AT KOMME HJEM

med Hanneli Ågotsdatter og Torben Westergaard

VIDEO / LYDFIL · Varighed: 12 min

Ordet ’hjem’ har en dyb betydning.
Det betegner både et sted, et forhold og en atmosfære.
Stedet er fastlagt. Det er her vi bor.
Forholdet til stedet handler om tilhør. Her hører jeg til.
Atmosfæren har med følelsesmæssig varme at gøre, med tryghed, med næring, fysisk og psykisk.

Lykkelig den som hører hjemme et sted. Det menneske som ikke har et hjem, er nødstedt, er hjemløs. Måske en flygtning.

Vi lever i en privilegeret del af verden. Langt de fleste af os har et hjem.
Dog ikke altid. Så godt som alle kommer vi før eller siden i en situation hvor vi skal flytte. Hvor vi er i en overgangssituation, måske på vej til en anden by eller et andet land, på vej ud af et forhold eller ind i et andet, og i overgangen kan vi i et kortere eller længere stræk føle os hjemløse.
Selv en så tilsyneladende enkel bevægelse som at rykke sine teltpæle op og flytte fra én bolig til en anden, kan være en meget sårbar situation. For i en tid har man trukket sin rod fri af jorden, i en tid er man uden rodfæste - indtil man forhåbentlig synker til ro et nyt sted.

Meditation tager hjemløsheden alvorlig. Den ydre hjemløshed og den indre. For man kan være hjemløs i sig selv på trods af man har en fysisk bolig.
Når vi vifter foran et menneskes ansigt og, halvt i spøg, råber: ’Er der nogen hjemme?’, peger vi på at man kan have forladt sit eget indre og være gået hjemmefra og ind i distraktion eller bortvendthed. Være faldet i staver. ’Han var ikke hjemme’, siger vi, ’hun var fraværende’. Eller ’tabt for omverdenen’.
Dette er dagligdags eksempler på at vores daglige tale véd om at det menneske som ikke er til stede i nu’et, har forladt sig selv. Har forladt os andre. At den pågældende for et kortere eller længere tidsrum ikke er at finde i det tilstedevær hvor der er næring og kontakt.

Hvordan kommer vi tilbage til nuet? Hvordan vender vi fra fortabtheden, fra at have forladt os selv, tilbage til vores indre hjem? Til nærværets kostbarhed?
Det gør vi med den fokuserede opmærksomhed.
Hanneli og Torben viser i denne meditation hvordan netop vores opmærksomhed kan forvandles til det transportmiddel som fører os fra distraktion og bortvendthed fra os selv og tilbage til vores indre hjem. Og kan rodfæste os der, ’forankre os’ som det siges i instruktionen.

Hanneli anviser en vej som i denne meditation er bevidstgørelsen af kroppen og åndedrættet. Kroppen er vores indre nærværs fysiske rum, vores indre hjem.
Ved at rette opmærksomheden mod kroppen, retter vi med det samme næsen hjemad.
Ved at mærke åndedrættet, træder vi indenfor døren.

Torbens bas udvider denne hjemfølelse. Hvor meditationens instruktioner peger på den personlige krop og den personlige vejrtrækning, åbner Torben en musikalsk vidde som tydeliggør at når vi kommer hjem til os selv, når vi forankrer vores væren i krop og åndedræt, kan vi så meget bedre åbne os ud mod verden.
Kan vi, som Hanneli siger, bringe vores indre hjemfølelse med ud i verden.

 

Videoen er optaget i naturen omkring Limfjorden.

HØR MEDITATIONEN SOM LYDFIL HER: