BLOGCAST: Indlægget er indtalt af Morten Winkler. Lyt til bloggen her (09:18):

 

Dette indlæg sætter fokus på hvordan man aktivt træner gearskifte. Med rammesætning af gearskift-fagligheden og en række modeller og øvelser.

 

REFLEKSION ER GEARSKIFTE-NØGLEN

Begrebet gearskift er vigtigt for det praktiske arbejde med de ideer og anvisninger, som vi taler om i denne bog. Gearskift er det at bevidstgøre skift af enhver art, at vide af, hvad der sker, mens det sker. Og gearskift er således en ganske enkel metode til at blive nærværende generelt – og specifikt i forhold til skift.
En afgørende menneskelig evne er evnen til refleksion – at vide af det at vide. Med den refleksive evne løftes vi potentielt – fra levende systemers selv-organiserende proces – hvor den basale dynamik handler om overlevelse – og efterfølgende har reproduktion som mål. Vi løftes et øjeblik fri af vanen når refleksionen udvider vores bevidsthed i tid og rum og bringer os i en umiddelbar eksistentiel situation.

Gearskifte handler altså om at åbne til kroppens og nervesystemets selvorganiserende balance-regulerings-dynamik – med skiftet øve sig i at opleve og ‘se’ hvordan systemet gør hele tiden – nogle gange med mere flow og andre gange med større træghed.

Enhver øvelse der har til formål at opleve, se og bevidstgøre realiteterne eller ‘den man er lige nu’ – er i denne forståelse et gearskift.

Grundformen er at gøre kroppen – og med særligt fokus på det autonome nervesystem – til øvelsesområde. At bevidstgøre skift af enhver art – at vide af hvad der sker mens det sker – en ganske enkel metode til at blive nærværende generelt – og specifikt i forhold til skift.

 

LIVSPROCESSER

Livsprocesser orienterer sig bl.a. via forskellige former for polaritet – spænding/afspænding, tiltrækning/frastødning, lyst/ulyst, varme/kulde, lys/mørke osv. – man kunne beskrive alle disse modsætningspar som et forhold eller en dynamik mellem plus og minus.

Der findes efterhånden rigtig megen viden om livsprocesser. Der er tale om både overordnet generel viden og subtil specialiseret viden. Om det menneskelige indre og om mellemmenneskelige processer, om levende systemer, om sammenhænge og overordnede organisationsformer, om økologi og bæredygtighed. Der findes samlet set en meget omfattende mængde viden, og alt for sjældent indgår og benyttes denne viden tværfagligt i en helhedsorienteret sammenhæng.

 

KONTAKTEN TIL EN SELV

Vi kan skærpe opmærksomheden på overgange ved at bruge øvelser og træning med bevidst nærvær. At kende grundlæggende aspekter af sig selv indefra er for det enkelte menneske en disciplin i bæredygtighed – selve det at nuancere sansningen og italesættelsen af krop, følelser, tanker og relationer, sådan som de opleves indefra, opbygger evnen til at få adgang til en mere omfattende feedback fra ens eget system. Dette medvirker samtidig til, at evnen til nærvær og kontakt til omgivelserne og andre mennesker forøges. Så samlet set forbedres feedback både indefra og udefra, og over tid indarbejdes en mere grundlæggende fleksibilitet i tilpasningen og justeringen af livsprocesserne.

Gearskift handler om at kunne optimere kontakten med sig selv, med det centrale orienteringssystem, der hele tiden skanner den samlede atmosfære i de rum vi er i – med sig selv, i kontakt og i helheden.

 

MENNESKET – KROP, FØLELSER, TANKER, RELATIONER

I vores måde at være til stede i os selv i nuet, har vi hver for sig fundet nogle grundformer eller mønstre at orientere os efter inden i og derfra ud i verden. Nogle mennesker identificerer sig fx mest med deres krop. De oplever sig selv og taler om sig selv ud fra sansebegreber. Andre er meget mere identificerede med deres følelser. De oplever og beskriver deres indre tilstand med følelsesbegreber. Atter andre er så opslugte af indre dialoger og tanker og beskriver sig selv og deres verden mentalt – intellektuelt. Eller spejler sig i andre og er så ydrestyrede, at de mest oplever verden set uden for sig selv.

At være primært identificeret med en central del af sig selv er udbredt og almindeligt, og på lang sigt giver det et begrænset selvkendskab. Det giver samtidig også en begrænset udnyttelse af ens ressourcer og af feedback-mulighederne.

 

· Krop

Kropssansninger danner grundlag for hjernens rationelle beslutningsprocesser. Før ordene udfolder der sig alle former for sansninger, der er med til at forme og skabe den indre subjektive oplevelse.

(…) udførelsen af alle disse processer – emotion, følelse og bevidsthed afhænger af repræsentationer af organismen. Deres fælles kerne er kroppen.  – Antonio R. Damasio

Populært kan man kalde amygdala for krops-jeget, fordi den stadige skannende sanse-opmærksomhed i amygdala bruger alle dele af kropssystemet som vurderingsparameter. Det som Antonio Damasio har udfoldet i sine teorier om somatiske markører.

Kropsfornemmelser af enhver art er det, der henviser til de fysiske forandringer, der finder sted i kroppen og nervesystemet forud for en følelse.

 

· Følelser

Emotioner, følelser og stemninger hører til blandt de afgørende informations-flow inde i og mellem mennesker. Vi bruger emotioner til at orientere os, til at vurdere om noget er positivt eller negativt. Emotioner og følelser leder energistrømmen i bevidsthedsprocessen og tilfører de indre repræsentationer en kvalitativ dybde og værdinuancering. Følelser er helt centrale i de integrative processer, der har at gøre med forøgelse af kompleksitet og balance i ethvert system.

 

· Tanker

Tænkning indgår som et centralt element i vores informationsbearbejdning, og den foregår ofte uden for bevidstheden. – Siegel

Tankerne genereres fra krop og sansninger inde og ude og de dertil knyttede følelsesmæssige opmærksomhedsmønstre. Tankerne kommer og går som led i den selvorganiserede, implicitte ‘sanse-føle-årvågenheds-proces’, der altid foregår. Man kan ikke vælge ikke at tænke. Man kan vælge at vide af, at man tænker.

The fact that the major language area (Broca) of the human brain is also critical for imitation and contains mirror neurons offers a new view of language and cognition in general (…) Our mental processes are shaped by our bodies and by the types of perceptual and motor experiences that are the product of their movement through and interaction with the surrounding world, This view is generally called embodied cognition, and the version of this theory especially dedicated to language is known as embodied semantics. The discovery of mirror neurons has strongly reinforced this hypothesis that cognition and language are embodied. – Marco Iacoboni

 

· Relationer

I det andet menneskes ansigt møder vi vores egen væren som menneske. Det er først i det øjeblik vi erkender og anerkender hinanden gensidigt som mennesker, at vi bliver til medmennesker.  – Bauer

Når vi således perciperer en andens emotionelle eller følelsesmæssige udtryk, skabes denne tilstand automatisk inden i os på grund af spejlneuroner. (Siegel). Man har i mange år vidst, at alle pattedyr har et udviklet limbisk kredsløbssystem til at ‘læse’ andre individers indre tilstande; primater har herudover via spejlneuroner udviklet en enestående evne til at skabe en indre tilstand, der ligner andres.

Hjernen er bygget til at spejle, og netop gennem spejling – gennem simulation i vores egen hjerne af den følte oplevelse af andres sind – kan vi dybere forstå, hvad andre føler.

 

---

 

NÆSTE INDLÆG: FEMKANTEN

Dette indlæg er et bearbejdet uddrag fra bogen Social Bæredygtighed – Traumers hverdagsudtryk – og genopretning af balance. I næste indlæg ser vi på det perspektiv og træningslandskab der kaldes Femkanten, de medfødte kompetencer:

INDRE NATUR – FEMKANTEN

---

 

Michael Stubberup, cand.mag og leder af SYNerGAIA.

Medstifter og næstformand af Foreningen Børns Livskundskab. Han har 20 års erfaring som leder. Etablerede i 1999 SYNerGAIA Rehabilitering og er i dag arbejdende bestyrelsesformand. Har sideløbende stået for udvikling og efteruddannelse i SYNerGAIA Innovation. Sammen med Steen Hildebrandt har han desuden stiftet Sustainable Co-Creation. Michael er en del af Vækstcenterets faste undervisere.