Indre kontemplative øvelser som meditation og yoga hverken kan eller skal erstatte et udadvendt engagement i vores omverden.

Dette kan det være særlig vigtigt at minde os selv og hinanden om i forbindelse med en øvelse som denne der primært ser indad, ind mod vores eget bidrag til frygt og angst. Ind mod det der her kaldes ’vores indre angstfabrik’.

Netop skellet mellem frygt og angst er her betydningsfuldt, og noget Peter gør rede for her: Frygt kan have en vis sund fornuft, ja endda en klogskab, som eksempelvis frygt for trafikken. Frygt for noget som rent faktisk kan være eller er farligt.

Frygt for følgerne af den på fossile brændstoffer baserede løbske økonomi er faktuel.

Frygt for de internationale konfliktsituationer er det.

Disse områder er, ligesom trafikken, uden sammenligning i øvrigt, noget der kræver ydre handling.

Men ydre handling er ikke nok, hverken i trafikken eller i forhold til klimaet og ulige fordeling af de globale ressourcer.

Hvis vi ikke samtidigt ser ind de irrationale dele af vores frygt, de dele som ikke hviler på emotionelt rolige afvejninger af situationer, hvis vi ikke ser derind, kan vores ydre handlinger risikere at blive forvirrede, futile. Eller direkte forfejlede.

Bag den irrationelle del af vores frygt ligger angsten – ja den er angsten.

Om at finde modet til at se ind i mørket, uden at miste kontakten til lyset, til tilliden, til os selv og andre, og uden at miste så meget som en gnist af vores udadvendte engagement, i politik, i venner, i verden, om det handler denne meditation.