Individuel vejledningssession i projekt, praksis og broen mellem dem
I vores forløb er, ved siden af de løbende supervisionsprocesser i digitale og fysiske fællesrum og i familiegrupperne, inkluderet én individuel supervision. Der som udgangspunkt vil finde sted på Zoom.
Vi er nu, sammen og hver for sig, så godt og langt inde i forløbet at vi forestiller os sådanne individuelle kontakter kunne gøre nytte i en ikke så fjern fremtid.
I vil - med visse begrænsninger - kunne vælge med hvem I ønsker en sådan samtale - som vejledende vil være af cirka 45 minutters varighed.
Det står jer som udgangspunkt frit for at vælge den retning en sådan samtale tager afsæt i. Men det er vores erfaring at jo mere konkret og klart det er for jer hvad I ønsker at tale om, des mere frugtbar har en supervision mulighed for at blive.
Vi kommer til at bede jer om, cirka en uge inden supervisionen, at sende superviseren en helt kort sammenfatning af hvor I er med projektet, og hvad I ønsker at tale om. En sådan sammenfatning skal være på ikke over en halv A4-side. Både for superviserens skyld og for jeres egen: Det er sådan en god og klargørende træning at skulle formulere sig helt kort om et komplekst emne.
Det skal også sige at vejlederen/superviseren også vil orientere sig i/læse det afsluttende projekt og komme med en kort kommentar til det.
Steen Hildebrandt har sagt ja til at tage to sådanne samtaler.
Jeppe Hein og Michael Stubberup har begge sagt ja til tre.
Også naturligvis Hanneli, Peter, Jeanette og Kirsten.
Skemaet nedenfor er en liste over de mulige supervisorer. I det kan I sætte kryds ved den vejleder I ønsker.
Når vi har fået alles tilbagemelding, vil vi kontakte jer for at sætte et møde op mellem jer og jeres vejleder.