At følge en guidning kan minde om at følge en naturvejleder ud i den ydre natur. Oftest er det helt tilstrækkelig med én af Danmarks rent ud sagt vidunderlige naturvejledere til at åbne et landskab.

På samme måde er det ofte rigeligt – og enklest – med én underviser til at tage os nogle skridt ind mod vores indre natur.

 

Når vi alligevel i Kontemplation én  gang eller to om året gør anderledes, sætter os sammen og indtaler en guidning i fællesskab, er det fordi vi gerne vil vise at et projekt som Januarpraksis er holdarbejde. Vi vil gerne have dig som lytter til at sidde sammen med os i kredsen på gården Landro ud til Limfjorden og tage del i vores venskab og vores optagethed af om det kan lykkes os at formidle bare lidt af den glæde det er at kunne dele en meditativ praksis og et kreativt arbejdsfællesskab.

 

Og så er det også lidt for vores egen skyld. At instruere på skift som vi gør her, er som at synge sammen. Eller måske snarere som at improvisere musik på skift. 

For bortset fra årets tema, Jord, har vi ikke aftalt noget. Hverken rækkefølgen mellem os eller indholdet. Hvad hver enkelt siger bliver til i nuet. I en lytten til de andre. 

Og, hvor mærkeligt det end kan lyde, i en lytten til dig. 

For der er noget ved meditation, også når man som her guider uden at vide nøjagtig hvem man taler til, og vidende at det indtalte først vil blive hørt nogle uger ude i fremtiden, som føles som om det overskrider tid og rum. Som om du var der mens vi på skift satte os foran mikrofonen, som om det netop var dig vi talte til.

 

Hvis du lytter til denne nyårs-meditation nu, så vil den følelse vise sig at have været sand: Du var med os, det var lige netop dig vi talte til.