BLOGCAST: Dette indlæg er indtalt af Hanne Linde. Du kan lytte til bloggen her (7:21):

 

Døden er elefanten i livsrummet, vi véd alle at vi skal dø, men de fleste af os undgår at tænke for tit på det.

Frank Ostaseski sætter stemme på døden og processen op mod den. Gennem årtier har han plejet døende, ledsaget dem til tærsklen mellem liv og død og bevidnet deres afsked med livet. For mange år siden grundlagde han The Zen Hospice Project i San Fransisco som primært varetog dødsprocesser for byens hjemløse. Da han gik på pension, etablerede han The Metta Institute, en organisation der internationalt underviser mennesker der arbejder professionelt med døende og med deres pårørende, i hvordan man bedst hjælper til og bringer nærvær, vågenhed og omsorg ind i det som for de fleste er en kompleks situation.

Med udgangspunkt i dette arbejde – måske er det mere præcist at kalde det en livsopgave – har han skrevet bogen ’The Five Invitations – Discovering What Death Can Teach Us About Living Fully’. En bog gennemsyret af medfølelse, vågen omsorg og indsigt omkring døden og den menneskelige proces hen imod den.

 

Bogen er struktureret efter dens titel, som fem invitationer:

 

1) Vent ikke.
Denne første invitation handler om at give slip på venten som en livsholdning. I al venten indgår forventning, forklarer Ostaseski. Når vi venter på et fremtidigt øjeblik, går vi samtidig glip af det nuværende. Så vent ikke. Den første invitation er til at leve nu.

 

2) Ønsk alt velkommen, skub intet bort.
Anden invitation fokuserer på muligheden for at opdage vores dybere menneskelighed. Hvor det der forener os, er langt mere omfattende end det der adskiller os. Muligheden for at finde accept af både lys og mørke, at finde hjertemodet til at være med os selv og verden som vi og den er.
Måske kan denne invitation også kaldes en praksis i frygtløs receptivitet.

 

3) Vær dig selv fuldt og helt.
For at være hel, er der behov for at inkludere, acceptere og forbinde os selv indadtil. Helhed betyder ikke perfektion. Det betyder at intet er udeladt.

 

4) Find et indre hvilested til turbulente tider.
I denne invitation gør Frank Ostaseski det klart hvor stor en hjælp det er at have en regelmæssig meditativ praksis. Frem mod døden, men også gennem livets turbulente tider. Gennem praksis fordybes kontakten til indre centrering som udpeger det rolige sted vi kan læne os ind i når det stormer.

 

5) Kultiver det ikke at vide.
Denne femte invitation handler om at finde modet til at give slip på kontrol og forudindtagne holdninger, at se livet med friske øjne, at kunne tømme sindet for at møde det der kommer, med et åbent hjerte.

 

 

Ved at adressere døden adresseres samtidigt livet. Vi har alle da vi kom til verden fået en gave som består af to dele; livet og døden. Frank Ostaseski inviterer os til at tage imod hele gaven, ikke blot den ene del. Jo mere helhed, jo mere glæde, jo mindre angst og frygt, jo mere bevidsthed og samhørighed.

Det ser ud til at være en uomgængelig sammenhæng mellem dødsbevidsthed og nærvær. En buddhistisk grundsætning er at der er to ting vi med sikkerhed véd: Det første er at vi alle på et tidspunkt skal dø. Det andet er at vi ikke véd hvornår døden indfinder sig. Des mere bevidste vi er om dette – ikke som noget tragisk eller deprimerende, men som et faktum der involverer os alle – jo mere nærvær og vågenhed tilfører vi hver dag der går.

Kan I huske John Lennons sangtekst “Life is what happens to you while you’re busy making other plans”? Den peger på netop dette – når vi er selvforglemt og travlt optaget af livets indhold, kan vi glemme at stoppe op og mærke selve livet.
Behøver det at være sådan? I følge Ostaseski har vi, blandt andet gennem disse fem invitationer, muligheden for at være levende nærværende i livet, while it is actually happening.

Frank Ostaseski fremhæver betydningen af afslutninger. Ikke blot den ultimative afslutning, men afslutninger generelt; et måltid der afsluttes, en relation, et kærlighedsforhold, en arbejdsopgave, en samtale, dagen som sådan. Måden hvorpå vi møder afslutninger, har ofte tendens til at forme hvordan derpå følgende begyndelser forløber. Ved at kultivere nærvær i livets mange afslutninger får vi ikke blot en bevidsthed om vores liv fra dag til dag, men også den bedst tænkelige forberedelse på døden, siger Ostaseski.

Vi véd at vi skal dø. Vi véd at vore nære skal dø. Hvis Frank Ostaseskis fem invitationer skulle opsummeres i én essens, så er det betydningen af at flytte denne forståelse fra hovedet og ind i hjertet.

 

Illustration: Daniel Sebastian Høeg

---

Du kan høre og se mere til Frank Ostaseski i Hanne Lindes blogindlæg Med døden som læremester.

 

 

 

 

---

Hanneli Ågotsdatter
Cand.arch., psykoterapeut og meditationslærer.
Hanneli etablerede Kontemplation i 2010 og er platformens daglige leder.
Hun er tilknyttet Center for Systems Awareness i Boston og leder den kontemplative del af centerets uddannelsesprogram.
Sammen med Martijn van Beek er hun ansvarlig for Mind&Life Europes internationale retreats for unge forskere.
Hun er en del af Foreningen Børns Livskundskab.
Hanneli er fast underviser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Hun lever i en vekselvirkning mellem familieliv, et udadvendt arbejdsliv og tilbagetrækning i længerevarende retreats.