BLOGCAST: Indlægget er indtalt af Hanne Linde. Lyt til bloggen her (07:31)

Er du, som læser dette lige nu, allerede optaget af drømme, og hvad de vil os, så kender du nok allerede Ole Vedfelts forfatterskab og måske også denne bog.

Er drømmenes verden ny for dig – er Ole Vedfelt det måske også. Uanset dit udgangspunkt vil jeg på det varmeste anbefale denne bog – Din guide til drømmenes verden – idet den på et teoretisk velfunderet grundlag indfører læseren i drømmenes univers på en let tilgængelig måde. Den giver os mulighed for at forstå elementer i vores drømme bedre og ad den vej integrere større dele af vores ubevidste potentialer i vores samlede personlighed.

Ole Vedfelt er bl.a. uddannet jungiansk psykoanalytiker og har været i træning hos meditationslærer Bob Moore i 15 år. Han har i over 50 år arbejdet professionelt med drømme, og han har integreret dette arbejde i en ny teori, kaldet Kybernetisk Psykologi. Udover Oles originale udviklingsarbejde er han samtidig en fornem og loyal forvalter af traditionen efter Carl Gustav Jung og Bob Moores forestillinger om drømme. Sammen med Lene Vedfelt stiftede han Vedfelt Instituttet for Integreret Psykoterapi og Kybernetisk Psykologi.

Bogen er delt op i tre dele. En teoretisk første del, der kort giver en oversigt over det, som Ole vurderer som de vigtigste skoler indenfor drømmetolkning og drømmeforskning. En midterste del, som kan ses som en arbejdsmodel, der kan bruges som indgange eller nøgler til at nærme sig drømmenes betydning, samt en afsluttende tredje del, der udgør et decideret drømmeleksikon, der beskriver vigtige drømmesymboler og drømmetematikker.

I denne bogomtale vil jeg dykke ned i den midterste del af bogen, hvor Ole har fundet frem til det, han kalder drømmenes ti kerneegenskaber.  Jeg vil ikke liste alle kerneegenskaber, blot fokusere på nogle få af dem for så at lade læseren selv dykke ned i bogen.

Den første kerneegenskab er, at ’drømme handler om det, der er vigtigt for os’. Det tror jeg, at vi, der har prøvet at arbejde lidt eller meget med drømme, har én eller form for erfaring med.

Ole skriver således i bogen:

’At drømme handler om det, der er vigtigt for os, er tydeligt efter alvorlige traumatiske hændelser som fx naturkatastrofer, voldelige overgreb og brandulykker. Her ved vi, at det er særdeles vigtigt at få bearbejdet de følelser og forestillinger, som kommer i kølvandet på chokket.’

Min egen tidligste erfaring med denne kerneegenskab stammer fra mit første møde med Ole. Jeg havde tilmeldt mig et kursus, hvor jeg skulle medbringe en drøm. Jeg havde ikke mange høje tanker om drømmearbejde på det tidspunkt i mit liv. Da jeg havde fortalt drømmen og modtog Oles tilbagemelding, følte jeg mig sét på en måde, jeg ikke havde oplevet før, og samtidig følte jeg mig nærmest nøgen, idet det, der var vigtigt for mig – og som jeg ikke selv havde udviklet modet til at formulere – nu blev formuleret ud fra én enkelt drøm.

Ole kommer i dette midterste afsnit i bogen med gode råd til, hvordan man begynder at huske sine drømme. Han peger på, at motivation er vigtig og, at der ofte kommer mere motivation hen ad vejen, hvis man opdager, at ens drømme er et vigtigt bidrag ind i ens liv. Han skitserer desuden, at man først og fremmest, inden man lægger sig til at sove, skal beslutte sig for at prøve at huske drømmen og gøre sig klart, hvordan man vil registrere den. Om man vil indtale på en diktafon eller skrive ned.

Dernæst husker vi bedst drømme, når vi får lov at vågne af os selv. Uden vækkeur eller andre udefrakommende elementer.

Når vi så vågner, og vi ved, at vi har drømt, men vi føler, at nu ’smuttede’ drømmen med det samme fra os, så fortæller Ole i bogen om, at det kan være gavnligt at indtage de kropspositioner, man ved, man har været i, mens man sov, idet drømmen så ofte igen kan indfinde sig og huskes.

Det fjerde kerneegenskab er, at ’drømme er prøvehandlinger på et sikkert sted’. Mange drømmehistorier er bygget episk op, og Ole viser, at man kan møde drømmen med en simpel analyse af drømmens dramatiske struktur.

Der er ofte et udgangspunkt i drømmen, hvorfra en komplikation opstår. Derefter kommer en form for kulmination, der ofte har karakter af ’point of no return’, og i udfasningen af drømmen kommer der ofte et løsningsforslag. Ikke nødvendigvis et positivt løsningsforslag. Drømmen kan lige så vel vise og kommentere på, at en løsning man i sine vågne timer havde tænkt som en god løsning på et problem, i virkeligheden er en dårlig løsning, og at man derefter må finde andre løsningsmuligheder.

Det, der gør det til prøvehandlinger på et ’sikkert sted’, er, at det, der sker i drømmen, ikke har nogen direkte konsekvens i det, vi kalder ’den virkelige verden’. Ole kommer i bogen med følgende eksempel:

Drømmeren drømmer, ’at hun er sammen med sin eks-partner og vil jage en kniv i panden på ham. Da hun gør det, forvandles kniven til en sugekop.’

Som kommentar til drømmen viser Ole drømmeren, at vreden hun har mod sin eks-partner i virkeligheden også handler om et savn og et ubevidst ønske om at få ham tilbage. Drømmen hjalp hende med at indse, at et møde med eks-partneren ville være en dårlig idé, idet sugekoppen advarede hende om, at det ville vanskeligt for hende at komme fri af ham.

Andre egenskaber i drømmenes verden, du kunne glæde dig til at læse om, er symboler, personificering, mønstergenkendelse, psykiske energilandskaber og meget andet.

Bogen kan læses fra start til slut eller bruges som opslagsværk eller begge dele. Jeg bruger til stadighed og ofte den sidste del af bogen, som er et drømmeleksikon, til at blive klogere på flere elementer i mine og andres drømme.

God læselyst!

 

---

Britta Karlshøj
er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF. Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider. Britta er med i teamet bag Kontemplation og er køkkenchef ved vores retreats. Læs mere om Britta her.