ET TANTRISK ALTERNATIV

af Neel Fasting | | 23. maj 2020

“He who binds to himself a joy
does the winged life destroy
He who kisses the joy as it flies
lives in eternity´s sunrise”
skrev William Blake i Eternity.

Det lille digt har jeg tit set citeret. Mange kan forbinde smertelige erfaringer af tabt glæde eller lykke med det.
For alle mennesker kender vel til at ville fastholde glæden.
At ville eje den, binde den til sig. Dens levende energi bruger man til at ville have mere. Man dyrker glæden, vil kontrollere den, anvende den til sine egne formål. Imens forsvinder den og glædesenergien mellem fingrene på én.
Men hvis man har prøvet at kysse den, lige når den er der, og så lader sine forventninger, sine håb om dens varighed flyve, som de vil, får man som gave hele dens ladning af energi. Man føler sig et øjeblik fri.
William Blakes digt gælder glæden – en let og bevægelig stemning.
Det, digtet udtrykker, ligner – i min forståelse – en tantrisk praksis. En tantrisk praksis er at slippe fastholdelsen af indholdet i både glæden og besværet, emotionen og begæret.
Og så at mærke deres levende, ubenævnte energi som en springkilde gennem sin krop. Måske en mere vedvarende springkilde.
Det kan, blandt meget andet, give noget, der kan sammenlignes med den fryd, en solopgang kan vække.
For nu igen at bruge Blake frit.

Tantra
Ordet kommer fra sanskrit, det kan oversættes på flere måder. Stammen tan er sanskrit for: udvidelse. Suffikset: -tra betyder redskab.
I Vesten er der meget, som kaldes tantra.
De oprindelige tantratraditioner er langt mere omfattende end det, som kendetegner new-age tantra-trenden i vores tid, både med hensyn til forudsætninger, indhold, perspektiv og arbejdsmåder.
De esoteriske tantratraditioner er eksistentielt gennemerfarede, strukturerede træningssystemer, der formidles i årelange læreprocesser. De blev, ifølge overleveringer blandt andet udforsket i Tibet i 700- og 800-tallet med basis i den endnu ældre indiske tantra. De er videregivet både gennem direkte undervisning fra lærer til elev og gennem tekster, der er funderet i en dyb meditativ praksis. De drejer sig alle om at give fuldt vågen kærlighed og bevidsthed en chance over for ubevidste impulsers herredømme.
Der knytter sig høje og avancerede aspekter til den tantriske vej. Dem kan jeg ikke beskrive. Men jeg kan beskrive et ekko af dem ud fra mine egne personlige og undervisningsmæssige erfaringer, som er afgørende inspireret af mit møde, min proces og min træning med Jes Bertelsen.

I en tantrisk proces møder man først og fremmest tre grundlæggende og stærke impulser, som styrer det at være menneske. De kommer fra de basale overlevelseskræfter og fra forplantningsdriften, som har sikret vores overlevelse som mennesker og som art.
De tre overlevelsesimpulser er:
Sindets årvågenhed, den store vagtsomme hjælper til orientering i verden, og samtidig også et element i sindets generelle adspredthed; aggressionen og hele forsvarssystemet, den kreative, men også destruktive insistente og grænsesættende fremdrift og forudsætningen for bevægelse og overlevelse; og seksualiteten, den uimodståelige, den forunderlige, lystfyldte, skæbnesvangre og besværlige forudsætning for afkom.
De tre hører til de dybeste autonome adfærdsmønstre og impulser i os mennesker og vores nære slægtninge pattedyrene og andre dyr.
De kræfter er, destruktivt og uprocesseret, med til at styre verden i dag.
Hvad kan tantra stille op med disse faktorer?
Det vil blive uddybet. Men først til et basalt tantrisk element: Energi.

Tantra og energi
Når man arbejder med tantra, findes der mange kortlægninger og rutebeskrivelser, som kan vise vej gennem landskaberne. Her skal kun beskrives få grundlæggende redskaber. Først og fremmest redskaber til at opdage og at arbejde med energi.
Og hvad er så egentlig energi?
Det er ikke mystisk. Det er selve livets egen strøm. Uden energi mærker vi ikke kroppen. Uden den er vi døde.
Ved hvert eneste åndedrag fyldes vores krop med ilt, alle celler belives, alle processerne i kroppen er i gang. I udåndingen frigives affaldsstoffer, og i en kort tid efter luften har forladt lungerne, er der pause. Ingenting. Ikke før næste indånding. Udebliver den mere end få minutter, dør vi. Livets energi, kroppens respons og åndedrættet er uadskillelige.
Der er tre grundlæggende redskaber til at mærke, rumme og bevæge livsenergi. De er banale; alle vil kende til dem. Men det er sjældent, vi bruger dem med bevidsthed.

De første redskab er, at vi bevidst kan styre vores fokus.
Dyrs fokus er impulsstyret, lige som vores stort set er. Men vi mennesker kan, hvis vi er i balance, bevidst flytte fokus fra en stemning til en anden stemning; fra vemod til ro; fra udadrettet begær til indre strømning. Vi har valg. Tantra træner blandt andet evnen til at flytte fokusspredningen i den impulsive og ubevidste blanding af tanker, lyst, overlevelsesstrategier hjem til nærvær i et afspændt kropsligt-energetisk rum.
Lige nu kan man afbryde sin læsning og fokusere på den ene hånd, og kun på den. Lidt efter erfarer de fleste mennesker, at denne hånd bliver varmere eller føles mere levende end den anden hånd.
Man kan følgelig udnytte evnen til at samle fokus også inde i kroppen og få en tilsvarende sansning af de fysiske steder, hvor fokus hviler. Og dermed også til en sansning af den stemning, den indre atmosfære, som da kan vækkes. Så et bevidst fokus er det første redskab.

Tantra og åndedrættet
Det andet redskab er åndedrættet.
Vi kan som mennesker – til forskel fra dyrene – til en vis grad styre vores åndedræt.
Vi kan slappe af i en presset situation, og vi kan lade det dybe åndedræt udfolde sig lige der. Ånde os til ro, selv når pulsen hamrer, og vi er bange.
Det ældste primitive system i vores hjerne forstår ikke fornuft eller sprog. Og det er det system, der regulerer de autonome processer, blandt andet åndedræt og hjerterytme.
Hvis denne impulsstyrede del af hjernesystemet med dets panik-aggressions-, flugt- eller drabsimpuls skal nåes, må man kontakte det ordløst på en måde, det forstår: Man sætter sin åndedrætsrytme ned, man gør åndedrættet dybt. Åndedrættets rolige flow ind og ud gennem ens krop fortæller den primitive del af vores hjerne, at man ikke lige nu har brug for det forsvar, som stivner åndedrættet eller speeder det op.
Dette signalerer uden sprog, at her er ikke fare på færde. Den urgamle årvågenhed får en chance til at slappe mere af.
Det er en god fortræning til at opdage et neutralt vidne – som beskrives om lidt.
Og vi kan med åndedrættet noget, som dyrene heller ikke evner: Vi kan bevidst lade fokus følge åndedrættet, og vi kan, samtidig med åndedrættets bevægelse, med viljen flytte fokus og dermed få en fornemmelse af energi, som flytter sig fra et sted til et andet. For eksempel fra hoved til mave. Det giver den fornemmelse af centrering i kroppen og dermed ro i sindet, som kommer fra et fysisk lavt tyngdepunkt. Eller fra mave til hjerte. Det kan give en kontakt med hjertefølelser, man lige før ikke kunne mærke. Man kan mærke tilstedevær. Et større kropsligt volumen. En øget balance. Øget opmærksomhed. Man skaber en kropslig kolbe, og i den kan man rumme og bevæge energi. Dette giver plads til ro og til at man ikke umiddelbart tager farve af impulsernes signaler.

Tantra og visualisering
Visualisering er det tredje redskab. Vi kan forestille os noget, se noget for os, så det bliver mærkbart.
Når man bevidst samler sit fokus i en forestilling eller et billede, og måske tilføjer det bevidste og kanaliserede åndedræt, har det en stærk virkning. For eksempel:
Hvis man bevidst retter sit fokus ind i kroppen, for eksempel mod sit køn og den lyst, man måtte sanse der, og man sammen med sin indånding visualiserer, at åndedrættet sætter gang i en bestemt bevægelse op mod hjertet – og man ånder ud, idet man forestiller sig, eller visualiserer, at denne varme hjertestrøm pulserer ud fra hjertet sammen med udåndingen og kan nå den, man elsker – så kan begge mærke det. Mærke varme. Mærke energi.

 

Tantra og impulserne
De stærkeste impulser kommer som nævnt fra de basale overlevelseskræfter – vores evne til at overleve som mennesker og som art.
Vi har i vores kultur især to måder at håndtere stærke impulser på. Forenklet sagt: Vi udløser dem, udtrykker dem, får dem direkte eller indirekte ud – eller vi fortrænger, lukker inde, lægger låg på.
En tantrisk proces begynder som en træning i at rumme impulsers energi og hverken fastholde, udløse eller undertrykke dem.
Det er en træning i at være i kontakt med sindets distraktioner, med emotionernes ild og med seksualitetens lyst – så fuldt man kan og med alle sanser uden at rives med og blive fanget. Og uden at prøve at lægge låg på med sin indstilling, sin krop, sit hjerte.
En tantrisk holdning er at se disse kraftige energimanifestationer i øjnene, acceptere dem. Det er en træning i at være nærværende uden at lade sig rive med af det følelses- og sindsindhold, de afsætter. Men at være vidne til det, afspændt; og i lang tid. Det er at lade selve indholdet i impulserne flyve, så de efterlader deres kraftfulde, bevægelige og ubenævnte energi. Som så kan bevæge sig i andre baner end de vante, der er kridtet op af refleksmæssige overlevelsesstrategier.
Det er arbejdsomt, provokerende og skønt. Og det er netop en træning. For hvem kan, fra den ene dag til den anden, ændre urgamle mønstre? Men ind imellem kan man – blandt meget andet – erfare et brus og skyl af boblende, frydefuld, ubenævnt energi. Og en klar følelse af nærvær.

Og ud over at det er dejligt – hvad er så meningen med dette?
Vores kultur virker magtesløs over for kræfter i mennesker og magtstrukturer, der er med til at ødelægge planetens biosfære og dermed selve livet. Måske netop fordi vi alle genkender – og vanemæssigt underkaster os – signaler fra de ubevidste overlevelsesimpulser. Så budskabet i den fælles fortælling bliver: Det er menneskeligt, sådan er vi jo, det er vores natur!
De rå overlevelseskræfter har været med til at fremme udvikling. Aspekter af dem har defineret det globale vækstparadigme. Og har fået magten.
Ritualer, religioner og love har årtusinderne igennem forsøgt at regulere de stærke kræfter. Uden at det er lykkedes at tøjle dem. Vel fordi de opleves som selve grunddynamikken i livet. Som grundlaget for overlevelsen. Som lovmæssigheder man er underlagt.
Med tantriske strategier er det muligt at få og udvikle redskaber, der kan påvirke og ændre menneskets forhold til disse overvældende kræfter.
Forudsætningen for denne indre medindflydelse er blandt andet, at vi tør gøre os vores ubevidste automatismer bevidst.
Tør vi det, kan tantriske fremgangsmåder blive en dynamisk faktor i parforhold. De kan blive en vej til en mere udviklet dimension af bevidsthed inde i den enkelte. Og de kan bruges som besindelsesmuligheder både i de personlige liv, i samfundslivet og – hvis vi tør vove den tanke at vi faktisk kan gøre noget ved de globale ubalancer – måske på sigt være et af mange bidrag, som vil kunne fremkalde verdensomspændende forandringer.
Tantra viser en ny referenceramme og praksis i det at være menneskelig. Tantra vil kunne bidrage til at påvirke måden, hvorpå overlevelseskræfterne udfolder sig i verden i det 21. århundrede.
Og så vækker det samtidig glæde, samhørighed, latter, intensitet og kærlighed at gå ind i det tantriske laboratorium i den helt almindelige hverdag – det kan hundredevis af par fortælle.
Alt det er, hvad en mening med tantra kunne være i det 21. århundrede.

 


“Et tantrisk alternativ” er redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog. Teksten udkom første gang som del af Neels Fastings bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen.


 

Neel Fasting
er født i 1939. Hun er cand.mag., forfatter til Seksualitet og tantra og Et sprog for det kvindelige.
Neel er en del af Vækstcenterets undervisningsgruppe og terapeutisk rådgiver for par og enlige.

Se mere om Neel på neelfasting.dk