CREMET BLOMKÅLSUPPE
af Retreatkøkkenet | SMAG | 23. oktober 2021
Denne suppeopskrift er så enkel at man ved første øjekast tror der mangler noget. Men den ér virkelig så enkel. Sammensat af ganske få råvarer og en fremstillet i en ligetil proces. En suppe alle og enhver kan lykkes med at lave. Og den smager altid godt.
Ønsker du at give suppen flere detaljer, kan vi anbefale at servere den sammen med grønskålspesto og ristede mandelsplitter. Se opskrift på dette nedenfor. På billedet herover er suppen serveret sammen med Retreatkøkkenets saftige rugbrød.
Her er hvad du behøver af råvarer til suppe til 4 personer:
1 blomkålshoved
2 kartofler
En håndfuld røde splitlinser
1,2 l grønsagsboullion
En dåse kokosmælk (kan undværes, kan også erstattes med fløde)
Salt og peber
Således går du frem:
Blomkålen deles i store buketter. Læg en håndfuld små mundfuldsstørrelse buketter til side til at blande i suppen helt til sidst.
Kartoflene skrælles og deles i grove bidder.
Splitlinserne skylles.
Blomkål, kartofler og splitlinser kommes i en gryde sammen med grønsagsboullionen. Kog op og lad simre i omkring 15-20 minutter. Blend så suppen.
Smag til med kokosmælk, salt og peber.
Velbekomme.
Grønkålspesto:
3-4 håndfulde grønkål, hakket
30 gram pinjekerner, ristede
1 fed hvidløg, presset
40 gram parmesan, revet (kan udelades hvis du ønsker vegansk variant)
3-4 spiseskefulde olivenolie
1/2-1 teskefuld citronsaft
Salt og peber
Pinjekernerne ristes let.
Blænd grønkål, pinjekerner, parmesan, hvidløg og olivenolie.
Smag til med salt og peber og citronsaft.
Har du ikke grønkål for hånden, kan vi anbefale Brittas persillepesto som et godt alternativ.
Bon appetit!