I denne meditation vil Britta guide os ind mod os selv og jorden, som vi bebor.

Meditationen er ment som et støtte til at forbinde os med jorden.
Jordens planter.
Jordens natur.
Jordens mennesker.

Den realitet, at vi sidder og ånder på jorden, kan være svært at sanse og svært at huske i vores dagligdag. I denne meditation inviteres du til at mærke jorden.

Jorden som underlag.

Jorden som det sted, hvor vi dyrker vores grøntsager.
Vores mad.
Du bydes ind i Brittas urtehave, hvor du får lov at låne billeder af grønne grønkålsplanter med frost på bladene. Den grønne farve, som er så vigtig for alt liv på jorden.

Britta minder os om, at jorden har sin egen cyklus.
Hun tilbyder et syn på jordens ressourcer, som hun gennem en fortælling om en ældre landmand peger på, hvor taknemmelig vi kan være for at få lov at låne jorden, mens vi er på vores livs gennemrejse.

I meditationen reciterer Britta et vers fra en sang som står i den danske Højskolesangbog.
Mens du lytter, kan du eventuelt forestille dig et menneske, som du kender eller har kendt og som du er taknemmelig for at have møde på din livsrejse.

Recitationen akkompagneres musikalsk af klaver og guitar af den ældre landmands oldebørn, der nu får lov at låne den jord, som han har måtte forlade.

Verset som reciteres gengives her:

’Du gav mig, o Herre en lod af din Jord,
Som jeg nu min egen må kalde.
Du gav mig et dagværk og brød til mit bord.
Her lever jeg trygt på dit mægtige ord,
der taler til mig som til alle.
her bygtes mit bo,
her nyder jeg ro
Og kan dig med glæde påkalde.’