AFSPÆNDING MED DET SOM ER
Guidet meditation med
Lydfil · 15 min
Det er vores erfaring – som vi tror vi deler med mange – at vores velbefindende øges når det lykkes os at spænde af.
At vi når vi er kropsligt afslappede, har mere energi, større overskud, mere psykologisk plads til os selv og andre?
At afsætte lidt tid til systematisk at spænde af – som for eksempel i denne 15 minutters meditation – kan vise sig at være noget på én gang kostbart og ganske gratis vi kan give os selv.
At følge et andet menneskes stemme når det tager os i hånden og går med os ind gennem vores indre verden, kan være en måde at få netop den næring og omsorg på vi kan have brug for i en krævende hverdag.
I denne guidning foreslår og støtter Hanneli os til at lytte til kroppens egen visdom – til at opdage hvor meget information om vores behov og muligheder vi kan få, ved det helt enkle: på en rolig og systematisk måde at spænde af og mærke efter i os selv.
For gradvist som det siges ’at ankomme kropsligt til nuet.
Instruktionen ledsages af Magnus Karlshøjs klaver – som musikalsk støtter os i at lytte og mærke ind i os selv.
Vidunderlig❤️
Så dejligt at høre! ❤️
Tusind tak, hjertelig tak for denne så enkle, fine og dybe guidning – og musikken, der smukt understøtter. Har hørt den flere gange og hver gang rører den mig og gør godt.
Fantastisk at have mulighed for at lytte fra dette praksisbibliotek, jeg er meget taknemmelig:-)
Kære Katrine – tak for at du lytter med, også for os er det en glæde at have Magnus Karlshøj med på klaver. Kontemplativt at udforske samspillet mellem musik og praksis er en dyb passion for os. Dejligt at mærke dit nærvær herinde.❤️
Også jeg sidder her i min stue og føler stor “taknemmelighed” .
Taknemmelighed i forhold til, at jeg har fundet et sted og mennesker, som har lyst til, og kan guide mig ind i bedre kontakt og større ro dybt inde i “mig”.
Min oplevelse i dag er, at selvom mit helbred medfører, at jeg ikke kan være så fysisk aktiv, som ellers er
min natur – så åbnede jeg en ny dag til livet og fællesskabet – ny læring, som betyder så meget for mig.
På Nordlyscentret i Silkeborg blev jeg bekendt med Bob Moores filosofi, og sådan er livet – det ene fører
til noget nyt, såfremt man tager imod.
Tak Hanneli for denne gave og tak også for at dette bibliotek står åbent.
Kære Mona – tak for din bevægende og hjertelige tilbagemelding. Det varmer vores hjerter at læse. Praksisbiblioteket er et hjertebarn for os, det føles betydningsfuldt at praksis er tilgængelig for mennesker, ligeligt, så dine ord er meget betydningsfulde for os.❤️🙏🏻
Tusind tak for en dejlig meditation, som i dag fik mig i kontakt med mig, Moderjord og følelsen af forbundethed og altid at være “båret”, elsket og passet på. Selv når jeg er faldet, så er jeg båret og måske endda endnu tættere på Moderjord/det der er større end os alle/den uendelige kærlighedskilde.
Det hele blev forstærket af at min meditation foregik inde i en lysning i en skov, så lyden af fuglene, musikken og Hannelis skønne guidning blev ét. Det var en meget smuk og rørende oplevelse. Tak for at give mig muligheden via jeres deling af forskellige praksis/meditationer på jeres hjemmeside.
TAK FOR JER OG DET I ER 🙏🏻❤️🙏🏻
Kære Hanne
Tak for din hjertelige hilsen – vi synes vi får lov et øjeblik at være med dig i lysningen.
Vi tager dine opmuntrende ord med os i vores videre arbejde med Praksisbiblioteket.
Mange sommerhilsner
Kontemplations team