OM INDRE OG YDRE BÆREDYGTIGHEDSMÅL

- en samtale med Steen Hildebrandt

af Charlotte Toft | | 25. maj 2024

Hildebrandt_indreogydre

Professor emeritus og ledelsesrådgiver Steen Hildebrandt og Charlotte Toft fra Kontemplations team har talt sammen om blandt andet verdens tilstand, ydre og indre bæredygtighedsmål, veje til forandring, spiritualitet, om dét at lytte og ydre og indre bæredygtighedsmål.

 

Du kan lytte til samtalen ‘Om indre og ydre bæredygtighedsmål’ som blogcast her:

 

 

Steen Hildebrandt! I dag taler vi om bæredygtighed, og anledningen er Kontemplations nye undervisningsforløb ’Indre praksis og arbejdsliv’, hvor vi er så heldige at have dig med som underviser. Du er professor emeritus og mangeårig ledelsesrådgiver. Og jeg er rigtig glad for, at jeg har fået mulighed  for at interviewe dig omkring bæredygtighed, hvor noget af det, vi skal tale om, er ydre og indrebæredygtighedsmål.

Når talen falder på ydre bæredygtighedsmål, så kommer vi i dag automatisk til at tænke på FN’s 17 verdensmål, og på den måde de er blevet udbredte. Op på at du om nogen været med til at sætte dem på dagsordenen i Danmark – vil det ikke være en overdrivelse at sige. Jeg har et par gange også været så heldig at høre dig tale om de 17 verdensmål, og det, der har slået mig,  er, at der i dine oplæg altid har været en tråd ind i det levede liv eller arbejdslivet. Du har hele tiden, synes jeg, taget verdensmålene ind i det daglige liv og gjort dem handlingsbare. Til at arbejde med. Er det rigtigt forstået, at der har været et sådan ønske?

“Ja, det har der været, synes jeg. Men det er jo rigtigt, at når man tager verdensmålene og også meget af bæredygtighedsdebatten i al almindelighed, så er der tale om ydre fænomener. Ligestilling, uddannelse, energi, vand og biodiversitet. Det er de ydre fænomener, vi fokuserer på, og det er jo fuldstændig forståeligt, fordi det er derude, enten problemerne eller problemernes løsning manifesterer sig. Men så kommer der jo nødvendigvis et tidspunkt, og det er måske det, som jeg også lidt har tænkt på, når jeg hele tiden har argumenteret for eller sagt, at det handler også om det praktiske… Men der kommer jo et tidspunkt, hvor nogen må sige, at alt dette ikke kommer af sig selv. Det kommer ud af noget, der sker inde i mennesker. Menneskers følelser, menneskers begrebsverden, menneskers indsigter, menneskers evne til at kommunikere og arbejde sammen.

Og så pludselig kommer der en bevægelse, som taler om indre bæredygtighedsmål, inner development goals, indre udviklingsmål, indre bæredygtighed, og det er klart, at det måtte komme, for det er tydeligt, at der ikke sker en masse, bare fordi vi taler om det og peger ud mod det. Det sker der sådan set ingenting ved. Så man kan sige, at os, der har talt meget om den ydre bæredygtighed, selvfølgelig har det haft en værdi, at vi peger på det, men hvis der skal ske noget, så skal vi se indad og arbejde med os selv og arbejde med uddannelse, meditation, selvindsigt og selvfornemmelse.

Nu er det jo så en bevægelse, for der er mange andre områder, hvor mennesker er optaget af inner development eller indre bæredygtighed. Nu er det bare denne bevægelse, der så i øjeblikket har formuleret nogle mål om samarbejde, om handling, om det at være, om sociale fænomener og relationer og om handlingsevne.”

Ja, det er de indre bæredygtighedsmål, du taler om, og som bevæger sig omkring fem temaer: at være, at tænke, at relatere, at samarbejde og at handle.

“Ja, det er de fem temaer, og der er jo ikke nogen tvivl om, at det er vigtigt. Det kan enhver se, at det er vigtigt. Og det er så det, vi – man – så må arbejde med igen i en ny form for praksis.

… hvis der skal ske noget, så skal vi se indad og arbejde med os selv og arbejde med uddannelse, meditation, selvindsigt og selvfornemmelse.

Hvordan arbejder man med sociale relationer og samarbejde? Hvordan arbejder man med at sætte mennesker i stand til at handle konkret – unge og ikke unge? Hvordan bevæger jeg mig fra at tænke tanker og føle? Hvordan forstår jeg mentalt nogle ting, så jeg handler? Jeg gør konkret noget som leder og som privat borger, der for eksempel køber ind, transporterer sig, holder ferie, køber gaver, har en bopæl.

Hvordan handler jeg? Og for rigtig mange mennesker, der er det jo den første prøve på, om der er forbindelse mellem det indre og en ansvarlighed eller en optagethed af det ydre. Så på den måde skal vi have fat i noget omkring det indre. Og det er jo også det, der ligger i hele Kontemplations arbejde og kurset ’Indre praksis og arbejdsliv’, som vi her taler om i særdeleshed. Det peger direkte på det indre og det ydre eller det indre og arbejdslivet og virksomhederne. Og der synes jeg, at der er et lyspunkt midt i alle bekymringerne, nemlig at for mig ser det ud, som om verdens virksomheder langsomt, langsomt begynder at forstå, at der er ingen vej uden om bæredygtighed. Sådan ser jeg det i grunden. Det går langsomt, og der er masser af virksomheder, som ikke overhovedet vil høre tale om det her endnu, men der er en trend, tror jeg, hvor flere og flere virksomheder indser, at der ingen vej findes uden om verdensmålene eller bæredygtighed. Vi kan kalde det, hvad vi vil, men der findes ingen vej, som går via det gamle paradigme og 100 år frem. 100 år frem ad det gamle paradigme er døden.

Jeg tror, der ligger meget redning for verden, hvis det er rigtigt, det jeg siger her, at flere og flere virksomheder arbejder forretningsmæssigt på den måde, hvor de arbejder inden for det gamle paradigme med forretningstænkning, men hvor ideen er – håbet er – at bæredygtighed kan blive den nye forretning, indtil der måske kommer et mere dramatisk skift i det økonomiske paradigme. Så det jeg siger her, det er i virkeligheden, at markedskræfterne løser ikke de her problemer, men jeg tror noget i markedskræfterne skal være med til i hvert fald i en overgangsperiode at løse nogle af de her problemer. Og det i form af, at virksomhederne ser den eneste mulighed for at drive en god forretning i fremtiden som forbundet med bæredygtighed. Hvis det er rigtigt, så er virksomhederne en del af løsningen. De er også en del af problemet, fordi det er i virksomhederne, at forureningen og masser af de ting, der ikke må ske, sker, men hvis det er rigtigt, at vi er på vej væk fra det, så er det uhyre vigtigt for i hvert fald de kommende fem, ti, 15, 20 år, og så kan der ske ting og sager med markedsmekanismerne via regulering og meget andet på lidt længere sigt.”

Det går vel lidt for vidt, det jeg siger nu, men alligevel synes jeg, at det er som om, der er sådan et muligt match made in heaven med en bevægelse, altså nogle bæredygtighedsmål, nogle mere kontante investeringer eller et aktiemarked og nogle virksomheder, som ikke vil komme bagud på at være bæredygtige, og så en mere indreorienteret bevægelse blandt mennesker. Og det skal på en eller anden måde samles, men der er sådan et muligt match made in heaven. Kan man sige det?

“Ja, det er det. Der er et muligt match, og det match, det finder sted, tror jeg, mere og mere overalt i verden i disse år. Det går langsomt, men jeg tror, det accelererer, det er ikke de fleste endnu, men det vil det måske være om 11 år eller om syv år.”

Tak Steen.

“Selv tak.”

 

Baggrund for samtalerne mellem Steen Hildebrandt og Charlotte Toft:

Steen Hildebrandt har blandt andet udgivet bøgerne Danmark og verdensmålene – en ny dagsorden (2019) og Det bæredygtige velfærdssamfund – verdensmålene som kompas (2021), og på Kontemplations blog er der blandt andet udgivet Bæredygtig global udvikling (2017), Klodens udvikling – vi skylder kloden alt (2020) og Bæredygtighed og resiliens – de kommende generationer (2020).

Eva Damsgård har oversat Inner Development Goals – de indre bæredygtigheds- eller udviklingsmål, der er de fem overordnede kompetencer: VÆRE, TÆNKE, RELATERE, SAMARBEJDE OG HANDLE. De indre bæredygtighedsmål blev i 2022 anerkendt af EU-parlamentet som et vigtigt bidrag i forhold til at realisere FN’s 17 verdensmål.

Samtalerne med Steen Hildebrandt, som optakt til Steens undervisning på ’Indre praksis og arbejdsliv’, bliver publiceret her på Kontemplations blog. ’Om indre og ydre bæredygtighed ’ er den anden samtale i rækken.

Samtalerne er her gengivet i deres oprindelige form med undtagelse af et par enkelte redigeringer, der har haft til formål at præcisere det talte sprog.


Charlotte er uddannet kultursociolog. Hun har arbejdet som journalist, redaktør og leder i over 20 år i nødhjælps- og udviklingsorganisationer. I dag arbejder hun som presse- og kommunikationskonsulent samt stresskonsulent. Charlotte har i en årrække fulgt Kontemplations undervisning og sidder årligt i retreats. Hun modtager undervisning og praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg.
Foto: Lars Schmidt

2 Comments

  1. Kaja den 30. maj 2024 kl. 12:10

    TAKK for å dele disse to veldig fine samtale intervjuer med Steen Hildebrandt- selve oppmerksomhets/ lytte- kvaliteten fremtrer som økt romfølelse gjennom og mellom og bak og under ordene. Vakkert.
    ❤️🙏

    • Charlotte Toft Charlotte Toft den 30. maj 2024 kl. 13:33

      Kære Kaja. Tak for at dele denne oplevelse og for at lytte med. Det glæder mig, og jeg er sikker på, at den også vil glæde Steen, som jeg vil dele din kommentar med. Kærlige hilsner Charlotte /Kontemplation

Efterlad en kommentar