DRØMME OG MEDITATION #1
Underviser: Peter Høeg
Team: Jeanette Lykkegård, Britta Karlshøj og Morten Winkler
Referat af første kursusgang, tirsdag 7.2.2023
Velkommen
Dette er en ideel gruppe. Drømme har et stærkt kollektivt element, derfor er det godt, at vi er en større gruppe – vi er over 45 – det giver et meget stærkt kollektivt signal. Når en gruppe træder sammen, begynder der en sammenvævning i det ubevidste.
Jeanette er digital vært og står også til rådighed, hvis man har problemer af teknisk art.
Britta er medvært og står for at lægge materiale til rette på bloggen imellem hver kursusgang: lydfiler og referater. Links vil blive sendt ud på mail.
Britta er sammen med Jeanette også vært ved en studiegruppe i meditation og drømmearbejde, som finder sted hver anden tirsdag en uge forskudt fra dette kursus.
Morten er referent og sørger for at skrive referat af hver kursusgang.
Peter: Drømme har en intim karakter, så dette er et fortroligt rum. Man må gerne fortælle alt det man vil om sin egen proces, men absolut intet om andres processer og delinger.
Digitale møder kan ikke erstatte fysiske møder, men det er værdifuldt, at det kan lade sig gøre. Opgaven er, at vi alle hjælper hinanden med at tilvejebringe en intimitet og hjertelighed, som man skal arbejde lidt ekstra for at skabe.
Referater giver en refleks af kursusstoffet en gang til. Vi vil også opfordre jer til at indsende drømmeessenser. Hvis vi får adgang til at læse om mange af jeres drømme, så giver det os mulighed for at få øje på det omfattende ubevidste net, som kommer til at danne sig, når en gruppe som denne træder sammen.
Der er tre former for menneskelige møder:
- I rummet mellem hinanden, sprog, gestik, duft, at mærke hinandens nærvær.
- Fysiske møder: håndtryk, kærtegn, kropskontakt. Disse to måder kan selvsagt ikke lade sig gøre digitalt.
- At møde mennesker inde i os selv, at mærke en repræsentation eller refleks af andre mennesker inde i os selv. Det som videnskaben i de senere år har udforsket som begrebet spejlneuroner. Vi kan prøve det nu ved at mærke kroppen, nu og her. Mærk indad i vores krop, mærk indad i vores følelsessystem. Mærk de empatiske følelser. Derinde er de andre. Lad halvdelen af vores opmærksomhed lytte indad. Vi kan forsøge at undgå skærmtræthed og mærke de fine muligheder, der også er i mødet i det digitale rum. Vi kan prøve at mærke indad mod vores hjerte.
Lidt om sammenhængen mellem drømme og meditation
Hvad er drømme, og hvad er det drømme tilbyder? Hvorfor fordybe sig i både drømme og meditation?
C.G. Jung har formuleret dette billede: ligesom kroppen er selvhelende (hvis man får en rift, koagulerer blodet, og immunsystemet går i gang – kroppen er et fantastisk biologisk-fysisk mirakel), er psyken også selvhelende og forsøger helt tiden at tilvejebringe balance. Drømme forsøger i det ubevidste at bringe materiale ind i bevidstheden for at vi kan vokse. Så vi kan blive mere hele. I enhver drøm er der et tilbud om menneskelig vækst. Derfor er de så vigtige. Freud var en af de første til at formulere noget om det med bogen ”Drømmetydning”. Han betegnede drømme som ”kongevejen fra det ubevidste ind i bevidstheden”. Herigennem kan man lære sit eget ubevidste at kende. Det er betydningsfuldt at beskæftige sig med drømme, hvis man har overskud til det.
Meditation arbejder i samme retning. Arbejder på at opdage nye rum inde i os selv, nye aspekter i vores bevidsthed. Dybest set er det den samme proces, men i to forskellige kanaler. De kanaler kan understøtte hinanden på en værdifuld måde. Man får støtte af den ene til den anden. De to måder understøtter hinanden. Vi vil udforske, hvordan forbindelsen imellem dem er på disse fire kursusgange.
Vi skal finde en hovedramme, som vi arbejder sammen om. En fælles ramme om hvordan vi beskæftiger os med drømme. Vi vil prøve at opridse en ramme, indenfor hvilken man vil kunne føle sig godt tilpas, uanset hvilken tradition man kommer fra. Vi adresserer helt fundamentale ting, som skal med i meditationen.
Det drømmearbejde, vi beskæftiger os med, er bygget på empirisk erfaring om, hvordan man bedst kan hente information fra drømmene.
Meditation
Vi vil nu gå ind i en kort meditation. Jeg vil opfordre til, at vi indstiller os så venligtsindet ud i grupperummet, som muligt. Der er en nær sammenhæng mellem gruppeatmosfæren og den individuelle proces. Jo mere tolerance, jo mindre forventning om præstation, desto mere støtter gruppedynamikken den enkelte i at komme indad i sin proces.
Lydfil: Guidet siddende meditation og stående kropsøvelser
At arbejde med vores drømme
Nu skal vi arbejde med at skrive om vores drømme. Vælg en drøm, som du ønsker at arbejde med. Lad os med den prøve at etablere en fælles referenceramme.
Selvom man har gennemført kurset før, så vil drømmene altid være forskellige. Man bliver aldrig færdig med det her arbejde. Det er en vej man går, ikke et mål man når.
Vælg nu en drøm, som du vil arbejde med i dag. Det kan være en fordel, hvis det er en drøm, der ligger indenfor en af de sidste nætter, hvis der har været nogen, men det er ikke nødvendigt. Enhver drøm er interessant eller spændende. En hvilken som helst drøm kan bruges.
Ingen drømme er for kedelige, når man kigger nærmere på dem.
Så find en drøm, du vil arbejde med. Giv den plads i din krop og dit følelsessystem. Lad drømmen vandre igennem kroppen. Mærk din krop og dit system, se drømmen for dig, lad den passere som du vil. Se billederne, og lad dem være, hvor de selv anbringer sig. Mærk drømmen. Sans drømmen med hele dit system, slå forståelsesdelen fra. Det er en enorm kreativ frembringelse. En illusionskraft i din krop og bevidsthed. Mærk drømmen. Mærk hvor tung den er. Er det bygningscontainere stablet ovenpå hinanden? Er der tyngde. Er der farver? De fleste drømme er i sort-hvid. Mærk farven kropsligt. Er der en stemning? Hvad stemning hviler der over drømmen? Sker der noget konstruktivt eller truende. Er det uforståeligt eller hjerteligt? Er den stille, et billede eller et fragment, eller er der en proces? Er der en historie på vej, eller var der faktisk en hel historie. Dette er den grundlæggende meditative tilgang til drømmene. Giv dem plads i din bevidsthed. På sigt vil drømmene afgive deres information, hvis man tillader det her engang imellem. Drømme er som små børn, som råber: ”Se på mig, jeg har lavet en tegning!” Drømmene vil have vores opmærksomhed. Får de det, bliver de glade ligesom børn. Og så er vores indre familie på vej et godt sted hen.
Skriveøvelse
Skriv et referat af den drøm, som du har siddet med lige nu. Så fyldigt som du kan. Brug 5 minutter på det. Inkluder alle detaljer.
Skriv derpå en essens: kog det ned til 1-3 linjer. Hvad er kernen i drømmen? Skriv så kortfattet, at den forholdsvis koncentreret og let kan deles med en gruppe.
Aftenens tema:
A: At være meditativt til stede med drømmen. Det har vi allerede været.
B: Drømmens kompensative funktion. Eller afbalancerende funktion. Drømme tilbyder os at blive mere hele mennesker. De kan vise os noget, der ikke har fået nok opmærksomhed. Jung kaldte det den kompensative funktion. Drømmen forsøger at afbalancere det, vi ikke har fået set nok. Hvad kan det være, som den drøm, du lige har arbejdet med, vil minde dig om? Hvad er det den vil have dig til at se?
Drømmenes sprog er ikke logisk/rationelt. Det er mere symbolsk og intuitivt. Giv det lidt tid til at prøve at synke ind. Hvad kan det være, denne drøm vil minde dig om?
C: Du er hele drømmen. Peter nævner eksemplet med ham selv som forfatter. Han er ofte blevet beskyldt for at være en af personerne i romanerne. Men det ved han, ikke er rigtigt. Han er hele bogen med alle dens personer. Alt i drømmen er os. Hvordan føles det, hvis jeg er hele drømmen? Lyset, mørket, kvinderne, mændene, børnene, bygningerne osv.
Tænk på det som en utrolig kreativ ressource. Det er hele film, der bliver opført. Der er en fantastisk kreativitet i os alle sammen.
Breakout rooms
Man har 5 minutter hver til at fortælle sin egen drøm. De andre lytter opmærksomt. Når man har fortalt essensen, så siger man hvad man forestiller sig, at den her drøm vil pege på. Prøv eventuelt forsigtigt at spørge, hvis I er helt blanke, om de andre har nogle ideer?
Denne øvelse tjener til at opgradere vores alles kollektive forståelse af, hvad drømme er.
Tilbagemeldinger fra breakout rooms
Spørger 1: Nogle gange kan det være svært at vide, om en drøm beskriver noget. I min drøm indgik der fx nye møbler, ommøblering og oprydning. Er der en metode til, hvordan jeg kan udskille det i drømmen, der beskriver en proces? Eller udpege hvad det mon er, der foregår?
Essens: Min tidligere yogalærer og en fotograf leverer en lyseblå sofa og et meget smukt træbord til min lyseblå lejlighed. De hjælper med at rydde op og indrette. Fotografen er kendt for at få gode ideer. Der er også et gammelt ramponeret skind, som vi eksperimenterer med at få plads til.
Min fornemmelse er, at jeg jo er lejligheden. Det er min personlighed og der foregår noget oprydning og omrokering. Det kan være noget med at rydde op, få frisk luft og eksperimentere. Og det oplever jeg som en beskrivelse af noget, der foregår. Yogalæreren har med kroppen at gøre, og hun er en tidligere autoritet. Fotografen er kreativ og kommer med et nyt blik. Noget med at se på ting og få nye ideer. De to er en mand og en kvinde på min egen alder. Drømmen beskriver ting, som jeg kan kende fra min udvikling lige nu. Er tilbuddet i drømmen bare at give det mere plads?
Peter: Dit eget system leverer svaret. Hvis det var ting du var klar over, så var der ikke kommet nogen drøm. Der er noget i drømmen, som har betydning for dig. Jeg kan føle og gætte lidt: Det er insisterende billeder på den kreative dimension, den lyseblå farve, halschakraet. Drømmen insisterer på, at der foregår en kreativ proces med en vis kraft. Du har måske undervurderet intensiteten, med hvilken det foregår. Du har ikke set alle nuancer. Der er sider af din egen kreativitet på spil. For kvinder kommer kreativiteten ind fra den mandlige side, for mænd omvendt. Drømmen insisterer på kraften i den kreative proces. Den har ikke fået den nødvendige værdsættelse.
Spørger 2: Min drøm handler om, at jeg skal plukke æbler i en plantage. En mandlig lærer, muligvis en af mine tidligere lærere, giver instrukser. Jeg synes det er for tidligt, for æblerne er ikke modne. Man skal ikke høste for tidligt.
En anden i mit rum foreslog noget med symbolik, æbler fra Paradisets have. Så blev jeg nysgerrig.
Peter: Der er frugter i dit liv, som kunne høstes. Hvornår kan de høstes? Mulige frugter: det kan være relationelle, praksismæssige eller noget andet. Drømmen siger noget om, at der skal en opmærksomhed ind omkring timingen. Noget er ikke klart endnu til at blive høstet. Selvom alle drømme er individuelle, så har vi som mennesker dybe bevidsthedsmæssige overenskomster med hinanden, som gør at vi overhovedet kan kommunikere med hinanden sprogligt og i form af symboler, dybe billeder i psyken. Det er ubevidste aftaler, vi har med hinanden. Æbler er nogle meget dybe billeder. Du nævner Paradisets have, der er hesperidernes æbler i den græske mytologi. Det er et vigtigt symbol. Hvad giver mening for dig? Æbler er forbundet med sanselighed og med kvinders fristen af mænd. Æblet er en utrolig sanselig frugt, Snehvide og det forgiftede æble osv. Det indebærer en risiko og en kraft, men også muligheder ind i sanseverdenen. Og visdom, det at se klart. Der ankommer en viden, som gør at de første mennesker taber deres uskyld. En klarhed, det at se noget, som giver en betydningsfuld bevægelse i din eksistens. Hvad kunne det være?
Spørger 2: Jeg vil rigtig gerne lære at sove ordentligt. Det har været en udfordring for mig i mange år. Det handler om at arbejde med min jordforbindelse. Jeg har fulgt Kontemplations januarpraksis og har mærket en åbning til en sårbarhed, som jeg skal lære at tage ind.
Peter: Der er så meget heling i søvn. At arbejde bevidst med søvn gør, at du kommer i kontakt med nogle dybere lag af dig selv. Det er jo indsigten, æbler som en visdomsfrugt, kundskabens træ. Samtidig er søvn og grounding meget tæt forbundet med kroppen. Man kan ikke grounde sig grundigere kropsligt uden at komme i kontakt med flere aspekter af sin sanselighed, erotiske strømme, mærke stof, smage maden osv. Det lyder som om, du er i en vigtig proces, som rummer begge dele: både noget med at forstå noget dybere omkring din egen sårbarhed, og mærke din krop dybere på en ny måde. Med hensyn til ”plukkebilledet”: der må være et skridt, som du har overvejet og som kan tages nu, som ville være det ”at plukke frugten”. Du kan meditere på: Hvad er det for et næste skridt? Den drøm tilbyder dig noget visdom.
Spørger 3: Min drøm foregik ved mine forældres hus, som lå på toppen af en bakke i en regnskov med udsigt over horisonten. Jeg skulle snige mig op ad bakken som en soldat med min kone ved min side. I huset var der gidsler – hele min familie – og et par soldater, jeg skulle skyde. Der kom tis ud af maskingeværet, og soldaterne døde og væltede. Min lillebror er voksen (40 år) og er lige blevet student, jeg siger tillykke og bryder så sammen. Min mor er der og min afdøde moster, de repræsenterer sammenhold i familien over generationer. Min lillebror er 10 år yngre end mig. Vi har ikke så god kontakt, mest af tidsmæssige årsager. De to vagter har ryggen til. Jeg kan ikke se dem. Da de dør, blomstrer rummet og der bliver fest. Alligevel er der en stor sårbarhed. Hvad med det der tis? Hvad kan det mon være? Måske har det noget at gøre med en operation, jeg har fået foretaget for nylig.
Peter: Man kunne skrive en roman om den drøm. Der er omfattende mængder af information. Ting der har med situationen her og nu at gøre, og ting der går langt tilbage i jeres familiehistorie. Jeg kan give nogle enkelte spejlinger. Det kunne være en ide at skrive den op på et stykke papir, hele persongalleriet som var det et teaterstykke. Og så arbejde med at finde alle personerne inden i dig selv. De er alle sider af dig. De to vagter er også sider af dig. Drømmen handler om kvaliteter i familien og om ting, der ikke er forløst. Bare den måde familiens hus ligger på, ved regnskoven, det er jo instinkter og vækstmulighed. Og så med udsigt. Så der er potentialer for familiestrukturen inden i dig. Der er spændinger inde i familien og inden i dig, som står i vejen for vækst. Det med tis, at tisse, det er koblet med våben, så det er en aggressiv handling. På et dybere niveau er det forbundet med en dyb afspænding. Det at vi tisser (i bukserne) kan være forbundet med en meget dyb fysisk afspænding. Der er noget med at udtrykke aggression, som samtidig er forbundet med en afspænding. Forbundet med den sygdom og operation, du havde, det har sat en proces i gang, som giver frugter fra sig over lang tid. Drømmen giver dig dybe oplysninger om, hvad den sygdom har skabt af muligheder for vækst og erkendelse og emotionel forståelse af, hvad de spændingsstrukturer inde i dig og familien koster, og derfor en chance for at gøre noget ved dem.
Spørger 3: Det tis var forbundet med afspænding i drømmen, det mærkede jeg tydeligt, en lettelse.
Peter: Og det er forbundet med et soldatertema, og med det at få udtrykt vrede. Og de omkostninger det har at udtrykke vrede.
Spørger 4: Jeg havde en drøm om, at jeg ser Vesterhavet foran mig. Bliver ringet op af to venner, som jeg kender fra Vækstcenteret og Ungdomskurset, og som er i Nørre Snede. Jeg spørger den ene, hvordan jeg kan komme væk fra min sorg, og så siger han, at jeg ikke skal gå væk fra min sorg men gå ind i den. Og at den bedste måde at være med den sorg er under havet. Mens han siger det, ser jeg Vesterhavet og en menneskeskikkelse under havet, en voksen person i fosterstilling. Det har en forbindelse til min morbror, som er død for mange år siden, og til at han er død igen. Eller til en sorg over hans død. Jeg fornemmer, at drømmen fortæller mig om en visdomsside igennem vennen. Han symboliserer klarhed, dedikation og medfølelse. Han er læge i drømmen (i virkeligheden psykolog), og han har noget viden som er vigtig. Det er bundet op på noget sorg og Vesterhavet, der hvor jeg voksede op, altså en forbindelse til noget sorg, som rækker ind i barndommen via min morbror. Og så er der noget, der har med Vesterhavet at gøre, som en nedstigning i det ubevidste.
Peter: Hele drømmen er dig. Billedet, du projicerer på din ven, er din egen vise side, lægesiden. Havet er et grundbillede på det ubevidste. Der ligger noget under bevidsthedens tærskel, som er en sorg, man skal stige ned til. Nedstigningen i det ubevidste, til dødsriget. Hvis meditative åbninger er balancerede, så peger de lige så meget nedad som opad. Der ligger noget i det om at meditere på den sorg, og huske det drømmebillede. Spørge dig selv om: Hvad er det for en sorg? Dit eget højere peger dig ned i det ubevidste. Prøv meditativt at sidde og forestille dig, at du synker ned under havoverfladen, smelter sammen med din morbror. Hvilken side er det af dig, der ligger i fosterstilling? En ufødt side af dig, som kan fødes og vokse op og komme op af vandet, hvis den får opmærksomhed. Stig ned til den meditativt og prøv at smelte sammen med den. Prøv at gå videre ad det spor.
Spørger 5: Jeg føder en lille pige ned i toiletkummen. Hun kommer med armene først, som et hovedspring. Det sker pludseligt, jeg vidste ikke, at jeg skulle føde. Pigen har deformiteter på hænderne. Det er faderen, der tager sig af hende og putter hende bagefter. Så er der almindelig begejstring over, at vi har fået en baby.
Jeg kan få øje på nogle forskellige sider af mig selv: Det moderlige, som får mod til at føde noget mere sårbart kvindeligt, spædbarnet. Og noget mandligt i mig, som kan tage sig af den sårbarhed i mig, det lille barn. Jeg undrer mig over hænderne med deformiteter?
Peter: Og der er fødslen ned i toilettet? Selvom det lyder som om jeg har et facit, så har jeg det ikke. Det er forsigtige forslag. Dog har jeg igennem de sidste 40 år været med til at analysere omkring 40.000 drømme. Så der er en slags baggrund eller opbygget erfaring. Alligevel er det vigtigt, at vi har en fælles respekt for, at det kun er jer selv, der kan forstå alle dybere aspekter af drømmen. Der kommer drømme om børn, når man er i vækstprocesser og arbejder med dybere aspekter af sig selv. Man begynder at komme i kontakt med de indre ressourcer, også de ressourcer der har vækstpotentialer. Og de optræder kollektivt som børn. Eller man er gravid, man får et barn. Man tager sig af børn. Det er et udviklingstegn, at man drømmer om børn. Det der er vigtigt er: Hvordan tager man sig af dem? Det er de indre børn. Den dybere information er altid de indre børn. Der er en fødsel, et kraftigt billede på udvikling. Og der er paratheden til at tage sig af barnet. Begejstringen over at få det. Noget i dig er ved at fødes. Men med toilettet er det jo lige ved, at man kan betragte det som affald, et afføringsbillede, at skylle barnet ud med badevandet. Men potentialet er inde i dig og det er meget kostbart men kunne måske have brug for at blive taget mere af. Den mandlige del af dig er mere parat til at tage sig af det end den kvindelige del. Hænderne er et billede på din kreative kanal, og når det så er deforme hænder, er der midt i det konstruktive billede af en fødsel noget mørke. Hænderne er sekundære chakraer til hjertet. Drømmebilledet har med kreativiteten at gøre. Kreativitet og kærlighed. Man skal tage sig af det barn og også acceptere det og elske det uanset hvad. Elske de deforme sider inden i os selv. Hvem af os har ikke et deformt barn inden i os? Kærligheden til det, som her og nu kan se deformt ud, men som kan vokse sig stort og sundt.
Spørger 6: Jeg rejser i en gruppe, vi kommer til et smukt slot. Der er ægte tæpper, rødlige og hvide vægge, indfatninger af guld, det er meget farverigt. Jeg får stort værelse, som er indrettet på samme måde. I en stue sidder to voksne mænd og kæler og kysser med hinanden, det er meget fint, og to unge mænd gør det samme. Jeg går ind på mit værelse, så kommer først den ene og så den anden mand, lægger sig op i sengen til mig, der bliver kælet som i en dans, og så kommer de unge mænd. De er alle sammen gennemsigtige. Det er meget fint og smukt og sensuelt. Senere går jeg ned og skal finde de andre, og så kommer jeg helt ned i kælderen. Der er nogle meget smalle gange, med mange rum. Der er noget grønt, afskallede vægge, lidt fugtigt. Jeg blev i samtalen før spurgt om, hvad der var i de rum, og det blev jeg nysgerrig på.
Peter: Hvad tænker du selv?
Spørger 6: Der er noget opløsning af egoet, det gennemsigtige. Det ser jeg som en positiv udvikling. Det er et positivt billede af det, jeg er i gang med i min egen proces. Men hvad så med kælderen? Farven i kælderen var mørkegrøn. Afskallet. Modsætning til det smukke lyse store rum i slottet. Der var fugtigt og en ubehagelig stemning i kælderen.
Peter: Måske siger drømmen noget om en belønning eller et vigtigt trin i den proces, du har været i i lang tid, og som også handler om døden. Der finder en bevægelse opad sted. Et vigtigt tema i drømmen er integrationen af seksualitet og spiritualitet. Den røde farve har med rodchakraet at gøre, og instinkterne. Guld og hvidt er spirituelle farver. Der er mennesker, som kysser og så kommer ind i sengen til drømmejeg’et. Gennemsigtigheden kan komme, hvis meditative åbninger når en vis dybde, så bliver stof gennemsigtigt. Det er et spirituelt billede. Dit systems parathed og kapacitet til at vende seksuel kærlighedsmæssig energi opad i en spirituel retning, en opstigning. Du får et stort værelse med plads, rum og space. Hvad skal du have med? Der er stadigvæk noget i det ubevidste, som ikke er integreret. Det kan føre dig endnu videre. Prøv at meditere på, hvad der var i de rum. Man kan meditativt gå baglæns i en drøm. Prøv at stige ned i den kælder. Føle, mærke hvad der var rundt omkring i de kolde, fugtige gange. Grøn, er det en hjertefarve? Eller mere klorgrønt, angst for sygdom? Dødsproces? Prøv at kigge ned i kælderen.
Theresa af Alvila, den store kvindelige mystiker, havde en lærer Juan de la Cruz, som sagde til hende: ”Din vej opad går nedad!” Det velsignede ved drømme er, at drømmene har adgang til mere visdom end vi har som personer. Drømmene kan pege os steder hen, som det er meget svært at finde vej til selv.
Afslutning:
Jeanette: Der er mulighed for at sende drømmeessenser, som jeg så samler sammen og sender til Peter. Gå efter princippet essens. Kog essensen ud af drømmen. Skriv måske 3-5 linjer om den eller de drømme, man gerne vil have delt med Peter og os andre. Udvælg de vigtigste, hvis der er mange drømme. Dem man gerne vil have respons på. Det skal være sendt ind senest søndag aften inden sessionen om tirsdagen. Så ved Peter, hvad han skal lave om mandagen.
Peter: Vi er meget optagede af anonymisering og diskretion. Sidste gang fik vi 100-150 drømme til hver gang. Jeg tager temaer ud og giver et svar til gruppen. Der begynder at dukke fælles temaer op. Send gerne en essens. Så kan jeg prøve, så godt jeg kan, at summere det op. Der vil begynde at tegne sig nogle kollektive mønstre. For enhver gruppe, der samles, spiller kosmos en særlig musik. Det er en af de chancer, vi har i sådan en stor gruppe som denne her, hvor vi er beriget med et stort drømmemateriale.
Britta: Der kan opstå en frygt for, at man overhovedet ikke kommer til at drømme noget i løbet af de 14 dage. Her er et par fif:
1. Du kan sige til dig selv: jeg vil godt have lov til at huske min drøm i nat. Og derved bygge en intention ind.
2. Hvis du husker en drøm, så kan du sørge for at have lagt en blok og blyant ved siden af din seng. Skriv stikord ned. Det kan være ulæseligt, man finder sin egen måde. Jeg tænder ikke lyset men skriver stikord ned i mørket.
3. Når du vågner, så læg dig ned i den stilling, du vågnede i. Så kommer drømmen ofte tilbage. Ellers indtag de typiske sovestillinger, og lig således et halvt til et helt minut. Så kan det være at drømmen kommer igen og afgiver sin information.
Peter: Vi har et forslag til en praksis eller nogle praktikker, som vil understøtte arbejdet med drømme og meditation mellem nu og næste gang, vi mødes.
Jeanette: Vi kan prøve at have en daglig praksis i disse uger på 20-25 minutter. Der findes adskillige meditationer af den længde i Kontemplations praksisbibliotek, hvis man har brug for inspiration. Referatet kommer ud på fredag, så vidt muligt, og her vil der også være en liste over den drømmelitteratur, man kan have udbytte af at læse i dette forløb, hvis man har tid og overskud.
Peter: En daglig praksis betyder en daglig meditativ praksis. Hvis I har jeres egen praksis, skal I endelig blive ved med den. At have en daglig meditativ praksis er stærkt understøttende for et arbejde som dette. Og prøv at føre en drømmejournal, som Jeanette foreslog. Og sæt tid af til at forholde sig meditativt til drømmen. Lad drømmen bølge igennem kroppen. Det kan virke lidt kaotisk, men her kommer referatet ind og er vigtigt. Drømmeessenser vil også blive gengivet. Det giver støtte, hvis man synes det er vanskeligt.
Vi sidder sammen et par minutter til afslutning.
Lydfil: Afrundingsmeditation