I denne meditation inviterer Martin os med udenfor. Hvor han lægger et mikroskop ned over det at gå langsomt, roligt, afspændt og med nærvær.

At gå er den mest almindelige menneskelig bevægelsesform. Og på mange måder vel den vigtigste. Fordi den hver dag og hele tiden er nødvendig når vi skal fra sted til sted. Fordi den, som Martin foreslår vi mærker, kan være fuld af nydelse. Og fordi den er et fundamentalt billede af vores bevægelse gennem livet.

Derfor er der så mange tankevækkende citater om at gå. Vi citerer her et par af dem efter hukommelsen:
Thomas Jefferson, en af den amerikanske uafhængighedserklærings vise fædre, sagde, cirka, at ‘Det at gå er den bedste form for træning der findes – vænd dig til at gå langt!’
Kirkegaard – som havde meget at kæmpe med både inden i og uden for sig selv, skriver i dagbøgerne ‘Når bare man går så går det.’
Den taoistiske oplyste Lao Tsu, har efter sigende sagt at ‘Husk at en rejse på tusind mil begynder med det første trin.’

Og Helen Keller – der blev blind og døv som halvandenårig af skarlagensfeber, endte med at blive forfatter og spirituelt søgende og at rejste verden rundt og hjalp mennesker, har denne smukke quote: ‘At gå med en ven igennem mørket er bedre end at gå alene i lyset.’

‘Martin tager os her med på en nærværstur. Her bliver det at gå til en undersøgende praksis hvor vi får hjælp og lov at dvæle ved hvert skridt. Og vejledning i mens vi går at lade nærværet brede sig til hele kroppen.

På denne måde kan gående meditation blive en dør gennem hvilken vi kan føre vores meditative nærvær fra puden ud i verden.
Og den kan være en fuldgyldig praksis i sig selv.

Foto: Tue Martin Jakobsen
Layout: Mikkel Strandbygaard