RAMEN – JAPANSK NUDELSUPPE
af Britta Karlshøj | SMAG | 23. oktober 2022
Ramen er en form for suppe lavet med japanske nudler.
Suppen kan varieres i det uendelige lige efter din smag, humør og ønsker. Det, der dog er afgørende for en god ramen, er at vælge nudler er høj kvalitet og lave suppen af gode råvarer. Jeg foretrækker risnudler lavet af brune ris, de har en fyldig smag og tilfører en tyngde til suppen som, jeg oplever, klæder den. Suppen laver jeg på ingefær, tamari, en smagfuld grøntsagsbouillon og miso. Jeg tilfører grøntsager efter humør.
I denne opskrift foreslår jeg kantareller, små tern af gulerod og fintsnittet forårsløg.
Nogle gange serverer jeg ramen som her i høje glas andre gange i smukke skåle.
Til 4 personer skal du bruge:
250 g ramennudler
1-2 finthakket gulerod
100 g kantereller
4 forårsløg
Til suppen desuden:
1 liter grøntsagbouillon
ca. 5 cm fintrevet ingefær
4 spsk. tamari
4 tsk. miso
Sådan gør du:
Hak gulerødder og forårsløg fint og orden kantarellerne, så de er spiseklar.
Kog nudlerne efter posens anvisning.
Lav nu din suppe klar af ingefær, tamari og miso som tilføres grøntsagsbouillonen.
Fordel i 4 høje glas eller smukke skåle de færdigkogte nudler, gulerødder, forårsløg og kantereller.
Hæld 2,5 dl suppe over hver servering.
Voila din ramen er klar til at blive nydt.
Britta Karlshøj
er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet.
Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en særlig interesse for drømmearbejde i den terapeutiske proces.
Britta har desuden en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider.
Britta er med i teamet bag Kontemplation og er underviser på Kontemplations platform. Desuden er Britta køkkenchef ved vores retreats.