TABOULEH
af Britta Karlshøj | SMAG | 28. august 2021
Tabouleh er en salat, der oprindelig stammer fra mellemøsten, bestående af bulgur eller couscous blandet med primært persille, grøntsager og andre urter. Salaten er smagt til med citronsaft og rundet af olivenolie. Ordet ‘tabouleh’ kommer fra arabisk og betyder ‘at krydre, og for mig er essensen af en tabouleh en velkrydret dejlig mættende salat.
Denne indbydende tabouleh fik deltagerne på tidages retreatet Dedikation denne sommer lov at nyde.
En retreat, hvor vi lavede mad til hinanden. En virkelig fin måde at gøre noget godt for sig selv og andre mennesker.
Katrine og Tue lavede denne skønne tabouleh til os. Kreativiteten fik frit løb, og ved anretningen blev det nærmest et kunstværk. En mandala.
Smagene, der rammer dig, når du spiser den, er blandt flere smagene af mynte, persille, citron og tomat.
Her er vejen til din tabouleh til fire personer:
1 dl bulgur – tilberedes efter anvisning på pakken og afkøles
Blandes derefter med;
2 håndfulde finthakket bredbladet persille
2 håndfulde finthakket mynte
2 finthakkede forårsløg
3 store røde tomater
1 lille finthakket rødløg
Tilsidst iblandes denne dressing af;
1/2 dl olivenolie
Citronsaft og fintrevet citronskal af en usprøjtet citron
1 fed presset hvidløg
1 tsk. sukker
Smag til med salt og friskkværnet sort peber.
Du kan pynte din tabouleh med citronbåde og små ‘træer’ af mynte, ligesom Katrine og Tue.
Britta Karlshøj
er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF. Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider. Britta er med i teamet bag Kontemplation og er køkkenchef ved vores retreats. Læs mere om Britta her.