ÅNDEDRÆTTET SOM DET ER – FØRSTE STUDIE

Væren og vejrtrækning, studie #1 af 7

med Hanneli Ågotsdatter

LYDFIL · Varighed: 8 min

Hanneli

Denne første uge af Januarpraksis er en invitation til fordybelse i vejrtrækningen med Hanneli under overskriften 'Væren og vejtrækning - syv studier'.
Et studie er en på én gang kort, åben og udforskende form.
Henover de kommende syv dage føres vi på syv forskellige måder ind mod åndedrættets essens og ud mod verden som den opleves fra en forhøjet bevidsthed om vejrtrækningen.
For dig som er nyankommet til nærværstræning, kan studierne være en introduktion. For dig som har mere erfaring, kan de måske åbne nye perspektiver på det kendte.

I denne meditation, første studie, foreslår Hanneli at vi på en kærlig måde lægger vores vejrtrækning under et mikroskop og følger det 'meget tæt med opmærksomheden.'

At vi 'mærker', 'lytter til' og 'følger' hver indånding og udånding og ledsager dem med vores opmærksomhed fra deres begyndelse til deres slutning.

Ikke for at ændre dem, men tværtimod for at opdage eventuelle vurderinger, slippe dem, og tillade at en atmosfære af accept og åbent nærvær kan brede sig til åndedrættet.

LYT TIL MEDITATIONEN HER:
Hanneli

Hanneli Ågotsdatter

er cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.
Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.