INDRE PRAKSIS OG ARBEJDSLIV, hold 3
med
INDRE PRAKSIS OG ARBEJDSLIV, hold 3
Fagpersonligt og meditativt supervisionsforløb i formidling og fordybelse
med Hanneli Ågotsdatter, Peter Høeg, Steen Hildebrandt, Jeppe Hein, Jeanette Lykkegård, Michael Stubberup og Kirsten Rotbøll Lassen
Forløbet begynder i september 2025 og varer til februar 2027
Dette forløb er for mennesker som ønsker at bringe kvaliteter fra den meditative fordybelse med sig ud i deres arbejdsliv.
Som er indstillet på gennem længere tid at være en del af en gruppe hvori vi sammen vil støtte hinanden i både personlig fordybelse og i at denne fordybelse kan komme til udtryk i den enkeltes faglighed på dennes egen måde. Forløbet er sammensat med henblik på deltagere som eksempelvist underviser eller/og arbejder kreativt, som er behandlere, terapeuter eller virker i andre omsorgsfunktioner.
Eller som på anden måde er optaget af at forene deres individuelle fordybelse med deres udadvendte engagement. At gøre sig sine faglige og menneskelige kernekompetencer klart og at undersøge hvordan disse kan forbindes med en meditativ praksis er en essentiel del af forløbet.
Et vigtigt fokus vil yderligere være den sammenhæng mellem indre og ydre bæredygtighed som er én af nutidens helt store opgaver.
Støttet af undervisningen og gruppen vil hver deltager undervejs arbejde med et formidlingsprojekt med relevans for – og med udspring i – den enkeltes faglighed.
Forløbet vil opfordre til, og støtte, at deltagerne etablerer en regelmæssig meditativ praksisDen meditative og personlige integritet – den tydelige selvfølelse – som kan komme af en sådan regelmæssig praksis, er afgørende når man ønsker at bringe kvaliteter som nærvær og hjertelighed til udtryk i sit arbejdsliv og sin hverdag.
Forløbet består af fire fysiske moduler i Nørre Snede samt tolv onlinesessioner. Se mere under FORLØBETS OMFANG.
Undervisere:
Forløbets hovedundervisere er Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
Gæsteundervisere er:
▪ Professor og ledelsesforsker Steen Hildebrandt som underviser i sammenhængen mellem inde og ydre bæredygtighed.
▪ Michael Stubberup, underviser, forfatter og grundlægger og daglig leder af rehabiliteringsnetværket Synergaia, underviser, med udgangspunkt i neuropsykologisk forskning, i etableringen af et indre kompas.
▪ Billedkunstner Jeppe Hein som underviser i kreativitet, nærvær og hjertelighed.
▪ Studiegrupper og skriveværksteder vil ledes af Jeanette Lykkegård – som er forløbets programkoordinator – og af Kirsten Rotbøll Lassen.
Forløbet er nu åbent for tilmelding. Se mere under TILMELDING nederst på siden.
FORLØBETS TO FOKUSOMRÅDER1) Den ene halvdel: Fordybelsen indad
Den del af forløbet som drejer sig om individuel fordybelse, vil rumme systematisk træning i meditation, kropsbevidsthed, kontemplative øvelser fra Vækstcenterpædagogikken centreret om den såkaldte femkant, og relationskompetence.Vi vil omhyggeligt gennemgå hvordan man forbereder, strukturerer og gennemfører et retreat på egen hånd, men med støtte fra et praksisfællesskab.
2) Den anden halvdel: Formidlingen udad, herunder det individuelle formidlingsprojekt
Formidlingsdelen har sigte på hvordan man bærer de individuelle meditative kvaliteter og erfaringer ud til sine nære omgivelser og derfra videre ud i sin faglighed blandt andet også i skriftlige og andre kreative udtryksformer.Herunder spiller det nævnte formidlingsprojekt en kernerolle:
Vi foreslår at dette projekt lægges i forlængelse af den enkeltes faglighed og arbejde/studium/hovedinteresse så det ikke bliver et ‘ekstra-projekt’, men kan realiseres i den enkeltes dagligdag med støtte fra arbejds- og praksisfællesskabet. Og dermed kan forankres i og berige den enkeltes hverdag.
Det vil være op til den enkelte at formulere ambitionen og målet, om projektet er et skriveprojekt, en bog, et undervisningsprojekt, et kunstprojekt, et web-idé, et videoprojekt, dokumentation og formidling af en fordybelsesproces eller andet.
Underviserne og teamet vil støtte denne afklaringsproces.FORLØBETS OMFANG · MODULER, ONLINESESSIONER OG ARBEJDSFÆLLESSKAB
▪ 4 moduler á fire dage som finder sted i kursuslokalet Sol15 på Solbakkevej 15 i Nørre Snede.
▪ 12 online zoom-møder á 2-3 timer (gruppesupervision, læsegrupper, skriveværksted).
▪ Individuel supervision med underviserne.
▪ Struktureret kollegial supervision i mindre grupper.
▪ Fordybelse i individuelt formidlingsprojekt:
Under forløbet vil hver deltager arbejde med et selvvalgt formidlingsprojekt som kan være et undervisningsforløb, et kreativt projekt, skriveprojekt eller andet. Til dette projekt får man støtte både i mindre grupper (kollegial supervision) og fra underviserne. Ved forløbets afslutning præsenterer deltagerne projekterne for hinanden. Forløbet er struktureret så deltagerne både vil få støtte til, og tilbagemeldinger på, projektet af underviserne og holdkammeraterne.
Tilvalg herudover:
▪ 7 dages retreat på Øster Løkke ved Vesterhavet (se mere under PRAKTISK INFORMATION).▪ Individuel vejledning før og efter et eventuelt selvorganiseret fem dages retreat.
Se datoer og tidspunkter længere nede på siden.
INDIVIDUEL VEJLEDNING Supervision hvor deltagerne får lejlighed til at fremlægge erfaringer og udfordringer fra deres eget virke ud i verden, vil indgå i alle moduler.Ligesom der for alle deltagerne vil være mulighed for en individuel supervision med Hanneli og Peter.
SIGTET MED FORLØBET
▪ At stabilisere og fordybe en meditativ praksis og at bevæge sig mod at integrere denne i hverdagen og i ens faglighed.
▪ At deltagerne lærer den såkaldte femkant og andre centrale dele af Vækstcenterets pædagogik at kende og beskæftiger sig med hvordan man underviser i/formidler basal nærværs- og hjertelighedstræning.
▪ At deltagerne oplever og får mulighed for at udvikle sig i et praksis- og arbejdsfællesskab med ligesindede. Og i en tillidsfuld atmosfære får erfaringer med at holde rummet for andre.
▪ At deltagerne lærer et sæt kontemplative øvelser at kende som kan føres ud i hverdagen og anvendes indenfor forskellige fagområder.
▪ At deltagerne arbejder kreativt både med indadvendte øvelser og med idéer til at bringe disse øvelser ud i verden. FORUDSÆTNINGER Det er en forudsætning at man har, eller er indstillet på fra forløbets begyndelse at etablere, en daglig meditativ praksis.
Videre at man er indstillet på at det vil være en del af træningen i formidling at man vil blive bedt om, og få lejlighed til, i kortere stræk at holde rummet for andre, det vil sige hele gruppen eller i mindre grupper.
DELTAGERNE ACCEPTERER
▪ Da forløbet er koncentreret og udgør en sammenhængende helhed hvor enhver deltager bliver en betydningsfuld del af gruppen, er det er en betingelse for at deltage at man kan være til stede ved mindst 80 procent af forløbets samlede undervisning
▪ At være til stede på alle fire moduler på Sol15
▪ At deltage på de månedlige online lærings- og gruppemøder
▪ At etablere en regelmæssig meditationspraksis
▪ At udvikle og arbejde med et selvvalgt formidlingsprojekt
▪ At finde tid til et 5-7 dages retreat, eller minimum tre fordybelsesdage, indenfor forløbets tidshorisont. Det kan være sammen med dette hold på tilvalgsmodulet på Øster Løkke, men det kan også være selvorganiseret alene eller med en gruppe medstuderende.
STØTTE TIL AT ETABLERE EN INDRE PRAKSIS I HVERDAGEN
At stabilisere og fordybe en meditativ praksis og at bevæge sig mod at integrere denne i hverdagen og i ens faglighed, er den del af sigtet med dette supervisionsforløb. Som et led i at støtte denne ellers individuelle proces, inviterer vi til online drop-in meditation hver søndag kl. 17:30 – 18:20.
Dette er frivillig og kun et tilbud. Man behøver ikke at tilmelde sig, men deltager i det omfang der natuligt kan fungere med ens eksistens forøvrig. Mere information om dette på første modul.
UNDERVISERE
Hanneli Ågotsdatter
Cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Peter Høeg
er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.
Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ ‘Empati – det der holder verden sammen’.
Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.
Steen Hildebrandt
er ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen.
Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.
Jeanette Lykkegård
er antropolog, og har skrevet ph.d. om livs- og dødsprocesser blandt den shamanistiske befolkningsgruppe, tjuktjerne, som lever i det østlige Sibirien. Siden har hun blandt andet, både som praktiker og antropolog, undersøgt og skrevet om oplevelsen af at deltage i kurset Mindfulnessbaseret Stressreduktion (MBSR).
Jeanette er en del af teamet bag Kontemplation, hvor hun har medvirket på en række kurser og retreats. Hun er ved at tage MBSR-uddannelsen ved Dansk Center for Mindfulness, Aarhus Universitet.
Hun arbejder med at integrere nærvær, menneskelig kontakt og vores samspil med naturen. Hun har flere års træning i nærværs- og yogapraksis og sidder årligt i retreat.
Jeppe Hein
er uddannet fra Kunstakademiet i København (1997) og Frankfurter Städelschule (1999), har sit studio i Berlin og er nu bosat i Thy med sin familie og hund.
Jeppe Heins kunst udstilles internationalt på museer og institutioner som Centre Georges Pompidou i Paris, Tate Liverpool, Spregel Museum i Hannover, Schirn Kunsthalle i Frankfurt, Moderna Museet i Stockholm, Musée d’Art contemporain de Nîmes og P.S. 1 Contemporary Art Center, MoMA, New York.
I sin kunst har han altid udforsket mulighederne for, kreativt, meditativt og ofte legende, at fordybe menneskers kontakt med hinanden og med deres omgivelser, og siden han i 2020 lancerede kunstprojektet Breathe with me i FN’s hovedkvarter i New York, er han for alvor begyndt at bringe sin årelange meditations- og yogapraksis sammen med kunsten.
Michael Stubberup
er cand.mag. i dansk og kunsthistorie, forfatter til en række bøger, blandt andet med professor Steen Hildebrandt. Michael Stubberup er initiativtager til og leder af Synergaia rehabilitering for traumatiserede flygtninge.
Han er mangeårigt medlem af Vækstcenterets ledelse og underviser i træningsprogrammet Ledelse med hjertet.
Siden 2015 har han været del af FN’s Population Fund’s fortsatte dialog om sammenhængen mellem menneskelig vækst og bæredygtighed. Han er rådgivende bestyrelsesmedlem i Center for Systems Awareness og i Foreningen Børns Livskundskab.
Kirsten Rotbøll Lassen
er uddannet psykomotorisk terapeut, kunstterapeut og cand.pæd i didaktik, materiel kultur, Århus universitet, med speciale i kropsbaseret nærvær, designtænkning og kreative processer.
Efteruddannelse i hvordan traumer sætter spor i kroppen, samt Børns Livskundskabs uddannelsesforløb i nærvær og empati. Hun er udøvende billedkunstner og arbejder med projekter og undervisning der inddrager kroppen og en kreativ kunstnerisk praksis. Fokus er på udtryk og på hvordan det er muligt at italesætte, kropsliggøre og i skrivende og billedskabende processer at arbejde med at bygge bro mellem vores indre og ydre verden.
Kirsten er Kontemplations retreatteam-koordinator. Hun er fast skribent på bloggen hvor hun blandt andet skriver om sin passion for at danse og vandre. Hun sidder årligt i individuelle retreats og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
PRAKTISK INFO
Datoer for de fire fysiske moduler på Sol15
Modul I: 4. – 7. september 2025
Modul II: 5. – 8. februar 2026
Modul III: 24. – 27. september 2026
Modul IV: 25. – 28. februar 2027
Lokalitet
Forløbets 4 x fire dages fysiske moduler finder sted på Vækstcenterets kursusejendom Sol15.
Adresse: Solbakkevej 15 8766 Nørre Snede.
Der er parkering lige ved indgangen.
Dagsrytme på fysiske moduler
Moduler på Sol15 varer fra torsdag til søndag.
Vi begynder torsdag morgen kl.10 og afslutter søndag eftermiddag kl. 16.
Dagene er således struktureret:
Kl. 10 – 13 Formiddagsprogram
Kl. 13 – 16 Frokost og frokostpause
Kl. 16 – 19 Eftermiddagsprogram
Kl. 19:00 Aftensmad
Kl. 20:30 Aftenssamling
Tidspunkter for online lærings- og community zoom
Onlinesessionerne finder som udgangspunkt sted om aftenen mellem kl. 18:45 – 21:15. Tidspunktet kan dog variere efter gruppens behov.
SE DATOER FOR DE TOLV ONLINESESSIONER Onlinesession #1: 23. september 2025Meditation og supervision med Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg Onlinesession #2: 21. oktober 2025
Læsegruppe med Jeanette Lykkegård og Kirsten Rotbøll Lassen Onlinesession #3: 18. november 2025
Projektværksted med Kirsten Rotbøll Lassen Onlinesession #4: 6. januar 2026
Meditation/supervision med Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg Onlinesession #5: 10. marts 2026
Læsegruppe med Jeanette Lykkegård og Kirsten Rotbøll Lassen Onlinesession #6: 14. april 2026
Projektværksted med Kirsten Rotbøll Lassen og Jeanette Lykkegård Onlinesession #7: 19. maj 2026
Læsegruppe med Jeanette Lykkegård og Kirsten Rotbøll Lassen Onlinesession #8: 16. juni 2026
Online session med Steen Hildebrandt, Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg Onlinesession #9: 18. august 2026
Projektværksted med Kirsten Rotbøll Lassen og Jeanette Lykkegård Onlinesession #10: 20. oktober 2026
Læsegruppe med Jeanette Lykkegård og Kirsten Rotbøll Lassen Onlinesession #11: 17. november 2026
Meditation/supervision med Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg Onlinesession #12: 12. januar 2027
Projektværksted med Kirsten Rotbøll Lassen og Jeanette Lykkegård
(Der kan forekomme enkelte justeringer i sessionernes indhold.)
Du kan se – og eventuelt tilføje – datoerne til din kalender her:
https://kontemplation.dk/events/kategori/ipa3/
Datoer for individuelle sessioner
Individuel vejledning med Hanneli eller Peter finder primært sted online og aftales med den enkelte når forløbet er i gang.
Muligt tilvalgsmodul: retreat på Øster Løkke
Vi arrangerer et separat retreat for deltagere på dette supervisionsforløb på Øster Løkke i juli 2024.Dette vil være et frivillig tilvalg og er ikke inkluderet i kursusprisen. Man tilmelder sig dette separat og deltagerne vil få en mail om dette når holdet er sat.
Vi støtter ligeledes op omkring selvorganiserede retreats hvor man vælger at sidde alene eller i mindre grupper.
Kursuspris
Kursusafgift for hele forløbet er 20.944 DKK ekskl. moms (inkl. moms 26.180 DKK).
Beløbet vil kunne betales i fire rater 5.170 DKK inkl. moms, efter at man har betalt depositum á 5.500 DKK inkl. moms.
Alternativt vil kursusafgiften kunne indbetales i op til 15 månedlige rater á 1.460 DKK inkl. moms og administrationsgebyr på 1.220 DKK, efter at man har betalt depositum á 5.500 DKK inkl. moms.
Prisen inkluderer alle fire fysiske moduler, samtlige 12 online moduler, muligheden for at deltage på online drop-in fællesmeditation hver søndag så længe forløbet varer og én individuel session med hovedunderviserne.
I forbindelse med undervisningen vil der udsendes undervisningsmateriale og lydfiler.Fælles frokost og aftensmad på alle fire moduler er også inkluderet.
Køkkenchef er Mikkel Strandbygaard.
Deltagerne er selv ansvarlige for overnatning i Nørre Snede. Vi er behjælpelige med en liste over mennesker der lejer værelser ud samt lokale B&B og Airbnb.
Tilvalgsmodul: Retreat på Øster Løkke eller vejledning til selvorganiseret retreat
Tilvalg I: Retreat på Øster Løkke
Tilvalgsmodulet, syv dages retreat på Øster Løkke, er ikke inkluderet i prisen.Retreatet er ment som en invitation til den individuelle og fælles fordybelsesproces i gruppen.
Prisen for et syv dages retreat på Øster Løkke tilsvarer vores faste sommerretreat og ligger, afhængig af overnatningsform, mellem 7.250 og 10.500 kroner.
Tilvalg II: Vejledning i forbindelse med selvorganiseret retreat
Hvis et organiseret grupperetreat er ønsket eller mulig i denne periode, støtter vi også gerne retreatfordybelsen i selvorganiserede retreats, alene eller i en mindre gruppe.Til dette vil det være muligt at få vejledning og sparring før og efter det selvorganiserede retreat. Vejledningen vil berøre den enkeltes personlige proces, retreatets struktur og fokus samt drømmeforståelse og samtaler om praksis. Retreatvejledningssamtaler finder sted online og er med erfarne medlemmer af Kontemplations team. Oftest omfatter vejledningen 45-60 minutters samtale inden et retreat, samt en samtale af tilsvarende varighed ved retreatets slut. Forløbet prissættes efter varighed, og om vejledningen er til en enkelt person der ønsker at sidde alene i retreat, eller om I er en lille gruppe der sidder sammen og ønsker vejledning, mellem 1000 og 1700 kroner.
TILMELDING
Forløbet er åbent for tilmelding.
Ansøgere beder vi medsende en halv A4-side om deres motivation, deres praksiserfaring og deres arbejdssituation og/eller udadrettede virke.
Vi læser omhyggeligt alle ansøgninger igennem og responderer tilbage indenfor tre uger. Er der formelle grunde til at du behøver et tidligere svar, så skriv dette i din ansøgning. Dette kunne for eksempel være at din arbejdsplads har behov for at vide det inden en bestemt dato.
Man tilmelder sig i skemaet herunder eller ved at sende en mail til ko*****@***********on.dk.
Der tages forbehold for enkelte ændringer.
BETALINGSVILKÅR, FORTRYDELSESRET OG AFBUDSREGLER Tilmelding, optagelse og betalingDu tilmelder dig vore kurser via tilmeldingsblanketten under det ønskede kursus, eller ved at sende en mail til os på ko*****@***********on.dk.
Anvender du tilmeldingsblanketten, vil du automatisk modtage en mail der bekræfter at vi har modtaget din tilmelding. Inden for en uge vil du modtage en mail om hvorvidt der er ledige pladser, og om du er optaget på det ønskede hold, samt et betalingslink hvis du er optaget.
Hvis du ikke har mulighed for at betale hele beløbet på én gang, kan du betale kursusafgiften af flere rater.Hele kursusbeløbet skal være indbetalt inden kursusstart.
Kursusafgiften er et fast beløb som skal betales også hvis der skulle være enkelte kursusdage du ikke kan deltage på.
FortrydelsesretDu har 14 dages fortrydelsesret fra den dato du har modtaget mailen med besked om optagelse på et kursus. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du meddele dette til os på mail: ko*****@***********on.dk.
Hvis du har betalt kurset og fortryder inden for denne frist, refunderes beløbet til den konto der er knyttet til dit betalingskort.
Afmelding fra Supervisionsforløbet Indre Praksis og arbejdsliv Ved tilmelding betales et depositum på 5.500 kroner inkl. moms. Dette depositum tilbagebetales fuldt ved afmelding indenfor fortrydelsesretten som er 14 dage.
Ved afmelding efter fortrydelsesrettens frist, men senest otte uger før kursusstart, tilbagebetales det indbetalte beløb minus depositummet.
Ved afmelding senere end otte uger inden kursusstart hæfter man for hele kursusbeløbet.
Afmelding fra et forløbVed afmelding efter fortrydelsesrettens udløb, men senest otte uger før kursusstart, betales et administrationsgebyr på 600,- kroner.
Ved afmelding senere end otte uger inden kursusstart hæfter man for hele kursusbeløbet. Afmelding fra et retreat
Ved afmelding efter fortrydelsesrettens udløb, men senest otte uger før kursusstart, betales et administrationsgebyr på 600,- kroner.
Ved afmelding senere end otte uger, men senest fire uger før kursusstart, hæfter man for den del af kursusbeløbet der tilsvarer kost og logi.
Ved afmelding senere end fire uger før kursusstart hæfter man for hele kursusbeløbet.
Ved afmelding fra et retreat senere end fire uger før kursusstart kan man ansøge Kontemplation om at få tilgodeskrevet den del af beløbet der tilsvarer undervisningen. Se nedenfor under punktet tilbagebetaling.
Afmelding fra en fordybelsesdag eller online forløbVed afmelding fra en fordybelsesdag eller et online forløb/workshop efter fortrydelsesrettens udløb, men senest to uger før kursusstart, betales et administrationsgebyr på 250,- kroner.
Ved afmelding senere end to uger før kursusstart hæfter man for hele kursusbeløbet. Dette beløb, minus 250 kroner i administrationsgebyr, får man tilgodeskrevet ved næste fordybelsesdag, workshop eller online forløb man tilmelder sig. Afbud fra individuelle sessioner
Afbud skal ske 24 timer inden den aftalte session. Ved udeblivelse, eller ved aflysning senere end et døgn før sessionen, betales fuld pris. Tilbagebetaling
Tilbagebetaling af kursusbeløbet sker hvis holdet aflyses, eller hvis framelding sker indenfor den frist der gælder for det aktuelle kursus. Se ovenfor for præcisering af det enkelte kursus.
I særlige tilfælde, som ved sygdom, kan kursusafgiften tilbagebetales ved afmelding senere end fristens ophør. Ansøgning herom skal ske skriftlig til ko*****@***********on.dk inden kursusstart.
RabatordningerPå MBSR-kurser, fordybelsesdage og workshops gives der rabat til studerende, arbejdsløse og førtidspensionister. Se priserne under de enkelte kursusbeskrivelser.
På retreats har vi ingen decideret rabat-ordning. I stedet bestræber vi os på at holde prisen på overnatning i telt og dobbeltværelse så lav at dette bliver et mere økonomisk alternativ.
TEAM
Mikkel Strandbygaard, køkkenchef
er arkitekt og møbeldesigner i Vildræv Møbler. Og passioneret omkring sit arbejde som kok og som leder af Grønjord Gourmetsvampe. Han er Kontemplations køkkenchef, grafiske designer og ham du vil møde i køkkenet på dette retreat.
KURSUSSTEDET
Forløbet finder sted i Vækstcenterets kursusejendom Sol15, på Solbakkevej 15 i Nørre Snede.
TILBAGE TIL UNDERVISNING
UNDERVISERE:
PRAKTISK INFO
TILMELDING
Du kan tilmelde dig ved at udfylde nedenstående form eller ved at sende en mail til kontakt@kontemplation.dk.
Din plads er reserveret, når vi har modtaget din indbetaling.
I kommentarfeltet beder vi dig notere hvilken overnatningsform du ønsker.
Vi vil bede ansøgere, vi ikke tidligere har mødt, om at de medsender et par linjer om deres erfaringer med meditation, yoga og lignende.
Der tages forbehold for enkelte ændringer.