VINTERENS HJERTE

Guidet meditation med Peter Høeg

Lydfil· 20 min

Print

I denne meditation foreslår Peter Høeg at vi sammen bevæger os ind mod vinterens hjerte.

 Vi har sikkert hver vores vinter.

Men vi deler den også, vi har også en fælles vinter.

Eller vi kan få det. I denne meditation peges der på frostens og sneens skønhed, guidningen foreslår at vi alle mærker hvordan det glitrende lag af ædelsten som frosten dækker træer og buske med, går os til hjertet med sin skønhed.

Meditative instruktioner er også altid et forsøg på at skabe fællesskab hvor der er adskillelse. At indbyde til at vi oplever sammen i stedet for hver for sig. At udpege dybden og skønheden i det nu vi kan dele.

Tag med Peter – og nogle af de poeter som har beskrevet vinteren – på en vandring ud i et landskab dækket af frost. En vandring som samtidigt peger indad på den indre skønhed.

 

Peter Høeg

er mag.art i litteraturvidenskab, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet.

Han er medstifter af foreningen Børns Livskundskab, og medforfatter til bogen‚ 'Empati – det der holder verden sammen‘. 

Han bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, indgår i Vækstcenterets faste undervisningsgruppe og er i træning hos Jes Bertelsen.

Efterlad en kommentar