Normalt forsøger vi at holde os vågne under en kropsscanning. Denne guidning derimod forsøger at støtte os i at falde i søvn.  

Peter fortæller at de i hans familie  havde en fast falde-i søvn-hilsen: ‘Godrolig nat’. Ordene og musikken har her fra begyndelsen kurs mod netop dette: en god og rolig nats søvn. Mod søvnens helende, genopbyggende og livsbekræftende hvile.  

Peter begynder med at foreslå at vi viser omhu for nattens fysiske omgivelser, for sengetøjet, for dynen, for selve sengen. Derefter kommer Torbens bas ind med et blidt gentaget og stilfærdigt varieret tema, som en lavmælt nynnet godnatsang. Vi bliver støttet i at tage afsked med dagen der er gået, med dens lys og dens mørke, for at vende os indad mod søvnen, mod hjertet som er det sted vi alle falder i søvn fra.  

Herefter bevæger instruktionerne og musikken sig gennem kroppen, gradvist langsommere, stadig mere stille, som for med så lidt indblanding som mulig at ledsage os ind mod den dør hvor vi giver slip og glider ind i søvnen.