SELVOMSORGSFULD BODYSCAN

Guided kropsskanning med

lydfil og video · 32 min

Der er afgørende forskel på selvoptagethed og selvomsorg.

Hvor vi i selvoptagethed har glemt omverdenen, véd vi i selvomsorg at vi etisk og spirituelt har en dobbelt opgave og mulighed: At tager vi omhyggeligt og balanceret vare på os selv, vil både vi selv og andre kunne få glæde af det.

Vi mennesker har naturlige anlæg for at et personligt overskud flyder ud mod andre som nærvær, som støtte og medfølelse. Måske som humor.

I denne kropsskanning begynder Martin derfor med at støtte opbygningen af en indre atmosfære af selvomsorg.

Som er nært forbundet med nærvær. Det er kun de dele af os selv vi kan mærke, som vi véd om, som ligger i bevidstheden, vi kan drage omsorg for.

Det gøres her blandt andet ved at der instrueres i at mærke sig selv fra hjertet. Mærke hele en selv, ens krop, åndedræt, længsler, følelser og bevidsthed.

Med dette udgangspunkt af accept af hele vores menneskelighed, bevæger guidningen sig gennem hele kroppen, del og for del.

Hele tiden hjælpes vi til at tone nærværet med nænsomhed mod os selv. Og igennem hele kropsskanningen forbindes sansningerne med hjertefølelsernes sårbarhed som er kilden til medfølelse og overskud.

Både i forhold til en selv og andre.

 

Martin Guldberg

Martin er cand.phil., sanger, manuskriptforfatter, komponist og studielektor ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Kommunikation.

Han har været chef på Den Ny Opera, og han underviser i mindfulness, sang, stemmetræning, kommunikation og arbejde med chakra- og energisystemet.

Martin er certificeret yogalærer fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA, og underviser i meditation, mindfulness og yogafilosofi på flere danske yogalæreruddannelser.

Under vejledning og med anvisninger fra Bob Moore og Jes Bertelsen har Martin praktiseret meditation og mindfulness i mere end 30 år. Han tager jævnligt på retreats.

Martin har undervist på Kontemplations kurser og retreats siden 2013.

18 Comments

  1. Ellen Ditlev on 29. august 2026 at 17:26

    Din stemme
    er som fløjl der breder sig i min krop og rejser videre i i mit hjerte mine blodårer ud i verden. jeg længtes efter ro fik ro. tak

    • Redaktionen on 1. september 2026 at 11:09

      Kære Ellen,
      Det lyder som en meget behagelig oplevelse. Tak for at dele den. Og tak for at praktisere med os.
      Hjertelige hilsner
      Jeanette/Kontemplation

  2. Ina West Larsen on 4. juni 2025 at 14:02

    Kære Martin og resten af teamet!
    Tusind tak for de mange forskellige øvelser, de mærkes rigtig godt at praktiserer!!
    Af hjertet TAK for jeres generøsitet ift. at dele alle de gode øvelser!
    De er til stor glæde for mig og sikkert mange andre!

    • Redaktionen on 4. juni 2025 at 19:50

      Kære Ina

      Tak for din venlige besked – det glæder os meget at høre, at øvelserne gør gavn.
      Det betyder noget for os at vide, at de kan bruges i praksis og bringer glæde.

      Tak fordi du følger med og tager del i praksisfællesskabet.

      De bedste hilsner
      Martin og teamet

  3. Ellen on 27. maj 2025 at 06:05

    Jeg er dybt berørt af den enkle ligefremme og kærlige tilstand jeg kommer i. Tak for det.

    • Redaktionen on 27. maj 2025 at 08:45

      Kære Ellen

      Hjertelig tak for at dele denne erfaring med os, det bringer rigtig meget glæde at læse.

      Varme hilsner fra os i Kontemplations team

  4. Lykke on 4. maj 2025 at 21:43

    Tak, hvor behageligt ❤️

    • Redaktionen on 6. maj 2025 at 14:56

      Kære Lykke. Hjertelig tak for dine ord. Det er så betydningsfuldt for os at få lov at mærke praksisfællesskabet gennem kommentarer som denne. <3

  5. Anna Ploug Isaksen on 30. april 2025 at 04:32

    Kære Martin
    Trygt og fredfyldt at blive guidet til kærlighed og omsorg af hele mig: min hele krop – samt følelser, tanker, udtryksmåder i min måde at være i verden på. At starte ud med min drøm og længsel lige nu, er et rørende, dybt og rart udgangspunkt. Af hjertet tak for hver en stund med dette.

    • Redaktionen on 6. maj 2025 at 14:58

      Kære Anna,
      Tak for at dele disse ord indefra med os. Vi sørger for at dele dem videre til Martin.
      Tak for at praktisere med os.
      Hjertelige hilsner fra os i teamet

  6. Connie Zaki on 22. april 2025 at 08:01

    Tak 🙏🏼 det føles godt

    • Redaktionen on 22. april 2025 at 09:04

      Det gør os rigtig glade at høre, Connie. Tak for at praktisere med os.
      Hjertelige hilsner fra os i teamet

  7. Samantha Soden on 13. juli 2024 at 12:53

    Tusind tak. Meget nærende og gjorde godt i min forkølelses ramte krop. 🙌🌷❣️

    • Redaktionen on 13. juli 2024 at 14:44

      Kære Samantha – smukt og glædeligt at høre at øvelsen har givet næring til den forkølelsesramte krop. Vi ønsker dig fortsat god bedring herfra. ♥️

  8. Michael Kirkeby on 27. januar 2024 at 09:15

    Rigtig dejligt! Og lærerigt. Tak

    • Redaktionen on 27. januar 2024 at 16:42

      Kære Michael, det glæder os at høre. Tak fordi du skriver det!

  9. Alice on 28. oktober 2023 at 15:48

    TAK ♥️

    • Redaktionen on 28. oktober 2023 at 22:47

      ❤️

Leave a Comment