OVERLEVELSESSYSTEMET i MENNESKET

af Michael Stubberup | | 2. april 2022

xavier-mouton-photographie-MRWHSKimBJk-unsplash

BLOGCAST: Indlægget er indtalt af Morten Winkler. Lyt til bloggen her (04:46):

 

Langt tilbage i evolutionshistorien udviklede vi os som sociale væsener. Meget af det, der styrer vore hjerner i dag, er baseret på neurale cirkulationer, som handler om at indgå i og forstå andre mennesker i gruppesammenhænge, i sociale processer. Det er bl.a. disse hjerneprocesser, der er aktive tidligt i livet i omsorgsperson-barn-relationen. Daniel Stern beskriver, hvorledes der er tre tilstande, som er af stor betydning for den tidlige intersubjektive relatering. Det er evnen til at indgå i et fælles opmærksomheds-felt, oplevelsen af at have fælles intentioner, samt det at kunne deltage i andres affektive tilstande. Disse tre samlet under ét skaber integration og sammenhæng – det der i komplekse systemer er defineret som harmoni.
I evolutionen har det haft overlevelsesværdi at kunne reagere hurtigt på mulige farer. De dyr og mennesker, som hurtigst formåede at skjule sig, flygte eller om nødvendigt kæmpe sig fri, overlevede længst. I mennesker spiller det limbiske system og det autonome nervesystem en hovedrolle i de neurologiske processer, der udfolder sig omkring den stadige overvågning af mulige farer – og samme områder spiller en hovedrolle i forbindelse med traumer.

 

OVERLEVELSESSYSTEMET I MENNESKET

De grundlæggende processer knyttet til kroppen og det autonome nervesystem, som for eksempel åndedrættet og hjertet, forløber af sig selv – de er selvorganiserende. Når man ønsker at forstå og skabe sprog omkring dette, er det nødvendigt at sætte disse selvorganiserende processer eksplicit på dagsordenen. Det er på sin vis det, der foregår i mindfulness, afspænding, yoga og mange andre indre træningssystemer.

De to grene af det autonome nervesystem kaldes: sympaticus og parasympaticus.

1) Sympaticus styrer og kontrollerer alle former for mobilisering af energi – fx aktiveringen i respons på trusler og andre former for høj energiaktivering, som bl.a. sker gennem opspeedning af hjerterytmen – sympaticus aktiveres ved hver indånding.

2) Parasympaticus regulerer alle former for afspænding fx afslapning, tillidsfuld kontakt, søvn og fordøjelse som bl.a sker via dæmpning af hjerterytmen – parasympaticus aktiveres ved hver udånding.

 

Homeostasis ensures that life is regulated within a range that is not just compatible with survival but also conducive to flourishing, to a projection of life into the future of an organism or a species.

– Antonio Damasio

HOMEOSTASE

Det autonome nervesystem er et omfattende system, hvis hovedfunktion er at understøtte kroppens indre balancesystem. Det er samtidig en del af overlevelsessystemet – det automatiske overvågningssystem der – uden ophør – skanner om der er noget urovækkende på vej. Det autonome nervesystem er det neurofysiologiske grundlag for at sanse overhovedet.
Evolutionshistorisk er vores nervesystem opbygget således, at det hele tiden i en rolig og jævn rytme sanser og skanner indefra og ud og udefra og ind. Det autonome nervesystems to grene, sympaticus og parasympaticus, koordinerer hjerterytmen i en jævn variation – sympaticus forøger hjerterytmen, årvågenhed, mens parasympaticus sænker hjerterytmen og sørger for afspænding og regeneration. Denne stadige ud-ind-og-ind-ud rytme er koor-dineret med det at mærke kroppen og via sanserne den ydre verden. Det er som et pendul eller som en åbne-lukke mekanisme, der hele tiden veksler mellem at være klar til handling, og derefter hviler, og hele tiden skifter mellem at sanse omgivelserne og at sanse sig selv. Denne stadige organiske opmærksomme lytten er en central del i det feedbacksystem, som siden tidernes morgen har sikret overlevelse og bæredygtighed. Nervesystemet handler i et og alt – lige som åndedrættet – om at forbinde det indre og det ydre.

 

I næste indlæg, der udkommer om en uge, taler Michael om nogle af de grundlæggende processer i overlevelsessystemet med særlig fokus på det autonome nervesystem og den polyvagale teori.

Dette indlæg er et uddrag fra bogen Social Bæredygtighed – Traumers hverdagsudtryk – og genopretning af balance, bearbejdet og tilrettelagt for Kontemplations blog.

 

Illustration: Ninni Sødahl/ Foto: Xavier Mouton/Unsplash


 

Michael Stubberup, cand.mag og leder af SYNerGAIA.

Medstifter af og næstformand i Foreningen Børns Livskundskab. Han har 20 års erfaring som leder. Etablerede i 1999 SYNerGAIA Rehabilitering og er i dag arbejdende bestyrelsesformand. Har sideløbende stået for udvikling og efteruddannelse i SYNerGAIA Innovation. Sammen med Steen Hildebrandt har han desuden stiftet Sustainable Co-Creation. Michael er en del af Vækstcenterets faste undervisere.