“I naturen kan vores bevidsthed vågne op og blive så klar som en skovsø, vores hjerter åbne op for en dyb kærlighed til hvert eneste levende væsen, og vores krop opnå en tilstand af dyb hvile…i naturen er der en kraft der kan transformere og vække os”

(Coleman, 2006)

 

Jeg husker en af de første gange hvor jeg blev dybt berørt af mødet med et træ.
Det var i skovene omkring Slåen sø. Jeg gik på en skovsti og så træet på afstand, og på en eller anden uforklarlig måde talte det til mig. Så jeg måtte derhen. Som jeg så ofte har gjort tidligere lagde jeg hænderne og panden på træet og blev stille. Og så var det som om jeg vågnede op, jeg mærkede en dyb indre fred og kontakt. Vinden i trækronerne over mig blev i det øjeblik blev meget tydelig, ligesom fornemmelsen af træet under mine hænder og pande. På en måde smeltede vi sammen der, og jeg oplevede at jeg fik del i træets fredfyldthed, kontakt med jorden og dybe visdom. Jeg gik derfra genoplivet og glædesfyldt og med en dyb taknemmelighed for den gave jeg havde fået.

Siden har jeg gjort det samme mange gange, og jeg har oplevet hvordan træerne og naturen også kan spejle mit indre og give mig svar på eksistentielle spørgsmål, hvis jeg er åben og nærværende derude.

Netop det har Mark Coleman skrevet en bog om, og det er med udgangspunkt i den, ”Awake in the wild- Mindfulness as a path of Self-Discovery” (”At vågne op i naturen-mindfulness som en vej til selv udforskning”), at du her kan læse om hvordan du ved at praktisere mindfulness i naturen kan få del i naturens visdom og komme tættere på dig selv og den verden vi lever i.

 

Buddha blev oplyst under et træ

Selvom vi nemt glemmer det i en hverdag, hvor vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs og i bymiljøer, er vi tæt forbundet med naturen, og vi har til alle tider haft et dybt forhold til den. Både som noget vi bruger til at opfylde vores basale behov med og som noget vi anvender i vores søgen efter de åndelige.

Buddha blev oplyst siddende under et træ, og i årtusinder har nonner, munke og andre mystikere søgt tilflugt i skovene, bjergene og ørkenen. Her har de hentet inspiration i stilheden og roen, og gennem naturens subtile visdom fået indsigter i forhold til blandt andet frihed, klarhed og medfølelse.

I buddhistiske skovklostre i Thailand er ordet for sandhed og natur det samme, og det siger måske noget om, hvor meget vi egentlig kan hente af visdom og indsigt her, hvis vi er åbne for det.

Mon ikke også de åndeligt søgende oplevede at det i naturen var nemmere at skabe ro i sindet og være nærværende blandt andet fordi naturen i højere grad taler til vores sanser? Som hvis vi går en tur i skoven og bliver optaget af solens stråler der skinner gennem trækronerne, lyden af fuglesang eller synet af et egern der piler op af en træstamme. Og den fascination af det der sker i øjeblikket fjerner vores opmærksomhed fra tankerne. På den måde kan naturen også være en støtte i forhold til vores mindfulness praksis.

 

 

Se dig selv i naturens spejl

Efter mit første møde med træet har jeg haft mange andre betydningsfulde oplevelser i naturen. Som nævnt også oplevelser der spejler mit eget indre eller giver mig svar på eksistentielle spørgsmål.
Ofte viser det sig som en uforklarlig tiltrækning til et særligt fænomen i naturen eller som noget jeg får øje på og som giver mening i forhold til den indre proces jeg på det tidspunkt er i.

Det kan være alt lige fra kvaliteten ved en sten eller formen på et træ til måden en sommerfugl folder sine smukke vinger ud på.

De elementer har givet mig svar og hjælp i forhold til blandt andet forbundethed og relationer, integration af det maskuline /feminine og lyset og mørket i mig selv. Alt sammen noget der samtidig giver mig en oplevelse af at finde hjem.

Så udover at det kan være en støtte i forhold til vores mindfulness praksis, giver naturen altså mulighed for en fordybelse i vores relation til os selv og til verden. Og det er muligt at bringe alle mulige temaer ind som eksempelvis angst, accept, rummelighed, frihed mv, hvilke er nogle af de mange temaer Coleman også nævner i sin bog.

 

Se, hør, lyt og føl – og vær stille…

Coleman kommer i sin bog med mange bud på og konkrete øvelser i forhold til hvordan vi kan praktisere mindfulness i naturen og arbejde med de forskellige temaer. Han skriver at det ofte vil være en fordel at finde et fredfyldt sted hvor vi kan være uforstyrrede Men vigtigst af alt er det at vi åbner op for vores sanser. At vi virkelig tillader vores øjne at se, vores øre at lytte, vores hænder at sanse og vores næse at dufte uden at kategorisere og vurdere. Altså uden at vi begynder at tænke over det. At vi tillader os selv at hvile i stilheden og fredfyldtheden uden at skulle noget bestemt eller opnå noget, men med en åbenhed for det, der byder sig frem i og omkring os.

Ved en lille dam i en fredfyldt park i Aarhus står der en sten med teksten ” Stilhed er det virkeliges sprog”. De ord rammer så rigtigt: det er i vores åbenhed og i stilheden at naturens visdom deles med os og indsigter opstår.

 

Foto: Mikkel Strandbygaard

 

---

 

Blogindlægget er skrevet med udgangspunkt i bogen ”Awake in the wild – Mindfulness in Nature as a path of Self-Discovery”, af Mark Coleman (2006), New World Library, USA