MØDET MED BOB MOORE: AT ÅBNE FOR KÆRLIGHED

af Martin Guldberg | PRAXIS | 8. juli 2019

BLOGCAST: Indlægget er indtalt af Hanne Linde. Lyt til bloggen her (05:12):

”It takes courage to be a full human being”
(Morris West: The Shoes of the Fisherman)

Mødet med læreren og healeren Bob Moore.

Det første, der kommer op, når jeg tænker på Bob Moore, er følelsen af taknemmelighed!
Jeg mødte ham lige omkring 1990, hvor jeg havde været på besøg hos min ven Lau Laursen i Ringkøbing. Jeg havde hørt om Bob Moore og om de åbne healingaftner om torsdagen. På sådan en åben aften mødte jeg ham første gang.

Den irske healer og meditationslærer Bob Moore, født i 1928, boede og underviste i Danmark fra 1974 til sin død i 2008. Han har haft afgørende betydning for udviklingen af en moderne, dogmefri spiritualitet i Skandinavien. I 2018 udkom bogen Ringe i vandet, redigeret af Anette Ikast, som er en antologi om Bob Moores undervisning skrevet af en række af hans elever. Herfra stammer dette blogindlæg af Martin Guldberg. Denne uge bringer vi hans bidrag til bogen opdelt i seks blogindlæg. Martin fulgte Bobs undervisning i en lang årrække, og fortæller i disse seks blogindlæg om denne undervisning, og mødets, afgørende betydning for hans faglige og personlige udvikling.

Jeg havde haft nogle drømme om Bob Moore, og de lignede hinanden i strukturen. Det handlede om, at jeg kom til Bob, og så snart jeg så ham, så faldt jeg. Altså jeg sank sammen, og han greb mig. Og hver gang brast jeg i gråd. Det var essensen af de her drømme. Jeg vidste ikke, hvad det gik ud på. Der var også noget med musik i drømmene, så jeg tænkte, at det nok var noget med det kreative, men efterhånden som jeg havde haft drømme af den her type flere gange, tænkte jeg: OK, der er et eller andet dér. Nu vi jeg altså se, hvad det er for en mand, som bliver ved med at dukke op i mine drømme. Jeg søgte på et kursus i 1989-90, men det var overtegnet, og jeg kom så først på året efter i New Friends Group.

Jeg havde allerede i 1982 mødt Jes Bertelsen og fulgte hans undervisning. Det fortsatte jeg med, samtidig med at jeg fulgte Bobs undervisning. Jes havde jo været elev hos Bob, og det hang fint sammen for mig.
Jeg er religiøst opdraget, så man kan sige, at jeg var blevet introduceret til det spirituelle i en kristen forståelse fra barnsben. Men fra 12-13 års alderen begyndte jeg af egen drift at opsøge forskellige andre tilgange, som f.eks. taoisme, yoga, og meditation, og da jeg var 20 år kom jeg så på kursus hos Jes og arbejdede fra da af med selvudvikling.

Jeg deltog i kurser hos Bob, indtil han stoppede med at undervise. Jeg skulle have været på kursus i januar 2000, men det blev aflyst.

Min personlige tilgang.

Da jeg begyndte hos Bob, var jeg slet ikke bevidst om, hvor høj en grad af lukkethed der var hos mig. Og jeg var heller ikke bevidst om, at der var meget, jeg ikke havde kontakt med i mig selv.
Jeg var overraskende berørt af mødet med Bob på de første kurser, jeg deltog i. Den følelsesmæssige berørthed blev større og støre, som årene gik. Ofte blev jeg, når jeg sad derhjemme og lavede øvelser eller ”practices” eller blot tænkte på Bob, overvældet af taknemmelighed. Tårerne strømmede. Igen og igen var der ligesom noget, der smeltede i mig i kontakten med ham.

Jeg lavede jævnligt de øvelser og meditationer, som han gav, og de førte i sig selv til en selverkendelsesproces. Livet som sådan, og kontakten med og inspirationen fra Jes, førte også til større selverkendelse.

Jeg tror, min proces handlede om at lære følelser at kende og overhovedet at blive bekendt med, hvor meget jeg var på afstand af mig selv, at se de mange steder, hvor jeg var uklar eller måske endda løj for mig selv og prøvede at holde en facade. Endvidere handlede den om at få øje på i hvor høj grad – det var noget Bob påpegede – jeg stadig ledte efter kærlighed.
Så for mig blev det et vendepunkt at møde Bob. Der var noget i mig, som langsomt smeltede. Langsomt kom jeg mere og mere i kontakt med hjertet, hvis jeg kan bruge det poetiske billede. Og ikke mindst holdt han mig fast på det med at synge. Jeg var lige begyndt på sangstudiet på konservatoriet, da jeg startede hos ham, men jeg tænkte igen og igen: Det er jo vanvittigt, det her. At begynde så sent og skulle til at lære det hele fra bunden. Jeg havde ikke sunget klassisk for alvor før, så jeg tænkte ofte: Nej, nu stopper jeg altså. Nu må jeg finde på noget andet. Og Bob blev ved med at sige: ”You know, this singing of yours, it is very good for you.” Så jeg tænkte hver gang, jeg havde været hos ham: ”Nå, men så bliver jeg ved lidt endnu.” Og jeg må sige, at det kom der noget godt ud af. Det er jeg virkelig glad for.

Martin Guldberg er født i 1962 i Esbjerg. Han er sanger, manuskriptforfatter, komponist og sangpædagog. Martin er cand. phil. i Musikvidenskab og har herudover Musikpædagogisk Diplomeksamen i klassisk sang med en tillægseksamen i rytmisk sang og rytmisk sangpædagogik. Siden 2007 fastansat på Aarhus Universitet (studielektor på Musikvidenskab). Uddannet yogalærer. Martin er en del af Kontemplations team. Han er fastboende på Vækstcenteret i Nørre Snede. Læs mere om Martin HER.

Blogserien om den irske healer og lærer Bob Moore er hentet fra bogen ‘Ringe i Vandet‘. Teksten er forkortet/redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog.

Læs – eller lyt med til – alle seks afsnit af Martin Guldbergs serie om Bob Moore her: