Psykofysisk balance spiller en afgørende rolle i træning af nærvær og hjertelighed.
Som hovedregel kan man ikke vokse, menneskeligt og spirituelt, fra ekstremer. Derfor peger de store visdomstraditioner på det grækerne kaldte ’den gyldne middelvej’.
Når den er gylden, er det ikke fordi den frygter ekstremerne – eller mener vi kan undgå dem. Men fordi kvaliteter som meningsfylde, frihed, medfølelse og vågenhed bedst nås når vi har kontakt til, og afbalancerer yderligheder: Vågne kan vi bedst når der er ligevægt mellem hjerte og klarhed, mellem krop og sind, mellem mandligt og kvindeligt, mellem lys og mørke.

To afgørende aspekter af indre ligevægt er: Centrering og grounding.
Hvor ’centrering’ drejer sig om hvorvidt vi har kontakt med dybere aspekter af os selv, dér peger det engelske ord grounding specifikt på muligheden for at håndtere vores energi ved oplevelsesmæssigt at forbinde den med noget større uden for os.
I filosofisk fagsprog – hvorfra vi har hentet betegnelsen – karakteriserer grounding et forhold mellem noget helt grundlæggende og noget andet, som i vores tilfælde altid er en person.
Et menneske er groundet, siger vi, når den pågældende er så godt forankret i omverdenens fysiske aspekter, for eksempel sin krop, at den pågældende kan regulere sin energi ved, hvis den bliver for høj, at lede den bort, eksempelvis ned i jorden.

I denne øvelse, ’Det groundende åndedræt’, som Martin anbefaler vi udfører siddende eller stående, etableres groundingen, først med føddernes kontakt med gulvet. Derefter beskrives det hvordan vi, ved at føre opmærksomheden til en række punkter og kropsområder, ved hjælp af åndedrættet kan nå frem til at forbinde os med jorden under os.
’Jordforbindelse’ er et godt og umystisk dansk ord for grounding. Ordet jordforbindelse peger på hvordan mange af de basale sammenhænge mellem bevidsthed og omverden som vi træner i meditation, allerede ligger som parat erfaring i sproget.
Martins instruktioner handler i denne meditation alle om at forbinde sig netop med jorden. Ved at visualisere en farve – rød – og med åndedrættet sende den oppefra og ned mod jorden, kan man åbne for en oplevelse af at kunne læne sig ind i jordklodens soliditet.

Farven rød er den mest langbølgede af regnbuefarverne.
Historisk er den forbundet med liv, med vitalitet, med tilværelsens grundlæggende kræfter. Det er blodets og seksualitetens farve.
Rød er, siger de spirituelle traditioner, den farve der spontant sanses når ens kontakt til bunden af kroppen skærpes.
Det er den farve som stråler mest i dagslys.
Derfor er rød også den internationale advarselsfarve.
Og kunstnere har altid været fascineret af den:
’Jeg har brændt mig på farven rød’, skrev maleren og digteren Klaus Bundgaard.