige form glide over i, at man ”gemmer” sig bag en mental styrke og et mentalt overblik og måske derved undertrykker og distancerer sig fra følelserne og en dybere følelsesmæssig kontakt med sig selv.
Hvis man i sit liv primært har prioriteret yang-siden, så kan det afspejle sig på vidt forskellig vis. Når man arbejder med en øvelse, som denne trekant-øvelse, kan der f.eks. komme information i form af tanker, billeder eller følelser, som kan pege i retning af, hvori ubalancen består. Man vil ofte kunne sanse eller mærke, at højre side fylder mest.
Forskellige eksempler med yin:
Sensitivitet, blødhed og følsomhed er relateret til yin. I den gunstige form ved vi af og tør stå ved, hvad vi føler. I en mere ubalancerede form, smelter vi sammen med følelserne og er styret af dem.
Sensitivitet kan være en kvalitet i sig selv, men i den mere ubalancerede form, hvor sensitiviteten ikke er afbalanceret af yang-siden, kan det blive til overdreven skrøbelighed, så man overvældes og ikke kan beskytte sig selv.
Det rummende aspekt er også relateret til yin. Vi ser det fx i forhold til moderlighed, der kan være rummende og omsorgsgivende, men som i sin ukonstruktive form kan kamme over og blive slugende og være en måde at fastholde andre på.
Grundlinjen og jordforbindelsen:
Selvrealisme, forankring i den konkrete virkelighed og det at vi kan handle på vores erkendelser er relateret til jordforbindelse. En manglende jordforbindelse kan komme til udtryk ved, at man har svært ved at få kontakt med bundlinjen, når man laver øvelsen. Man bliver måske lidt diffus og tåget. Man kan miste koncentrationen eller falde i søvn. Man kan også opleve, at det er ubehageligt, fordi man får kontakt og bliver konfronteret mere med virkeligheden. Ved en øget jordforbindelse kan man opleve en tydeligere kropsfornemmelse under øvelsen, og man får måske varme i ben og fødder, hvilket er et tegn på, at der er noget der åbner i forhold til virkelighedsnærvær.
Hara/hjerte-cirkulation:
Når vi bringer opmærksomheden i kontakt med de to chakraer, bringer vi mere vibration ind i dem, så hvis der er noget, der er blokeret, vil der gennem den tilførte opmærksomhedsenergi kunne komme bevægelse og større frisættelse. Øvelsen hjælper med at væve det instinktive aspekt af os selv sammen med de empatiske følelser – sammen med kærlighedsaspektet. Det er et forholdd, hvor mange af os oplever et split. Hvis vi tager den binære version, kan man hos mænd se det, man kalder ”luder-Madonna-komplekset”. Man vil gerne have “madonnaen”, som er yndig og dydig og giver en tryghed osv. som fast partner, men den, man er seksuelt tiltrukket af, er den vilde: “luderen”. Splittet er for nogle, at man ikke kan rumme begge aspekter samtidig. Man kan ikke samle det på en enkelt person. Heller ikke selv om partneren måske kunne være med på begge dele. Man løser måske problematikken ved at have madonnaen eller den dydige og tryghedsgivende partner derhjemme, men går i byen og for at finde den anden pol. Hos kvinder kan dette udspille sig i form af, at den faste partner skal være stabil, ordentlig og tryg, men seksuelt vil man hellere have en, der er mere vild og fræk: en ”bad boy”.
Det er jo ikke sikkert, at man agerer på det ved at finde andre partnere. Måske er man monogam, men man lever i et split. Det kunne vende således, at følelseslivet er tilfredsstillende, men sexlivet er mangelfuldt eller omvendt. Man er glad for og tryg ved sin partner, men man savner spænding i det seksuelle.
Det centrale er ikke så meget ens seksuelle orientering, men det at man har delt sig selv op – at det instinktive og det kærlighedsmæssige ikke hænger sammen. Så uanset hvordan man identificerer sig – f.eks. mht. kønsidentitet – så gælder det, at vi må erkende og integrere såvel de instinktive kræfter og drifter som de empatiske, kærlighedsmæssige i os selv. En øvelse som denne chakracirkulation mellem hara og hjerte hjælper med en sådan erkendelses- og integrationsproces. Det instinktive kan bidrage med kraft og styrke, mens det empatiske bidrager med følelses- og kærlighedsdybde. De to aspekter bør integreres, så de kan berige hinanden.
Guidning:
Aftenens øvelse: Leverstrømmen.
Leverstrømmen er en af de såkaldt 8 hovedstrømme i det æteriske. Den er den eneste hovedstrøm, der løber horisontalt.
- Miltpunktet. Miltpunktet sidder på venstre side af underkanten af det 7. ribben. Man kan finde det ved først at finde midtpunktet af brystet (omtrent der, hvor brystvorten var, da man var barn) og så trække en lodret linje nedad til ribbenenes eller brystkurvens underkant. Miltpunktet har med indtag og distribution af energi i energisystemet at gøre. Se Martin illustrere det på kroppen her:
- Navlen. Let at finde. Navlen har forbindelse til fostertilstand og fødsel.
- Leverpunktet. I højre side på underkanten af 7. ribben. Det findes på samme måde som miltpunktet – blot i højre side.
4-5. Skulderbladspunkterne (= skulderbladsspidspunkterne). Se tegningen nedenfor. Skulderbladspunkterne er på hhv. højre og venstre side på det nederste hjørne af skulderbladet – den nederste skulderbladsspids – eller helt præcist i mødepunktet mellem nederste skulderbladsspids og det underliggende ribben (det 7. ribben). De ligger således også på højde med det 7. ribben, selv om det kan være svært at se på tegningen.
Skulderbladspunkterne kaldes styrkepunkter, idet de er et mødepunkt for to af de æteriske hovedstrømme, nemlig leverstrømmen og den såkaldt positive strøm, som vi endnu ikke har arbejdet med i sin fulde udstrækning.
Leverstrømmen ligger midt imellem det mere instinktive niveau i os (de tre nederste chakraer) og de højere aspekter (de fire øverste chakraer), f.eks. de højere følelser og vores evne til at være refleksive i forhold til bevidstheden, at gøre brug af introspektion m.v., dvs. det, der adskiller os mennesker fra dyrene.
Hvis der er hæmninger i leverstrømmen, kan man opleve, at de nedre chakraer er adskilt fra de øvre. At det instinktive og mere dyriske i os er adskilt fra de mere humane eller empatiske eller ”højere” aspekter. Hæmninger eller blokeringer i leverstrømmen har også ofte relation til emotioner, der er blevet undertrykt. Leverstrømmen er tæt forbundet med det emotionelle.
Leverstrømmen har desuden med helse at gøre. Vi kan i denne strøm hente viden om vores helbredstilstand, og vi kan påvirke den gunstigt, hvis vi over tid lykkes med at løsne de blokeringer, der måtte være i forbindelse med leverstrømmen.
En del mennesker oplever leverstrømmen som konfronterende. Leverstrømmen relaterer som nævnt til det emotionelle, men også – via navlen – til fostertilstanden og det, vi har oplevet her via navleområdet. Chok og ting, man har fortrængt, har også ofte forbindelse til leverstrømmen, da strømmen har nær forbindelse til det emotionelle. Leverstrømmen er tæt forbundet med solarplexus-området, og de står i et gensidigt forhold til hinanden.
Øvelsen eller arbejdet med leverstrømmen adskiller sig fra nogle af de andre øvelser, vi har introduceret. Nogle øvelser bruger man i en periode, og lægger dem så væk, fordi de har gjort deres virkning. Leverstrømmen kan man blive ved med at bruge – resten af livet, om man vil. Det gælder for alle de 8 hovedstrømme i det æteriske.
Da arbejdet med leverstrømmen kan være konfronterende og bringe vanskeligt stof frem, anbefales det, at man i begyndelsen kun laver øvelsen i 5 – 10 min. Og højst hver anden dag. Læg mærke til jeres reaktioner og dosér brugen af øvelsen derudfra. Når man kender øvelsen og sine reaktioner på den lidt bedre, kan man så eventuelt arbejde mere med den (lave den oftere eller længere tid ad gangen).
Leverstrømmen
- Kontakt miltpunktet
- Kontakt navlen
- Kontakt leverpunktet
- Kontakt højre skulderbladspunkt
- Kontakt venstre skulderbladspunkt
- Gentag 1-5 et antal gange
- Afslut i miltpunktet
Guidning:
Break-out rooms
Spørgsmål, erfaringer og vanskeligheder med øvelser.
Spørger 1: Jeg har tidligere lært leverstrømsøvelsen, hvor man startede i miltpunktet og sluttede i leverpunktet. Har det nogen betydning, hvor man starter og slutter?
Martin: I cirkulationsøvelserne, som vi laver her, er det en tommelfingerregel, at man starter og slutter i det samme punkt. Her i denne øvelse starter og slutter vi i milten. Det er godt at få præciseret. Man kan godt arbejde med leverstrømmen på andre måder, men det gør man som regel først på et senere tidspunkt, når man har arbejdet med denne version. Der er altså ganske rigtigt nogle versioner, hvor man gør det lidt anderledes, men i vores version begynder vi og slutter vi i miltpunktet.
Spørger 2: Når jeg går tur om aftenen og ser hen mod en lyskilde, så kan jeg se spektralfarver omkring lyset med det blotte øje. Har det noget med indre energistrømme og dette energiarbejde at gøre?
Martin: Når man begynder at arbejde med energisystemet, udvikler man en dybere forståelse for det. Det kan åbne for en forbedret evne til at sanse og opfatte energi på nye måder. Man kan begynde at registrere forskellige aspekter for eksempel i forhold til andre mennesker, eller ens egne sanser kan reagere på en mere sensitiv måde. Selvom det ikke er så almindeligt, at folk med det blotte øje kan se auraer eller farver i energispektret, er det stadig muligt at opfange og sanse denne energi. Når ens eget energisystem åbnes, bliver man mere modtagelig for at opfatte de subtile fænomener i verden omkring os. Jeg er ikke ekspert på området, men dette er noget, jeg har hørt fra Bob Moore. Jeg tør ikke sige, hvordan det forholder sig med det, du beskriver, men det er ikke udelukket, at det kan være en effekt af energiarbejde.
Spørger 3: Hvorfor må man ikke have samlede hænder, når man laver øvelser?
Martin: I forhold til, om man har samlede eller adskilte hænder, skelner vi mellem meditation i bredere forstand og arbejdet med disse mere specifikke øvelser i energisystemet. Hvis man f.eks. arbejder med mindfulness eller vipassana eller den type af meditation, er der ikke noget i vejen for, at man har samlede hænder. Men når det gælder øvelser af den type, vi her arbejder med, så er det bedst at arbejde med adskilte hænder. De samlede hænder kan nemlig forstyrre oplevelsen af højre/venstre polaritet, idet den aflyses eller ”kortsluttes” af, at hænderne rører ved hinanden. Når hænderne er samlede, påvirkes det polære energetiske billede. Som grundregel er hænderne derfor altid adskilte i energiøvelserne. Bob Moore anbefalede, at man lagde hænderne på lårene med håndfladerne opad eller nedad.
Spørger 4: Kan du sige noget om søvn og uro i kroppen i forhold til disse øvelser?
Martin: Der er forskel på, hvordan de forskellige øvelser påvirker energien. Øvelsen ”Bukser” afbalancerer energien, så energisystemet udvider sig lidt. Det er ikke fordi, man kommer til at falde i søvn af den øvelse i sig selv. Den har ikke noget med søvn at gøre som sådan, men når vi normalt falder i søvn, afspænder energisystemet sig og udvider sig, og da denne øvelse kan fremkalde en sådan afspænding og udvidelse, kan den også bruges, hvis man har svært ved at falde i søvn. Det er nemlig en af de øvelser, der også kan laves, når man ligger ned. Hvis man har svært ved at sove, kan øvelsen hjælpe mod fx uro i kroppen og hjælpe til at afspænde den uro og forankre os bedre i kroppen. Hvis vi laver den i sengen ved sovetid, eller hvis vi vågner i løbet af natten, vil vi normalt have lettere ved at falde i søvn.
Nogle af de andre øvelser, som måske kan være mere konfronterende, kan forstyrre søvnen. De kan skubbe til ting – hvirvle stof op inde i energisystemet eller i psyken, hvis vi kan bruge det billede – og det kan give urolige drømme og forstyrre søvnen, dog forhåbentlig kun i en kortere periode, mens man arbejder med det vanskelige stof.
Når vi arbejder med nogle af de højere aspekter som eksempelvis i vores centreringsøvelse, hvor vi kontakter det spirituelle lag, kan det give en strømning af energi ned gennem systemet. Det er ikke sikkert at en kontakt til den højere vibration forstyrrer søvnen, men den kan godt gøre det – f.eks. fordi der er mere energi i ens system eller mere vågenhed. Man kan forsøge at dosere øvelsen lidt mere forsigtigt og lave flere grounding-øvelser, hvis søvnen forstyrres for meget. Det kan være hjælpsomt at gøre noget med kroppen, før man skal sove, f.eks.:
- afspænding og strækøvelser
- en gåtur
- et let køligt bad
- at tage kontakt til fødder og ben og forestille sig, at man har røde sokker på. Derved kan man trække energien nedad i kroppen mod fødderne.
Spørger 5: Jeg har et spørgsmål om den spændingshovedpine, som jeg har haft igennem længere tid. Man kan måske også kalde den ”leverhovedpine”. Jeg har fundet ud af, at levercirkulationen er god til at afbalancere det hele. Spørgsmålet er, hvor det kan passe i forhold til de andre øvelser at indpasse ”Levercirkulationen”?
Martin: Bob Moore anbefalede, at man opbyggede sit dagsprogram, så man – hvis dagsprogrammet indeholdt en meditationspraktik eller en meditativ undersøgelse – begyndte med meditationspraktikken. Det kunne ud af de øvelser, vi hidtil har præsenteret på dette kursus, eksempelvis være ”Centreringsøvelsen”, man begynder med. Derefter er rækkefølgen af øvelserne ikke så afgørende. Øvelserne kan være forskellige fra dag til dag, alt efter hvad du ønsker at arbejde med. Når du planlægger dit program, så kan du tænke nogle ting ind. Hvis du laver ”leverstrømmen”, så kan den være mere konfronterende og bringe noget stof op, som kan være udfordrende. Der kan det efterfølgende være en hjælp at slutte dagsprogrammet med en afbalancerende øvelse som ”Bukser” eller ”Den røde trekantsøvelse,” som vi vil introducere sidst i nærværende forløb. Den fysiske øvelse med at gå ned i den ene side, så den anden side og til sidst i midten, som vi lavede i dag, virker også groundende. Bob Moore anbefalede, at man inddrager grounding-øvelser i sin daglige praksis 1-2 gange om ugen. Gør man det, har man taget godt vare på grounding-aspektet. Hvis der er særlige ting i spil – hvis der er intense processer i gang eller et tydeligt forhøjet energiniveau eller lignende – kan det være en hjælp at lave grounding-øvelser hver dag, og her kan fysisk aktivitet, som udføres med nærvær, også være en hjælp. Det kunne f.eks. være en gåtur, hvor man er nærværende om kroppen og navnlig fødderne undervejs.
Spørger 5: Jeg har observeret, at yin/yang og lys/mørke virker til at være omvendt for mig, når jeg laver øvelserne. Har du nogle tanker i forhold til det lyse og mørke?
Martin: I de gamle traditioner kædes de to principper ofte sammen med forskellige symboler eller naturbilleder. Solen beskrives i traditionerne oftest som et udtryk for yang og månen som yin, og de lyser begge – om end på forskellig vis (solen lyser aktivt, månen spejler solens lys og lyser i den forstand ”passivt”). I sidste session talte vi om, at højre side fyldte mere end venstre side hos dig, og det var min fornemmelse, at det hang sammen med spændingshovedpinen. Da vi talte om det, oplevede jeg, at yang-siden kom til at dominere lidt for meget, og at det fører til opspænding. Yang-aspektets stamina-kvalitet og fasthed kan være en hjælp, hvis man f.eks. er nødt til at være stærk og udholdende for at komme gennem en vanskelig periode, men det har en omkostning, hvis det bliver en vanemæssig måde at håndtere livet på, fordi yin-siden, som repræsenterer det mere afspændte eller bløde værens-princip samt det mere sensuelle og sanselige, ikke får så meget plads. Så i dit tilfælde opleves det som om Yin-siden skal have lidt mere energi og plads. Hvis der kommer en bedre balance mellem yang og yin, tror jeg, det kan afhjælpe spændingshovedpinen. Jeg tør ikke sige, hvad det mørke aspekt, du oplever, drejer sig om – om det har med lys/mørke at gøre, eller mere handler om den måde, helheden kunne beriges på via mere yin i balanceforholdet. Måske kan du invitere yin-aspektet mere ind ved – som vi generelt anbefaler – i højere grad at kontakte de punkter og chakraer, vi arbejder med, gennem en ”føle-kontakt” – dvs. via en yin-tilgang. Jeg tror, det vil være godt, hvis du kan få mere af det ind, når du laver øvelserne.
Spørger 6: Du har nævnt, at der kan opstå varme i forbindelse med ”Trekantsøvelsen”. I min erfaring med healing oplever jeg ofte en vibrerende kulde. Er der forskel på at mærke varme eller kulde?
Martin: Når man arbejder med yin-yang-balance, kan energien ændre sig. Hvis yin-aspekternes mere sanselige og sensuelle kvaliteter åbner mere hos et menneske, der normalt ikke er i så god kontakt med de kvaliteter, kan det opleves som en sensuel varme, der åbner sig og strømmer gennem hænder, fødder og ansigt, ligesom det kan opleves i seksuelle aktiviteter. Dette sker især, når man normalt ikke har haft en dyb forbindelse med sådanne dybere sensuelle sider af sig selv.
Når det gælder den kølighed, du oplever i forbindelse med healing, så relaterer den sandsynligvis til et andet fænomen. Jeg lærte lidt om healing hos Bob Moore – det var altid en del af kurserne. Selvom jeg ikke er en aktiv healer, har jeg hørt om begrebet “protoplasma”, som kan forbindes med healing. Når healing er aktiv, kan der være en kølig strøm fra hænderne, især i overfladen. Dette kan have en gunstig effekt. Der er således situationer, hvor healing kan opleves som en mere kølig energistrøm fra hænderne. Dette kan være nuanceret og afhænger af den enkelte. Så det, du beskriver, lyder som et sådant positivt aspekt af healing.
Spørger 7: Det er lidt en generel tilbagemelding. De øvelser, du underviser i, har en meget stærk virkning på min krop og mit system. Så jeg er forsigtig med, hvor meget jeg kan gøre. Jeg er også med i en drømmegruppe, og det bliver spændende at se, hvordan energiøvelserne arbejder synkroniseret med dette arbejde.
Martin: Må jeg spørge? Du siger, at øvelserne har en stærk virkning, og du forsøger at se, hvordan de påvirker dig, og du doserer brugen af øvelserne herudfra. Det er fornuftigt at gøre det sådan og på den måde selv være i kontrol og være eller over tid blive sin egen autoritet. Men kan du beskrive intensiteten? Kan du sætte ord på, hvad du oplever som intensiteten, og hvad det indebærer?
Spørger 7: Mit energisystem reagerer først diffust med en overflod af energi. Derfor bremser jeg det, da det ellers kan resultere i stærke fysiske reaktioner, som sygdom eller intense mentale og følelsesmæssige tilstande. Dette arbejde indebærer en betydelig udfordring med at finde balance.
Martin: Det er virkelig udfordrende arbejde, og det var også, hvad jeg spurgte ind til. Nogle øvelser såsom de beroligende øvelser kan støtte den proces. Hvis du oplever, at visse øvelser vækker stærke følelser eller reaktioner, måske fordi du får kontakt med fortrængt stof, som lever i kroppen – og vi har typisk alle sådant stof, som vi har gemt væk, fordi det var for vanskeligt at håndtere (f.eks. i barndommen). Hvis du oplever, at det bliver for overvældende, kan du enten drosle lidt ned i brugen af den pågældende øvelse, eller du kan bruge en øvelse, som f.eks. ”Bukser”, der, som du nævnte, kan hjælpe med at trække i en anden retning og skabe beroligelse. Det er en gavnlig øvelse, især når du har brug for at finde fodfæste i forhold til det, der måtte være overvældende. Første del af ”trekantsøvelsen”, hvor du blot etablerer trekanten og sidder i den, udgør også en beroligende del, som du kan udføre separat for at hjælpe med at balancere og centrere dit system. Groundingøvelser kan også være en hjælp, hvis noget opleves overvældende.
Spørger 8: Jeg har et spørgsmål, som måske ikke direkte vedrører energiarbejde, men som stammer fra noget, jeg har læst om Bob Moore. Jeg har tænkt over det, og det drejer sig om, at når man arbejder med at frigive noget negativt eller skadeligt fra sit liv, er det vigtigt at erstatte det med noget positivt. Jeg husker, at det blev beskrevet som at skabe et åbent rum, hvor noget nyt kan komme ind, men jeg er nysgerrig efter at vide, hvordan man konkret gør det. Jeg tænker, det handler om at udforske ens overbevisninger og arbejde med dem inden for ens eget system. Men jeg forstår ikke helt, hvordan man erstatter det negative med noget mere positivt. Måske har det noget at gøre med at skabe klarhed og dermed stærkere forbindelser til andre mennesker? Jeg er bare nysgerrig efter at lære mere om, hvordan man griber dette an?
Martin: Jeg kan beskrive det ved at bruge et eksempel fra yoga-traditionen, nemlig Patanjalis Yoga Sutras, hvor begrebet “samskaras” introduceres. Det er i bund og grund de vaner, vi kunne kalde ikke-konstruktive vaner, som vi alle har. Vi gentager ofte bestemte handlinger, selvom vi ved, at de ikke er gode for os. Lad os tage et overdrevent forbrug af alkohol som et konkret eksempel. Vi ved godt, at det ikke er sundt for os, men hvis vi bruger alkohol og beruselse som en måde at håndtere ubehagelige situationer på, at komme væk fra ubehaget, så er det let at falde tilbage på det at drikke, når vi oplever ubehag. Når vi forsøger at ændre disse vaner, oplever vi, at energien i vores system følger det samme gamle mønster. Så når der f.eks. opstår problemer eller frustration og energiniveauet stiger, så følger energien det velkendte, gamle spor. Det betyder, at vi f.eks. føler trang til at drikke alkohol for at få det udfordrende eller det ubehagelige til at forsvinde. Selv om vores erfaring fortæller os, at det reelt ikke hjælper, at vi bare vågner op med tømmermænd og har det endnu værre dagen efter, så ryger vi i det gamle mønster. Når vi så arbejder med f.eks. meditation eller øvelser, og der herved måske strømmer mere energi ind i vores system, eller der frisættes mere energi, fordi vi frigør os fra blokeringer eller hæmninger i systemet, så skal den energi jo helst bruges på noget konstruktivt. Vi skal helst ikke afreagere den igennem de gamle vaner – i vores eksempel det overdrevne forbrug af alkohol. Det kræver ekstra opmærksomhed at komme ud af sådanne gamle vaner, fordi vi har opbygget et håndteringsmønster, som vi meget let af gammel vane falder tilbage i, når energiniveauet stiger, fordi det er trygt og velkendt, selv om vi godt ved, det ikke er konstruktivt.
Patanjali siger, at det er en udfordrende opgave at ændre den måde, vi omsætter vores energi på, fordi der gennem mange gentagelser af det samme ukonstruktive mønster har dannet sig et spor, som det er vanskeligt at komme fri af. Men det kan lade sig gøre, selv om det kræver tålmodighed og opmærksomhed. Man må gøre sit bedste for at forhindre energien i at løbe ad det gamle spor. Energien skal omsættes i noget meningsfuldt, eller flyde over i noget konstruktivt, noget der giver glæde og meningsfylde, og som kan være den konstruktive erstatning for det gamle mønster. Det er det, du også henviser til, tror jeg. Jeg kan huske, at Bob Moore har talt om dette i sin bog. Der skal være noget meningsfuldt, der udfylder det tomrum, som tidligere blev fyldt med destruktive vaner. (Og jeg vil lige understrege, at jeg ingen forestilling har om at du drikker, det var blot et eksempel.)
Spørger 9: I forbindelse med ”bukseøvelsen” nævnte du noget om, at den virkede ukompliceret. Men jeg har faktisk haft en udfordring med den, især ved krydset nede omkring kønsbenet. Den har givet mig en opmærksomhed omkring min blære, som jeg ikke havde tidligere. Jeg deltog engang på et kursus, hvor Peter Høeg talte om dette, og han nævnte en øvelse af Bob Moore kaldet yin-yang-cirkulation, som fokuserede specifikt på blæren. Har du hørt om den?
Martin: Jeg mente ikke at antyde, at øvelsen, vi kalder “bukser” ikke kan være kompliceret eller forbundet med vanskeligt eller udfordrende stof. Tværtimod. ”Bukseøvelsen” kan ganske vist være en hjælp til at afbalancere og dermed afspænde og udvide energisystemet. Øvelsen kan dog helt sikkert også være udfordrende, for når vi arbejder med f.eks. kønsbenspunkterne, arbejder vi med hele hara-området. Dette område har forbindelser til både blæren og seksualiteten, samt det lystbetonede princip, det kreativt legende osv. Så jeg mente ikke at sige, at øvelsen i sig selv ikke kan være udfordrende.
Spørger 10: Jeg har et spørgsmål om ”leverstrømmen”. Jeg forsøgte at mærke alle fem punkter, som om jeg skulle have kontakt med dem, men jeg bemærkede, at det blev svært for mig at trække vejret. Jeg begyndte at spekulere på, om det kunne være angst. Jeg oplevede, at jeg ikke kunne opretholde mit åndedræt, og til sidst var jeg nødt til at trække vejret, hvilket betød, at jeg mistede kontakten med punkterne. Med tiden begyndte jeg at mærke en kraftig energistrømning, men jeg er ikke helt sikker på, om det skyldtes punkterne. Det føltes mere som om det var en overordnet kropsoplevelse. Det med at holde vejret bemærkede jeg med det samme. Det var som om jeg gik i stå med åndedrættet.
Martin: En sådan øvelse påvirker ikke kun det område eller de punkter eller den energistrøm, vi arbejder med. Den kan også forårsage bevægelser og reaktioner andre steder i kroppen. Det lyder som om, der kan være elementer af angst, der dukker op når du udfører øvelsen. Måske det er det, der får dig til at holde vejret (og det er jo ikke meningen, at man skal holde været under denne øvelse). Jeg vil anbefale, at du arbejder forsigtigt videre med øvelsen for at se, om ikke den vil afgive lidt mere information over tid. Start med respekt for øvelsen, og undgå at presse dig selv til at udføre den i længere perioder hver dag. Begynd med 5-10 minutter, 2-3 gange om ugen i starten, og se, hvordan din oplevelse udvikler sig.
Guidning:
Tak for i aften!
