Martin har taget os med ud til vandet.
Under stemmen på denne øvelse hører vi hele tiden bølgerne der når stranden, knækker, brydes, skummer, fanger gruset i strandkanten og trækker sig tilbage.
Bølgelyden er på én gang altid den samme og hele tiden naturligt varieret, gennemstrømmet af naturens og verdens iboende kreativitet.
Vi bærer, siger Martin, naturen med os. Dens billeder lever i os.
Som forberedelse til meditation – eller som en kontemplation i sig selv – kan vi kalde på de billeder.
Vi kan, siger Martin, ’lade vidden smitte.’
Vi kan huske på det sollys vi har et sted inden i os, måske i hjertet.
Vi kan i vores egen bevidsthed finde himlens blå vidde.
Når vi som her får inspiration til på én gang at forbinde os med den natur der er inde i os og omkring os (hvad enten den er her lige nu, eller vi forestiller os den), er det som om alle mentale spørgsmål om vores forhold til naturen fordamper.
Spørgsmålet om hvorvidt vores forhold til den er tillært, om der overhovedet kan siges at eksistere uberørt natur, alt det forsvinder. Som skyer for solen. Hvor solen er en selvindlysende oplevelse af: Ja! Vi er selv natur!
Det var en meget smuk og givende vandring, som også fik een tilbage til minderne om egne møder med naturens værdi.
Også lydene – ikke mindst bølgernes skvulp og havets liv har en dragende kraft.
Specielt når man ikke længere har førlighed til, at gå i sandet.
Tak til Martin
Ofte tidlig om morgenen, mens det er mørkt ute, går jeg inn i naturens univers sammen med Martin – jeg er der også; ute ved havet med lyder, lukter – og min egen tilstedeværelse. Tusen takk Martin.
Kære Gunn-Helen – tak for de smukke ord, som glæder os meget at læse. Vi bringer dem videre til Martin – og sender mange varme hilsner nordover til dig i Norge fra os her i Danmark.❤️
En meget smuk og velgørende tilstand ved havet, tak ❤️
Kære Ellen – det glæder os at høre. Dejligt du ‘blev med’ ud til havet.❤️