Transskription af den guidede meditation Neutralitet – en pause fra at ville og skulle
af Jonathan Holkenov
Jeg tager ofte mig selv i at tænke, at tro, at det med at elske mig selv, det med at spænde af, være til stede, være glad, det må vente til jeg har færdiggjort noget. Når baaare jeg lige er færdig med mine eksamener -når bare jeg lige har vundet to til tre guldmedaljer til -når jeg bare finder en kæreste -så kan jeg slappe af i nuet.
Problemet er bare, at der aldrig kommer en dag, hvor der ikke er noget, der skal ordnes. Selv når jeg er gammel og grå og gået på pension, skal der handles ind og klippes hæk og købes fødselsdagsgaver. Så hvis vi nogensinde skal have en chance for at være til stede, for at nyde vores liv, så kan det ikke vente til alt det praktiske er ordnet. Det bliver nødt til at ske inden og mens vi gør det vi nu engang skal have gjort.
Jeg tror, at man med ret stor sikkerhed kan sige, at langt de fleste af os har drømme og ambitioner, har frygt og bekymring. Det er nok en del af det at være menneske. Hvis man mærker efter, tænker over det, vil man måske opdage at rigtig store portioner af vores liv er vi enten på vej hen imod noget eller væk fra noget, metaforisk eller bogstaveligt. Og sådan skal det være -det er sådan man kommer nærmere det liv man gerne vil leve, sådan man får mad at spise, uddannelse, evner udfoldet og gode relationer. Ved at gøre, ved at ændre og forbedre. og gøren kræver selvfølgelig også planlægning, og så videre.
Men det kan også tage overhånd for os med vores tanker -jeg har ofte taget mig selv i at forsøge at planlægge de næste ti år af mit liv, eller i at være dybt nede i en spiral af bekymring som pludselig bliver til en følelse af angst. Det har for mig, og mange jeg kender, været enormt befriende at opdage, at der er en tredje mulighed end at bevæge sig hen imod noget eller væk fra noget – en måde at spænde af på det nogle buddhister omtaler som “craving” and “aversion” – på dansk for eksempel trang og modstand. For over tid at erfare, at selvom vi skal gøre, selvom nogle øjeblikke er dejlige og andre er svære, kommer der aldrig et bedre øjeblik end lige nu.
Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort. For vores frygt og vores længsler har ikke altid lyst til at blive sat på pause. Men første trin er at mærke, at den her konstante vekslen mellem uvilje og begær finder sted. Og så er det muligt, i kortestræk, at give sig selv en lille pause, og bare være med det der er, lidt mindre knyttet til planen, til bekymringen.Dette både for at være mild ved sig selv og fordi den lille pause kan føles som at komme op efter luft, eller som at finde en oase efter en lang ørkenvandring. Og så kan man vende tilbage til sin gøren med mere klarhed og overskud.