MEDITATIONER FOR UNGE

Guidet meditation med

lydfil · 10 min

Lasse, Anne, Hanne og Jonathan i podcaststudio

MEDITATIONER FOR UNGE

Motivationen til at skabe denne serie er at give inspiration til unge der er nysgerrige på meditation. Serien indeholder fire meditationer med fokus på at komme ned i kroppen, at fordybe kontakten til åndedrættet, at finde mere frihed i forhold til tankerne og at udnytte den allestedsnærværende mulighed for at kultivere venlighed overfor os selv og andre.

Meditationerne er indtalt og produceret af fire medlemmer af Kontemplations team: Hanne Linde, Anne Rosenvold, Jonathan Holkenov og Lasse Dümke. Læs om arbejdsprocessen her.

I denne video fortæller Lasse og Jonathan lidt mere om baggrunden for ‘Meditationer for unge’ og guider sammen en kort meditation med fokus på kroppen, åndedrættet og lydene omkring os med et åbent nærvær.  

De fire meditationer varer alle fra fem til 15 minutter, og er linket til herunder.

Hver meditation har en kort, introducerende teoridel som efterfølges af  selve meditationen. De første gange, du lytter, vil du måske finde en støtte i at høre dem begge – og ellers går du blot direkte til lydfilen med meditationsguidningen.

De kan også høres på Spotify og på vores podcastkanal Lige fra hjertet.

LYT TIL MEDITATIONERNE HER:

Læs om processen bag ‘Meditationer for unge’:

Blog: KOM MED I MASKINRUMMET

 

Anne Rosenvold

er sociolog og psykoterapeut. Optaget af mødet mellem mennesker, naturen, bevægelse og kreativitet.
Hun har haft nærværs- og bevægelsespraksis gennem mange år og modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg. Deltager årlig i retreats.

 

Hanne Linde

er uddannet Bachelor i Medicin, fysioterapeut og mindfulness underviser og er ansat i Gentofte Kommune som konsulent i mindfulness og relationskompetencer. Her har hun udviklet forløbet: ”Bliv ven med din hjerne.” Et forløb der er målrettet elever, fagpersonale og forældre.

Hanne er også billedkunstner. Hun er tilknyttet Statens Kunstfonds huskunstnerordning og har en lang erfaring med at undervise både børn og voksne i billedkunst, nærvær og kreativitet.

Hanne er en del af teamet bag Kontemplation og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter.

Læs mere om Hanne her: hannelinde.dk

 

Jonathan Holkenov

læser sociologi på Københavns Universitet og udforsker glæder og udfordringer ved at balancere et ungdomsliv i København med besøg og retreats på Vækstcenteret og hos Kontemplation – steder, hvor hans passion for meditation får plads og næring.

Han tog sin ungdomsuddannelse på Steinerskolen og udgav i den forbindelse bogen Meditation som en del af sin afsluttende årsopgave.
Siden har han opholdt sig en måned i zen-retreat i Japan, hvor han også trænede kampsport, og har tilbragt tre studiemåneder på Vækstcenteret – en oplevelse, han deler her på bloggen.

Jonathan træner brasiliansk jiu-jitsu i Siam på Nørrebro, hvor han også underviser børneholdet.

 

Lasse Dümke

Lasse er uddannet biolog fra Aarhus Universitet. Han har gennem flere år været en del af Kontemplations kurser og retreats, først som hjælper og siden som medunderviser.

Han har beskæftiget sig med meditation og nærværstræning siden sine teenageår og har i perioder rejst og opholdt sig forskellige steder i verden. I dag bor han på Vækstcenteret i Nørre Snede.

I sit arbejde interesserer han sig for relationen mellem naturvidenskab og bevidsthedstræning og for, hvordan de to felter kan belyse hinanden.

Hans undervisning og tekster tager ofte afsæt i naturen og i erfaringer fra praksis.

Efterlad en kommentar