DEN ÅNDENDE KROP

med Peter Høeg

LYDFIL · Varighed: 14 min

Peter Hoeeg

Man kan undertiden mene at halvdelen af al indre træning er forfinelsen og fordybelsen af kropsbevidstheden.
Kroppen og dens processer er både et taknemmeligt grundlag for nærværs- og hjertepraksis og en pool af instinktiv visdom.

Helt praktisk og ligetil er vores åndedræt uløseligt forbundet med blodets kredsløb.
Både fysiologisk og fænomenologisk, oplevelsesmæssigt.
’Du kan,’ som Peter siger i denne meditation, ’når du giver plads til din vejrtrækning, næsten ikke undgå at mærke dit hjerteslag.’

’Blod’, sagde Rudolf Steiner, ’er en særdeles spirituel væske.’
Og blodet er i alle de store spirituelle traditioner, ligesom åndedrættet, et symbol på selve livsprincippets fysiske form.

Det er denne sameksistens mellem åndedræt og kredsløb som denne meditation bygger videre på og kalder ’den røde og den hvide proces.’
Instruktionen følger blodets vej fra hjertet til dets iltning i lungerne, derfra tilbage til hjertet og ud til alle dele af kroppen.
Derfra kan vi udvide bevidstheden og minde os selv om vores blods sammenhæng med den ydre verdens væsker. Og indåndingsluftens forbindelse med lufthavet omkring os.

Et yderligere trin udad er det nu at huske på, og forestille sig, hvordan vi videre er direkte forbundet med biosfæren. Hvordan vinden strømmer ind og ud af vores lunger – og hvordan havet og floderne flyder i vores årer.

Denne direkte forbindelse mellem det rent fysisk er helt nær på os, og det der er langt væk, peger på vores krops samhørighed med vores stoflige omverden. Og derfra mod vores sammenhæng med alt levende -

Peter Høeg

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ 'Empati – det der holder verden sammen‘. 

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.