
Transskription af den guidede meditation Hjertet – du kan træne din glædesmuskel
af Hanne Linde
Kender du oplevelsen af, at det bobler inden i? At der er en glæde, der spreder sig som solskin i kroppen? Lyser ud af dine øjne? Afspejles i det du siger? I dit tonefald? Du stråler. Det smitter af på dine tanker, og dem du er sammen med.
Du kender nok også de tidspunkter, hvor stemningen er dyster? Måske har et blik, et tonefald eller en aflyst aftale sat skub i bekymringer, tunge tanker, angst eller tankemylder?
Det interessante er, at vores hjerne ofte bliver hængende ved det, der opleves svært, i betydelig længere tid end ved det, der opleves som glædesfyldt.
”Er det nu en retfærdig beskyldning?”
”Din ven har da gjort det samme.”
“Det er da en langt ude beskyldning”
”Skal du skrive tilbage med det samme?”
”Er I ved at glide fra hinanden?”
Den anden besked er rar, gør dig glad, men det er den første, tankerne kredser om.
Det er der en god forklaring på, mener nogle forskere.
Vi har flere ligheder med stenaldermennesket end vi tror. Vores krop og hjerne holder vagt, og bruger tid på at scanne omgivelser og oplevelser for trusler, så vi kan flygte, gemme os eller kæmpe.
Det er som om ubehag, frygt og bekymring klistrer. Lidt ligesom det velcro, du har på dine sko. At bruge tid på nydelse og glæde var derimod en luksus for stenalderfolket. Derfor er det glædelige også i dag sværere at holde fast i. Som et stykke glat sæbe, der let smutter fra dig.
Vi kan træne vores hjerne. Vores nervesystem. Vi kan øve os i at blive bedre til at lægge mærke til de rare oplevelser. Fordybe os i en behagelig eller glædelig oplevelse, så den lagrer sig. Vi kan for eksempel øve os i at beskrive, hvordan det rare mærkes i kroppen. Det kan være en duft, en berøring, noget du ser eller en smag.
Når vi gør det mange gange, laver vi nye baner i nervesystemet. Glædesbaner. På scanninger kan man se, at der kommer flere forbindelser og flere nerveceller. Fuldstændig som når vi træner alt andet. Sprog, boldspil, muskelstyrke. Ved at gentage og fordybe os, får vi flere færdigheder inden for det område.
Og hvorfor er det så en god ide at træne at se og sanse det gode?
Det kan være en stor støtte på dage, hvor alt er lidt tungt. Som regel er der selv på den slags dage små lyspunkter. Hvis du forestiller dig, at du ser på en væg og er opmærksom på en lille revne i det øverste hjørne. Så kan du blive ved med at se på den. Bekymre dig om den bliver større. Måske bryder væggen snart sammen – eller du kommer til at skulle bruge meget tid på at reparere den.
Hvis du derimod ser efter om, der er andet end revnen, finder du måske ud af, at der har sat sig en smuk sommerfugl længere nede, som du slet ikke havde lagt mærke til. Eller at der et andet sted hænger et flot billede. På den måde kan man udvide opmærksomheden. Du opdager måske at der både er lys og mørke.
Ved at flytte din opmærksomhed kan du få et mere helt og sandt billede af, hvad der er lige nu. Måske kan du få et frirum fra bekymringstanker eller tanker, der kører i ring. Mange, der øver sig i dette, siger at de bliver bedre til at opdage noget af det, der kan bringe nydelse.
Så her er en guidning, hvor jeg beder dig om at dykke ned i en glædelig oplevelse og bruge tid på at mærke den.